Blåbærlagkage
27. maj 2016

Blåbærlagkage

8-10 personer

Ingredienser

Blondie – bund

80 g smør
80 g god hvid chokolade
2 æg, str. M/L
50 g lyst rørsukker
40 g hvedemel
1 nip salt
50 g blåbær, friske

Blåbærmousse

2 blade husblas
200 g blåbær
1 god vaniljestang
2 spsk lyst rørsukker
1/2 økologisk citron, saften og skallen heraf
2 dl piskefløde

Vaniljemousse

6 blade husblas
1 god vaniljestang
60 g lyst rørsukker
4 dl piskefløde
3,5 dl A38 1,5 %

Samling

3 spsk god solbærmarmelade
1 spsk vaniljeportvin
200 g blåbær, friske
spislige blomster

Fremgangsmåde Udskriv

1
Blondie – bund

Smelt smør og hvid chokolade sammen i en tykbundet gryde. Pisk æggene og sukker lyst og luftigt. Vend forsigtigt smørblandingen i æggesnapsen. Sigt herefter mel og salt i, og vend det forsigtigt sammen. Hæld dejen op i en justerbar kagering (28 cm i diameter) beklædt med bagepapir. Placer de friske blåbær ud over bunden og pres dem ned i dejen. Bag bunden ved 180 grader varmluft i ca. 25 min. Lad bunden køle helt af inden den befries fra formen.

2
Blåbærmousse

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 miutter. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret. Kog vaniljesukker, sukker, blåbær, fintrevet citronskal og citronsaft op i en lille gryde, til sukkeret er opløst. Tag det af varmen. Sigt lagen, så du kun har blåbærsaft tilbage. Rør den udblødte husblas direkte ud i den varme blåbærsaft og lad det svale, til det er lunt. Pisk i mellemtiden fløden til en let flødeskum. Pisk blåbærlagen og en fjerdedel af flødeskummet godt sammen. Vend blåbærfløden i den resterende letpiskede fløde til en ensartet mousse. Kom blåbærmoussen op i en sprøjtepose og støb nogle moussebomber i 3 cm og 5 cm halvkugleforme af silikone. Jeg fik 12 moussebomber af 5 cm i diameter (som skal være inde i kagen) og 10 moussebomber af 3 cm i diameter (som skal være ovenpå kagen). Stil dem på frost i mindst 3 timer. Se evt. denne video til støbning af moussebomber.

3
Vaniljemousse

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 minutter. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af rørsukkeret. Lun vaniljesukker, rørsukker og 1 dl piskefløde godt op ved lav varme (den må dog ikke koge). Pisk i mellemtiden de resterende 3 dl piskefløde til flødeskum. Tag gryden af varmen og tilsæt den udblødte husblas og rør det sammen. Rør 1 dl A38 sammen med den lune fløde og rør dernæst resten af A38 heri. Vend flødeskummet i lidt efter lidt. Hvis massen nu er meget flydende sættes den på køl til den begynder af tykne let. Hæld vaniljemoussen op i en sprøjtepose. Fortsæt med at samle kagen, se nedenfor:

4
Samling

Befri bunden fra formen og placer bunden på et ønsket fad. Anvend en kageringe der er ca. 24 cm i diameter. Læg et stykke kageplast på 8-10 i højden ned langs kanten. Placer bunden i  midten af kageringen direkte på kagefadet. Pensle med lidt vaniljeportvin (min er hjemmelavet, lavet på tomme vaniljestænger og portvin, ellers bare pensle med portvin eller slet ikke). Smør herefter solbærmarmelade ud på bunden.

Befri de 12 “store” blåbærmousse bomber og placer dem ovenpå marmeladen (de er frosne og det skal de – de holder, også når de tør op). Hæld den flydende vaniljemousse ned langs kanten og henover toppen af  kagen. Glat overfladen med en kagespartel. Sæt kagen på køl i mindst 3 timer, til den har sat sig (eller gerne natten over). Befri kagen fra kagering og kageplast, ved at skære med en skarp kniv langs kanten. Dekorer med de “små” blåbærmousse bomber (de er frosne, når de befries af formen, men vil tø hurtigt op på kagen, og de skal nok holde sin form), friske blåbær og blomster.

Blåbærlagkage 

Forleden lavede jeg denne smukke blåbærlagkage med solbærkompot, portvin og vaniljemousse i anledning af at min kære svigerfar fylder 60 år, og jeg naturligvis skulle medbringe kagen 😉 Jeg havde fået frie tøjler og skulle blot komme med en kage jeg selv ville spise (nemt). Mine tanker gik på, at kagen skulle være lidt sommerlig, mørk i farven og naturligvis indeholde lidt sprut. Blåbær/solbær giver en flot mærkfarve og egner sig godt til en mand, tænkte jeg. Jeg er selv STOR fan af portvin, giver en lækker dyb smag – bruger det ofte til at pensle mine bunde med – MUMS! Resultatet blev denne blåbærlagkage.

Jeg har prøvet at tage lidt billeder undervejs, så I kan fornemme, hvordan jeg har gjort – håber det vil hjælpe jer lidt mere.

Fremgangsmåde i billeder :

Bunden af kagebunde


Placer bunden på et kagefad og pensle med evt. vaniljeportvin (hjemmelavet på tomme vaniljestænger og portvin)

Smør herefter bunden med solbærmarmelade.

Befri de 12 store moussebomber og placer dem på kagen.

blåbærlagkage_Ditte_Julie_jensen4
Placer en kagering (24 cm i diameter) og læg et stykke kageplast langs kanten. Placer din sprøjtepose med vaniljemousse helt ned langs kanten og fyld kanten op med mousse først, og herefter ind mellem moussebomberne. 


Når al moussen er hæld på kagen glattes overfladen ud med en kagespartel. Stil nu kagen på køl i mindst 3 timer eller gerne natten over.

blåbærlagkage_Ditte_Julie_jensen7

GemGem