Disneyland Paris, Christmas // Mangler ord !!

Disneyland Paris, Christmas – Eventyret starter her, del I

Skærmbillede 2017-12-01 kl. 09.11.24

Pressetur /inviteret af Disneyland Paris

Nogle gange er ord meget fattige, og jeg følger næsten det er tilfældet her! Men jeg vil alligevel prøve at beskrive vores tur til Disneyland Paris, som har været helt igennem eventyrlig og magisk – bær over med mig, hvis jeg kommer til at bruge disse to ord mange gange.

Disneyland Paris afholder i år 25 års jubilæum, og i den anledning var vi inviteret på pressetur til Disneyland. Når jeg skriver vi, har Karla og jeg været sammen med nogle skønne bloggerkolleger! Lisbeth og hende datter, Annemette og hendes brors datter og Mascha og Hollie Nolia. Dejligt selskab!

Vi har haft et stramt program, og det mener jeg positivt. Vi har løbet rundt fra det ene event til det andet og fået set Disneyland fra sin mest eventyrlige side – parkens helt særlig JULE-eventyrlige side!

Disneyland Paris er helt særlig i sin juletid. En ting er, at julen i sig selv kan være helt fortryllende, men når den så får et tusch af Disney – i overflåd – så skal jeg lige love for der sker noget helt særligt! Jeg er så taknemlig for at have fået denne pressetur. Den har være udover det sædvanelige og vigtigst her må være min alene tid med Karla. Hende og jeg har ikke tilbragt meget alene siden Albert er kommet til verden. Derfor har denne tur betydet noget helt særligt for mig. At kunne give Karla den oplevelse alene med mig, og så i Disneyland, har været noget af det bedste længe!

Hver dag på vej ind til selve Disneyland gik vi langs søen fra vores hotel – så smukt!

Onsdag morgen stod den på den magiske juleparade. Og den er virkelig magisk! Gaden ligger ødet ca. 30 min før start og en særlig stemning og ro falder over Disneyland. Pludselig fylder julemusikken hele parken og kunstigt sne daler ned – det er det rene eventyr! Lidt efter kommer den ene vilde vogn med Disneyfigurer, dansere og showfolk efter den anden. BARE WAUW !!! Så er dagen startet! Jeg er i julehumør og klar til mere jul.

Det skal lige siges, at vi havde et kamerahold med os hele dagen. Der vil senere komme nogle skønne stemnings-jule-videoer – dem skal du glæde dig til.

Igennem parken oplever du julemagi alle steder – det er så svært at fange med et kamera! Men har gjort et forsøg. Efter frokost skulle pigerne synge med Anna og Elsa. Ingen tvivl om, at pigerne virkelig nød at synge sammen med dem – wauw det gjorde indtryk!

Sammen med kameraholdet skulle der prøves nogle forlystelser (jeg har kun prøvet 3-4 på hele turen – nåede ikke mere ud fra vores program), men Karla lånte Annemette nogle gange og jeg lånte hendes brors datter, Alma til de vilde ting, som jeg meget gerne ville, men ikke kunne med Karla 🙂 Elsker alt der er vildt, hænger på hoved og er crazy !! Lisbeth er slet ikke til noget der kilder i maven, derfor tog jeg tit hendes skønne pige med mig!

Nu til dagens EVENT for mig 😀 Vi skulle som nogle af de første prøve et “kage-event” med Disneylands konditor inde på Victoria’s. Det var jo lige i min ånd, og jeg havde glædet mig helt vildt! For pynten var nemlig i Disneys ånd og på deres måde. Amen jeg var i himlen og det var simpelthen så FEDT!!!!!!! IGEN, igen – IGEN !!! Elsker juledekorationer på bagværk og kager, også at få lov at julehygge i Disneyland var virkeligt specielt og en god oplevelse.

Karla var simpelthen så stolt og glad!! Fantastisk ide (siger kagedamen ;o))

Indimellem mad og ALLE de mange indtryk på vores vej, blev det tid for endnu en parade, nemlig DISNEYS egen – med alle Disneyfigurerne.

For ikke dette blogpost skal gå hen og blive alt for langt, så får du anden del af vores tur imorgen <3

Spred lidt julemagi og send gerne blogpost rund hos dine nærmeste, så alle kommer i julehumør! Glædelig 1. december.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disneyland Paris, Christmas // Mangler ord !!