Juleboller // Julebrud med appelsin og tranebær

Julecookies med tranebær og kokos

julecookies cookies tranebær kokos

Sponsoreret af FINAX

Dejlige julecookies med tranebær og kokos – perfekte her i den søde juletid. Hvis du gerne vil bage nemme og lækre julesmåkager kan du give dig i kast med disse smørbagte julecookies med tranebær og kokos.

JULEHYGGE UDEN STRESS

Faktisk er disse julecookies perfekte at have liggende i fryseren hele december. Lav dejen og tril en stor pølse af dejen, pak den ind i film og kom den i fryseren.

Mangler du lidt lækkert en sen eftermiddag, kommer der uventet gæster eller vil du gerne forberede julen i god tid, kan du lave disse julecookies og ligge dem i fryseren. Jul uden stress….!! 😀

FINAX KAGE HVEDEMEL ;

Igen, har jeg lavet min dej med FINAX nye kage hvedemel, da det giver småkagerne det helt perfekte knæk.

Finax Kage Hvedemel er lavet af dansk vinterhvede, der har et lavere indhold af gluten end almindelig hvedemel til fx brød. Finax Kage Hvedemel gør dit bagværk ekstra luftigt og saftigt, samt giver dine småkager og tærtebunde det rette knæk. Har du ikke Finax Kage Hvedemel, kan du udskifte med en almindelig hvedemel.

Julecookies med tranebær og kokos

ca. 25 julecookies

125 g blødt smør
125 g lyst rørsukker
1 tsk. vaniljesukker
1 æg
1/4 tsk. salt
180 g Finax Kage Hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
75 g kokosmel
100 g tørrede tranebær

Kom smør, rørsukker og vaniljesukker op i en skål, og ælt det sammen med hænderne. Tilsæt æg og salt. Sigt herefter Kage Hvedemel og bagepulver i dejen – ælt det godt sammen og derefter tilsæt kokosmel. Hak tranebær og ælt det i dejen. Placer klumper af cookiedejen med en spiseske på en eller flere bageplader beklædt med bagepapir. Vær obs på, at de godt kan flyde lidt ud. Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca. 8-10 minutter. De skal være gyldnede i kanten. Lad dem køle af på en bagerist.

   

2 kommentarer

  • ..

    Hej Ditte
    Hvis du fryser dejen ned gør du det så i en “pølse” og så bare skær dem ud mens dejen stadig er frosen eller skal den helst nå at tø op inden brug? 🙂
    Mvh Katrine
    Ps de smager fantastisk?? Vi har lige lavet dem her hjemme dog med 50/50 tranebær/chokolade da vi manglede nogle tranebær. Kan også anbefales ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte Julie Jensen

      Hvor skønt. Dejligt at høre de smagte godt.
      Jeg fryser pølsen ned og lader den lige ligge så overfladen ikke er frossen, men skær den ud imens den stadig er godt frossen. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juleboller // Julebrud med appelsin og tranebær