Sunde snacks // Lidt til enhver smag

14 dage til vores eventyr starter…

Med sommerfugle i maven havde vi vores sidste møde med vores rejseagent fra Svanerejser i fredags. Idag er der kun 14 dage til vores eventyr starter. Vi glæder os helt ubeskriveligt!

Skærmbillede 2017-10-16 kl. 19.13.05

Som mange af jer nok har læst om tager vi på bryllupsrejse om 14 dage. Hvis du ikke har læst det – kan du læse om vores bryllupsrejse her.

Vi glæder os til en hel måned i paradise. Jeg har ikke holdt ferie i over et år, så jeg trænger efterhånden og glæden ved at skulle tilbringe en hel måned sammen med min familie er endnu større. Med en travl hverdag og en karriere der banker derud af, føler jeg somme tider jeg misser de gode stunder med mine børn uden det skal lyder negativt eller forkert. Denne ferie kommer som kaldet og jeg glæder mig til at blive fyldt op med kærlighed og nærvær.

Lad eventyret begynde…

skaermbillede-2018-01-06-kl-21-47-33

Efter mødet med vores rejseagent, Svanerejser, blev vores rejse lige det mere virkelig og vi er nu klædt godt på til vores første del af rejsen, som går til Cuba.

I Cuba skal vi bo følgende steder: 

  • Habana
  • Vinales
  • Playa Larga
  • Trinidad
  • Varadero

Jeg glæder mig helt vildt meget til at rejse tilbage i en tidslomme og opleve Cuba. Intet internet, intet WiFi, bare os og alting som det var for ca. 60 år siden 🙂 (sådan næsten da).

Kan du anbefale noget? 

Ligger du inde med nogle MUST SEE, MUST oplevelser eller MUST spisesteder så smid dem endelig til os i kommentarfeltet. Det ville være så fantastisk 🙂

skaermbillede-2018-01-06-kl-21-48-01

   

11 kommentarer

  • Christina

    Hej Ditte Julie og familie. Vi var på Cuba for præcis et år siden og som alle andre skriver kan i godt glæde jer. Vi boede også i 5 byer. Old habana er rigtig hyggeligt at gå rundt i. Der kan nævnes; Plaza de San Francisco, Plaza de Armas, Plaza de la Catedral, Casa natal José Marti (hvor Cubas nationalhelt boede)
    Et besøg værd er, restaurant La Imprenta, Sloppy Joes bar, La Floridita (selvom det til tider ikke er til at komme til for turister) Museo del chocolate (old town)
    Vinales – book en af de planlagte ture i området, rid ud på heste, ta i Botanisk have (Jardin botanico) Grotten Cueva del INDIO hvor I går ind i grotten og sejler ud. Tæt på vægmaleriet.
    Nyd udsigten fra Hotel Vinales los Jazmines.
    Trinidad – liv og glade dage, mange lokale børn på gaden, mange turister, mange spisesteder.
    Besøg kirken ved Plaza Mayor og ta en tur op i tårnet. Cafe Don pepe ligger lige overfor.
    Ta toget – Valle de Los Ingenios – til sukkerdalen (turen varer fra 10-15) toget stopper 2 steder.
    Med hensyn til spisesteder i Trinidad, turisterne står i kø ude på gaden og venter på at få et bord, så der er rift om de gode steder. Vi var meget imponeret af LA REDACCION, så meget at vi dagen efter var nød til at tage derind igen kun for at få dessert og pina colada. SÅ GODT og Professionelt.
    Rigtig god ferie, nyd alle oplevelserne og hinanden, det er det hele værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Kære Ditte Julie og familie. Vi var på Cuba for ni år siden. Vi husker stadig vinales dalen hvor vi så ørne flyve over os mens vi så på bjergmaleri og drak de mest fantastiske pinar coladas i verden. . Fantastisk ????

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Ha en skøn tur og nyd hinanden og nuet. Kan klart anbefale dig og din mand og børnene at ta mælkesyre bakterier dobbelt 3 dage inden rejsen og Self når i er der. Duolac og Bio Gaia er anbefalelsesværdigt til børnene og Kult Bio til voksne 🙂 nyd det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Mainz

    I 2015 var vi i Mexico og Cuba 2 dage før den amerikanske ambassade åbnede igen. Jeg tænker ofte tilbage på Cuba! Der er en helt særlig stemning. I skal sørge for at tage en tur ud i vinales dalen på hesteryg! Det er SÅ fantastisk! Jeg håber I giver jer selv muligheden for at bo hos lokale. Det er altså noget helt særligt og de er så åbne og venlige. Vi mødte danskere som boede på er luksushotel, som også valgte at bo en dag eller to hos de lokale. I trinidad skal i tage toget op til højlandet og se de gamle slaveplantager. I trinidad skal I helt sikkert også ved 20-21 tiden sætte jer ned til kirken og bare nyde den stemning der er!
    I Havana skal I ikke snyde jer selv for at besøge det gamle bog marked i den gamle bydel ved Plaza de Armas. Her finder i en masse gamle revolutionsbøger og ofte gade musikanter.
    Maden i Cuba er virkelig ikke noget at råbe hurra for! De har ofte ikke det der står på menukortet, men man sulter ikke. Det cubanske køkken har ikke særlige skikke, men I skal prøve en ropa vieja som er en gryderet og vist nok særlig på Cuba!
    Det sidste tip jeg vil give jer:
    Tag små hotelsæber og karameller med. Den cubanske befolkning bliver glade for sæbe da det anses som absolut luksus. Børnene bliver glade for kuglepenne og karameller.

    Jeg ønsker jer en helt fortryllet rejse!
    Også til Mexico!
    Vh Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Knudsen

    Hej Ditte.
    Jeg vil ønske jer den bedste rejse. Jeg var på Cuba med min familie i oktober-november. Jeg vil dog råde jer til at spise nogle yoghurt piller hver eneste dag. Vi var nemlig ramt af dårlige mave konstant i alle vores 15 dages ferie.
    Så sørg for at tage rigeligt med sådan noget forbyggende med.
    Når det er sagt, er Cuba en skøn oplevelse. Habana er så fantastisk. 🙂
    Hvis I er til rom, er det ikke nemt at smage på den forinden man køber den på Cuba. Der findes dog en butik for Havana Club i Varadero, hvor man nærmest kan smage alt cubansk spiritus forinden man køber noget med hjem. Det kan også anbefales at købe deres kaffe med hjem, den smager også rigtig godt.

    Rigtig god rejse :-)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Glæd jer!!! Det er er helt magisk land! 😍 Jeg har boet og arbejdet der ad to gange og jeg ville aå gerne tilbage. Bare nyd musikken, atmosfæren og livsglæden og tag det for hvad der er, for det er anderledes og bussen kan nemt være 2 timer forsinket. Så Cuba mødes bedst med åbent sind 🙂
    Havanna er fantastisk, men kom gerne lidt ud af gamle Havanna også for de andre by dele er lige så magiske. Trinidad er er fantastisk område og naturen rundt i området med bla vandfald er ubeskrivelig smukt. I varadero er det mest for stranden, som er nogle af de smukkeste, og spis gerne på den absolut bedste restaurant Salsa Suarez på calle 31 🙂
    Ha en fantastisk ferie! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Glæd jer til Cuba, det er helt magisk!! Jeg har boet og arbejder der ad to gange. Havanna er fantastisk, men sørg for at kommenlidt ud af gamle Havanna og se nogle af de andre områder. Trinidad er noget af det bedste med Cuba og naturen i området med vandfald osv er ubeskrivelig smukt!
    I Varadero skal I spise på byen bedste restaurant, Salsa Suarez på calle 31.
    Ellers skal man bare nyde landet og tage det for hvad det er, for det er så anderledes end mange andre steder men helt fantastisk på samme tid også. Ikke stress over bussen er 2 timer for sent men bare nyde musikken og atmosfæren! 🙂 God tur

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agnete

    Hej Ditte!! i skal VIRKELIG glæde jer til cuba! Er selv lige kommet hjem derfra. I Vinales er der et kæmpe stort vægmaleri, på over 125 meter, det er virkelig sjovt, og rigtig flot, også noget jeg tror børnene synes er flot.
    Derudover er der ved trinidad en virkelig flot nationalpark, hvor man går igennem en slags regnskov/skov og ender ud ved det flotteste vandfald hvor man kan både og svømme ind i en grotte med flagermus ???? Hvis I har mulighed for det, måske lidt svært med børnene, men så kan det VIRKELIG anbefales at tage nogle salsalektioner, det er SÅ sjovt, og virkelig autentisk cubansk.
    Nyd det!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Lundgaard

    Hej Ditte.
    I kan virkelig godt glæde jer, Cuba er fantastisk! Jeg var der selv for 7 år siden, før amerikanerne fik lov til at rejse dertil. Jeg tror der er sket en del siden, men jeg fornemmer det stadig er et land hvor befolkningen ikke har så mange ressourcer.

    Vi rejse nogenlunde samme rute som I skal. Vi havde dog ikke børn med, men det vil jeg nu ikke synes var et problem. Man skal bare sørge for at være godt forberedt, og huske at det ikke er muligt at købe vand og mad alle steder og 24 timer i døgnet, især ude ved Vinales.
    Jeg tror det er vigtigt altid og have rigeligt med vand og snacks/mad med i bilen. Vi blev syge en nat i Vinales og oplevede pludselig at løbe tør for både vand og brød midt om natten. Der blev det lidt længe til brødvognen kom forbi næste morgen.
    På turen fra Havana til Vinales kan det virkelig være værd at køre en tur væk fra hovedvejen. Der er smuk natur og nogle små skønne steder man kan komme på toilet og få en kop kaffe.

    Derudover vil jeg anbefale og tage ud på en tobaksplantage ved Pinar del Rio, der tror jeg man skal spørge de lokale/hotellet for at guide derud.

    Generelt vil jeg ikke anbefale de store spise oplevelser, de har ikke adgang til mange krydderier og friske grøntsager. Hvis jeg skulle rejse dertil igen vil jeg tage lidt salt og andre krydderier med. De lokale vil også selv rigtig gerne have noget, hvis man har lidt i overskud. Det bedste sted vi spiste var på Hotel Nacional de Cuba. Det er rigtig smukt indvendig og maden var lidt bedre end andre steder, men også dyrt i forhold til alle de små hjem/restauranter man ellers kommer til.

    Vi havde hørt hjemme fra at cubanerne rigtig gerne vil have sæbe og små shampoer (med masser af duft), plastik bæreposer og aflagt tøj, så det havde vi taget med og delt ud. Min mor blev nærmest afklædt sit eget tøj, da hun delte tøj ud i Trinidad. De var helt vilde og hurtigt kom flere til, vi skulle have haft meget mere med.

    Det blev en noget lang kommentar, men Cuba er fantastisk og hvis man er godt forberedt så skal det nok gå rimelig let.

    Rigtig godt tur

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Cuba er altså ikke så tilbage i tiden som mange tror – selvfølgelig er det lang fra Danmark 😉 Men lige det der med internet, du kan købe internet ALLE steder på Cuba (men det er jo ikke det samme som at man behøver at gøre det)
    I Havana er der et lille skønt sted på Lamparilla der hedder Tapas y Cervezas
    En rigtig god idé i Havana er at leje en chauffør til bare at køre jer rundt i byen og opdele det hele. Byen er så stor at man ikke når meget til fods.
    Jeg ved ikke hvor kulturelle i har lyst til at være, men museet om revolutionen er ikke meget værd, så undgå tid der 😉

    Trinidad er en skøøøn autentisk by. Dér kan i bare gå rundt og opleve. De har en kirke som ved solnedgangs tid er over proppet. Istedet for at mase jer derop, så se om i kan komme op på nogle hustage eller gå istedet op i bjergene. Dér bor de lokaler så der får man altså også set deres levevilkår. Nu har i godt nok børnene med, men i har mulighed for det, ligger der er diskotek i en grotte oppe i de bjerge lige ved byen som altså bare er så utroligt at det er et kig værd!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Vi var afsted for præcis et år siden, og det var fantastisk, i skal glæde jer!
    Cubanerne er ikke ligefrem Kendt for deres kogekunst, men de bedste måltider vi fik, var de steder vi boede privat uden tvivl.
    Nu var vi to voksne afsted, så skal ikke kunne sige hvorvidt det her er noget som kan gøres med børn, men det jeg husker bedst tilbage på er:
    – transporten i gamle amerikaner biler mellem byerne (vi var i hhv. Trinidad, vinales, Cienfuegos, trnidad og varadero).
    – da vi badede i vandfald i en park uden for trinidad
    – verdens bedste pina coladas drukket på gaden om aftenen i weekenderne særligt
    – da vi inviterede vores chauffør på frokost i vinales, og virkelig lærte noget om Cuba

    Cubanerne er virkelig et skønt Folkefærd, og landet forbandet smukt – glæd jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde snacks // Lidt til enhver smag