Vores eventyr på Cuba - del l

Fyldte chokolader med saltet pistaciekaramel og passionsfrugt

Så er det ved at være Valentines Day. Jeg er og bliver ikke fan! Men jeg synes ideen om at forkæle min bedre halvdel lidt ekstra! Derfor har jeg lavet fyldte chokolader med hans yndlingsingredienser. Passionfrugt, karamel og pistacienødder.

fyldte chokolade saltet pistaciekaramel

Kombinationen af passionfrugt ganache med saltet pistaciekaramel af mørk chokolade – ja, jeg behøver næsten ikke skriver, hvor lækkert det smager vel? For holy moly de er gode!! VIRKELIG..

Skal jeg gøre min mand glad, skal jeg lave noget med passionsfrugt. Forstår ham godt! Men nøj jeg synes den lille frugt er dyr. Men nu er det Valentines Day, så går jeg ALL IN på kærlighed! ❤️

fyldte chokolader

Fyldte chokolade med saltet pistaciekaramel og passionsfrugt

Opskriften giver 24 små chokolader

CHOKOLADESKALLER
300 g god mørk chokolade, ca. 55-60%
lidt rosa dust

Pensl lidt rosa dust i formene. Temperer den mørke chokolade. Hæld den i chokoladeformen, og bak/ryst chokolade ud igen. Skrab overfladen, og stil dem på køl imens du fortsætter. Jeg brugte en silikoneform med 24 små halvkugleforme med flad bund. Gem overskydende chokolade til at lukke dem med til sidst.

PASSIONSFRUGT GANACHE
6 passionsfrugter
1/2 citron, saften heraf
150 g god hvid chokolade

Halver passionsfrugterne og skrab kødet ud. Kom passionsfrugtkødet og saften fra 1/2 citron op i en gryde og bring i kog. Tag gryden af varmen og sigt kernerne, så der alene er passionsfrugtsaft tilbage. Der skal ca. være 1 dl saft. Hak chokoladen fint og kom det op i en gryde. Smelt chokoladen ved svag varme. Når chokoladen er smeltet tages gryden af varmen og passionsfrugtsaften vendes i chokolade. Kom ganachen på sprøjtepose og lad den køle af, så ikke den smelter chokoladeskallerne.

SALTET PISTACIEKARAMEL
2 spsk færdigkogt kondenseret mælk
1 nip havsalt
25 g grønne pistacienødder, fint hakket

Rør det hele sammen og kom på sprøjtepose.

SAMLING: Fyld ca. 1/3 af chokoladeskallerne med saltet pistaciekaramel. Herefter fyldes de med passionsfrugt ganache hold ca. 1-2 mm afstand fra kanten, så chokoladerne kan lukkes. Stil dem på køl i 30 min. Temperer den gemte klat chokolade, og hæld den over chokoladerne. Skrab forsigtig overfladen, så de ikke få “fødder”. Lad dem sætte sig i formen – gerne på køl, og befri dem herefter fra formen.

Jeg havde en gammel chokoladeæske liggende (altid godt at gemme dem) som jeg kom dem i. Ellers pak dem ind i noget flot papir.

chokoladeæske fyldte chokolderfyldte chokolader passionfrugtfyldte chokolader valentines day

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores eventyr på Cuba - del l