
7. januar 2018
14 dage til vores eventyr starter…
Med sommerfugle i maven havde vi vores sidste møde med vores rejseagent fra Svanerejser i fredags. I dag er der kun 14 dage til at eventyret starter. Vi glæder os helt ubeskriveligt!
Som mange af jer nok har læst om tager vi på bryllupsrejse om 14 dage. Hvis du ikke har læst det – kan du læse om vores bryllupsrejse her.
Vi glæder os til en hel måned i paradise. Jeg har ikke holdt ferie i over et år, så jeg trænger efterhånden og glæden ved at skulle tilbringe en hel måned sammen med min familie er endnu større. Med en travl hverdag og en karriere der banker derud af, føler jeg somme tider jeg misser de gode stunder med mine børn uden det skal lyder negativt eller forkert. Denne ferie kommer som kaldet og jeg glæder mig til at blive fyldt op med kærlighed og nærvær.
Lad eventyret begynde…
Efter mødet med vores rejseagent, Svanerejser, blev vores rejse lige det mere virkelig og vi er nu klædt godt på til vores første del af rejsen, som går til Cuba.
I Cuba skal vi bo følgende steder:
- Habana
- Vinales
- Playa Larga
- Trinidad
- Varadero
Jeg glæder mig helt vildt meget til at rejse tilbage i en tidslomme og opleve Cuba. Intet internet, intet WiFi, bare os og alting som det var for ca. 60 år siden 🙂 (sådan næsten da).
Kan du anbefale noget?
Ligger du inde med nogle MUST SEE, MUST oplevelser eller MUST spisesteder så smid dem endelig til os i kommentarfeltet. Det ville være så fantastisk 🙂