Ribslagkage med mørkchokolade

RibslagkageMedMørkChokoladeAlle de mange bær, som er i sæson nu her, giver en lyst til at bage konstant og ikke mindst lege med alle de mange smage og bær 😉 Idag blev det til en lækker og let ribslagkage med browniebund (gluentfri), ribsmousse og mørk chokolademousse med salt karamel. Virkelig lækker – helt klart tiden vær!

Ribslagkage_brownie

Chokoladebund:
100 g god mørk chokolade
100 g sukker
100 g smør
2 spsk mandelmel
3 store æg

  • Smelt sukker, smør og chokolade over et vandbad, til det er en homogen masse og sukkeret er smeltet.
  • Pisk et æg af gangen i chokoladen massen, og tilsæt til sidst mandelmel.
  • Bag ved 180 grader i ca. 25-35 min i en 16 cm springform.
  • Rengør springformen og lad kagen køle ned. Beklæd springformen med kageplast, og støb din kage heri.

Ribsmousse:
3 blade husblas
1 vaniljestang
190 g ribs
90 g sukker
1 citron, saften og skal
2,5 dl fløde

  • Udblød husblassen i koldt vand.
  • Skrab vaniljekornene ud og kom det hele (ej fløden) i en gryde og kog op i ca. 5 min.
  • Sigt ribsmassen, så du alene har ribssaften tilbage.
  • Kom husblassen op i den varme ribssaft, og lad det svale til stuetemperatur.
  • Når den er afkølet og har sat sig en smule vendes fløden i, som er pisket til flødeskum og kommes oven på den afkølede chokoladekage/bund.

Saltkaramel:
210 g sukker
1 spsk vand
1 spsk sirup
2,3 dl fløde
60 g smør
1-2 tsk havsalt

  • Smelt sukker, vand og sirup i en gryde. Når det er smeltet sammen tages den af varmen, og tilsæt fløden og derefter smørret.
  • Kom til sidst salten i og smag til.
  • Lad den køle af og kom en i en beholder eller sprøjtepose, så den er klar til brug.
  • Kom saltkaramellen på kagen (gemt lidt til pynt).

Chokolademousse:
100 g mørk chokolade ca. 60%
2 past. æggeblommer
2 spsk sucker
2 dl fløde

  • Smelt chokoladen over et vandbad.
  • Pisk æggeblommer og sukker luftigt og luft, og vend det med den smeltet chokolade.
  • Pisk fløden til flødeskum, og vend den forsigtig i, og hæld den over kagen.
  • Stil nu kagen på køl i ca. 3-4 timer eller frost i 2 timer ca.

Marcipanbånd:
100 g rå marcipan
50 g flormelis
10 g glukose
Lidt pastafarve

  • Ælt marcipan, flormelis og glukose godt sammen til marcipanen er ensartet.
  • Tilsæt pasta farve, og rul ud, så den passer med kagens kant.

Pynt:
Friske ribs
Saltkaramel trillet til små kugler
Lidt blomster
Lidt frysetørrede hindbær
1 tsk revet citron skal

  • Du pynter selvfølgelig ud fra din egen kreativitet, jeg pyntede som set på billede.

Ribslagkage_brownie_1

Ribslagkage_brownie_3

Rigtig god bagelyst 🙂

GemGem

VISSKJUL Kommentarer (19)
  1. Sikke en lækker kage, den har jeg tænkt mig at forsøge at bage i morgen. Men jeg er lidt i tvivl om, om der skal være et lag af saltkaramel mellem mousserne?

    Tenna

    1. Hej Tenna 🙂
      Ej, hvor er det dejligt – tage endelig billede og tag mig i det på Instagram eller andre steder – synes jeg kunne være spændende 🙂 Kun et lag saltkaramel. Rigtig god fornøjelse.

  2. Hej Ditte

    Det ser vildt lækkert ud! Tror du, det er muligt at lave den med hindbær i stedet, og vil det så være samme mængde og fremgangsmåde som med ribs?

  3. Hej Ditte,
    Det er muligvis et helt basic spørgsmål, men jeg er ny med kager – men jeg har lagt mærke til, at du ikke har noget husblas i chokolademoussen på denne her kage. Hvorfor ikke? Jeg skal lave en lagkage nemlig, og jeg tænker, om der er garanti for, at moussen bliver siddende, selvom der ikke er husblas i? 🙂

    Mvh. Pernille

    1. Min kage er også en lagkage, og den står fint. Chokoladen er stivere her. Du kan godt tilføje 2 blade husblas, hvis du føler for det? Men den klare sig fint uden.

  4. så fine opskrifter!
    Jeg smagte forleden en mousse lavet på ribs og hindbær. Har du nogen ide om hvad størrelsesforholdende er, tænker at både ribs og hindbær tilføjer en del syre :0)

    Mvh

    1. Ja nemlig, men hindbærret vil sammen med ribs også tilføre sødme. Forholdene (mængden) kan være den samme. Altså hvis du skal bruge 300 g ribs, kan du anvende 150 g ribs og 150 g hindbær, eller hvordan du ønsker, bare du ender på samme mål, så passer husblas of mængden af fløde.
      Kh Ditte

  5. Hej Ditte

    hvad vil du skyde bagetiden på bunden vil være hvis jeg laver en dobbeltpotion i en 25 cm. springform?

  6. Hej Ditte,
    Vil gerne bruge din opskrift på ribs mousse i en bryllupskage. Den er så lækker! Har dog svært ved at regne mængden ud. Skal have et lag i bageform med str. 15, 20, 25, 30 og 35. Har du nogle gode fix til denne beregning?
    Mvh Mie

    1. Denne opskrift er til 20 cm, så gang 1 dl op til hver størrelse – håber det giver mening?

      1. Altså at der skal bruges en dl mere til hver størrelse, eller? Kunne du måske give et eksempel? :0)

        1. Ja, 1 dl mere til 25 cm. 2 dl til 30 cm osv.. sådan så opskriften gangs op derefter ?

      2. Nu bliver jeg lidt forvirret 😀
        I opskriften under kagebunden står der skal bruges en form på 16 cm og her skriver du 20 cm??

  7. Hej Ditte
    Jeg står og skal lave en ordentlig røvfuld kager til næste weekend til en fødselsdag 🙂 Så har jeg jo valgt, at alle kagerne er fra dig 😀 Jeg har et spørgsmål ift bundene i denne opskrift og din rabarberlagkage. Kan de fryses eller bliver de tørre af det?

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.