Krydder donuts
8. oktober 2015

Krydder donuts

10 donuts

(fra program 5 i Den Store Bagedyst) opskriften kan også findes på dr.dk/mad

Ingredienser

Dej

30 g gær
75 g lyst rørsukker
225 ml sødmælk
75 g smør
525 g mel ca.
Lidt salt
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt nelliker
Lidt frisk revet muskatnød
1,5 tsk kanel
Skal af 2 revet appelsiner
0,75 dl appelsinsaft
3 æggeblommer
1 liter rapsolie til stegning

Chokoladeovertræk

120 ml piskefløde
150 g god mørk chokolade
2 spsk sirup
Lidt flormelis

Pynt

Revet appelsin skal
Havsalt
Revet/høvlet mørk chokolade

Fremgangsmåde Udskriv

1
Dej

Varm mælken lidt og kom halvdelen op i en skål sammen med gæret og lad det stå og arbejde lidt. Sæt resten af mælken tilbage på kogepladen og varmes med sukkeret og smørret.

Sigt mel, krydderier og salt i en stor skål. Riv appelsinskallen ned i. Kom æggeblommerne og appelsinsaften ned til melet og rør rundt.

Kom herefter mælke/smørblandingen ned i og rør igen. Til sidst kommes gæret ned i, og rør dejen sammen.

Kom dejen ud på et meldrysset bord og ælt dejen ind mod midten nogle gange. Stil den til hævning i en time i en ren skål beklædt med film og et viskestykke – gerne et varmt sted.

Dejen hældes ud på et meldrysset bord og rulles ud til en 2-2,5 cm. tykkelse. Stik den ud til donuts og lad dem efterhæve i 30 minutter.

Varm olien op til ca. 170 grader. Bag/kog dem af flere omgange – max 3 ad gangen i 3-4 minutter. Lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle. Dyp dem i glasuren og pynt af.

2
Chokoladeovertræk

Varm fløden op og hæld den over den hakkede chokolade. Kom siruppen i og tilsæt flormelis efter smag. Den skal være lidt tyk, så massen hænger ved.

3
Pynt

Se billeder for inspiration.

Donuts_krydder

Ditte_julie_jensen_1

GemGem

GemGem