Æbletærte med vaniljemørdej
17. december 2015

Æbletærte med vaniljemørdej

8 personer

Ingredienser

Vaniljemørdej

200 g hvedemel
100 g mandelmel
100 g flormelis
1 vaniljestang
150 g smør, blødt
1 æg, str. M/L

Æble-kanel fyld

150 g ren rå marcipan
75 g smør, blødt
80 g lyst rørsukker
2 æg, str. M/L
1 nip salt
1 spsk mel
½ økologisk citron, skallen og saften heraf
3 æbler, skrællet og revet groft
1 spsk. kanel

Fremgangsmåde Udskriv

1
Vaniljemørdej

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland det med lidt af flormelissen. Sigt mel, mandelmel, flormelis og det formelis med vanilje i en stor skål, og smuldre smørret heri mellem hænderne til det ligner revet ost. Ælt ægget ned i dejen. Stop med at ælte, når dejen er glat og hænger sammen. Læg dejen i en pose og på køl i 30 minutter. Herefter rulles dejen ud – ca. 2-3 mm i tykkelsen og kom den ned i en formen (jeg brugte en aluminiumsform med løs bund 26 cm i diameter).

2
Æble-kanel fyld

Ælt rå marcipan, smør og sukker sammen, gerne med hænderne. Kom æg, salt, mel og citron skal og saft i til massen er homogen, tilsæt de revet æbler og kanel. Kom massen op i den ubagte tærte. Udstik evt. nogle blade ud af mørdejen, og lav en fin krans på tærte af blade (kan med fordel pensles med lidt æg eller vand) og bag tærten ved 190 grader varmluft i ca. 20 minutter.

Æbletærte – Glædelig 17. december!

Lækker æbletærte med vaniljemørdej – perfekt til eftermiddagen med en god kop kaffe eller te til. Den er lækker sprød og svampet, med en god smag af æble, jul, og vanilje! MUMS 🙂

Juletærte_æble_1