Abrikostærte med appelsin

Abrikostærte

Glædelig 23. december

 

Så er det blevet lillejuleaften, og måske du lige som jeg skal have nogle på besøg idag, så er denne abrikostærte virkelig lækker og nem og lave 🙂 Du bestemmer selv om du vil lave chokoladebuerne – du kan finde videoen på den her.

Abrikostærte med appelsin
Ca. 8 personer

Mørdej:
300 g hvedemel
100 g flormelis
150 g blødt smør
1 æg

Sigt mel og flormelis i en stor skål, og smuldre smørret heri mellem hænderne til det ligner revet ost. Ælt ægget ned i dejen. Stop med at ælte, når dejen er glat og hænger sammen. Læg dejen i en pose og på køl i 30 min. Herefter rulles dejen ud – ca. 2-3 mm i tykkelsen og kom den ned i en form. (jeg brugte en aluminiumsform med løs bund, aflang form)

Appelsin-abrikos fyld:
150 g rå marcipan
75 g blødt smør
80 g lyst rørsukker
2 æg
1 knsp salt
1 spsk mel
25 g syltede appelsinskal
50 g abrikoser, fint hakket
50 g valnødder, fint hakket
1 økologisk appelsin, skal
½ økologisk appelsin, saften

Ælt rå marcipan, smør og sukker sammen, gerne med hænderne. Kom æg, salt og mel i til massen er homogen, tilsæt de øvrige ingredienser. Kom massen op i den ubagte tærte, og bag tærten ved 190 grader i ca. 15-20 min. Lad tærten køle helt ned inden der hældes chokoladeovertræk på.

Chokoladecreme:
50 g mørk chokolade 70 %
½ dl fløde

Fløden varmes op i en gryde, må ikke koge. Chokoladen hakkes fint og kommes på en skål. Den varme fløde hældes over chokoladen. Den røres ensartet og glat med en dejskraber. Hæld den forsigtig over den afkølede tærte. Lad den stå og sætte sig, inden du pynter den.

Pynt:
4 store syltede hele abrikoser, (fås i mange supermarkeder ved juletid)
2 valnødder, fint hakket
Guldstøv/guld dust fra Mill & Mortar (kan undlades)
Spiselig bladguld (kan undlades)
60 g mørkchokolade 60-70%

Du kan vælge at pynte med abrikoser og valnødder i sig selv, eller du kan vælge og pynte lidt mere julet, og lave chokoladebuer af tempererede chokolade. Jeg smelter chokoladen i mikrobølgeovnen og er omhyggelig med det ikke over siger 32-33 grader. (der ligger en video på, hvordan du gør her). Pynt med guldstøv og bladguld, så du rigtig kommer i efterår- og julestemning.

Abrikostærte_1 Abrikostærte_2 Abrikostærte_4 Abrikostærte_3

GemGem

GemGem

VISSKJUL Kommentarer (2)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram