Ny sæson af KAGEMAGI !! Glæd jer – (rabatkode til bogen)
27. februar 2017

Ny sæson af KAGEMAGI !! Glæd jer – (rabatkode til bogen)

Skærmbillede 2017-02-26 kl. 19.58.45

I sidste uge har jeg været i køkkenet sammen med min cake-partner in crime, Annemette, og vi har langt om længe fået optaget en ny sæson af Kagemagi til jer, som er en lille serie på 4 afsnit, der bliver vist på vores YouTube kanal i løbet af marts måned. Hvis alt ellers går smooth, så bliver første program uploadet onsdag d 8. marts kl 15.00 – og må jeg bare lige sige – GLÆD JER!! Kagemagi har fået en lille makeover, over ikke mindst har vi skruet op for “Veninder i køkkenet”!

Fremover vil de blive sådan, at vi laver små serier til jer, hvor vi fokuserer på en særlig ting, stil, koncept, emne eller lign. I denne omgang har vores overordnede tema været forårets fester.

Så der kommer en video med en feminin festlagkage, der kommer portionsanrettede moussedesserter, der kommer magiske portionstærter og sidst med ikke mindst – så kommer der den fineste marengskage med masser af flødeskum og bær. Alle videoerne er jo optaget, så jeg tør godt sige, at det bliver lækkert. Det betyder også at alle kagerne allerede er spist, og derfor tør jeg også roligt sige, at det kommer til at smage godt!

Der er en lille ændring i vores programmer denne gang, hvilket betyder, at vi som udgangspunkt ikke deler alle opskrifterne gratis. Vi deler én af opskrifterne, men jeg siger ikke hvilken endnu 😉 hihi. Derimod, så bruger vi opskrifter fra vores bog, Kagemagi, som vi i øvrigt kører tilbud på i hele perioden mens udsendelserne uploades i marts. Tilbuddet betyder, at man kan få Kagemagi hjem til sin dør for kun 200 kr (inkl. forsendelse og masser af kagekærlighed). For at opnå tilbuddet skal man blot indtaste rabatkoden KAGE200 i feltet discount ved udtjekning i Annemettes webshop. Følg linket her. Rabatkoden er allerede aktiv og kører frem til 5. april 2017.

Vi har haft det så sjovt. Lige nu er vi i fuld gang med redigeringsarbejdet, og det er en kæmpe mundfuld. Vi har det pænt svært med at tie stille, når vi skal 😉 Så det er virkelig en opgave at redigere.

Men først, her får I lige et par billeder… Det bliver super godt – synes I ikke?

GemGem