Grillet ferskner med mascarponecreme

Grillet_ferskner_Ditte_julie

Sponsoreret af Pillivuyt

Det er Sankt Hans aften og vi alle har mere eller mindre grillen fremme. Grillede ferskner med honning, hyldeblomst og mascarponecreme er en virkelig lækker dessert, som passer sig selv på grillen imens aftensmaden nydes helt stille. Efter maden er der dessert direkte fra grillen.

Pillivuyt, Toulouse kvadratiske fad tåler grill, og du kan lave dine grillede ferskner i fadet, dog på inddirekte varme og sørg for, at bunden er dækket med væde.

Husk du altid kan finde mange flere grillopskrifter hos Pillivuyt.

Grillet_ferskner_Ditte_julie

Grillede ferskner med mascarponecreme
til 4 personer

4 friske ferskner
1 vaniljestang
1/2 dl hyldeblomstsaft
1 spsk honning
1 økologisk citron, saften
100 g mascarpone
1 dl piskefløde
1 tsk vaniljepulver
lidt hasselnøddeflager

Befri fersknerne fra sten og del dem i 4 både. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Rør vaniljekorn, hyldeblomstsaft, honning og citron sammen i en skål. Kom ferskner og den tomme vaniljestang op i et Pillivuyt, Toulouse kvadratiske fad (22 cm x 22 cm) sammen med hyldeblomstvæden. Stil fadet på inddirekte varme på grillen og lad det stå i 40-45 min. Lad det køle en anelse.

Pisk mascarpone, fløde og vaniljepulver i en skål til en lækker creme. Anret 4 både ferskner, mascarponecreme og lidt hasselnødderflager i en skål.

Grillet_ferskner_Ditte_julie Grillet_ferskner_Ditte_julie

GemGem

VISSKJUL Kommentarer (0)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram