Solbærlagkage med kagecreme og solbærsylt

Solbærlagkage kagecremeDisse farver i denne solbærlagkage med solbærsylt gør mig simpelthen så glad! Den er bare så yndig, enkel og så fin. Jeg er vild med lagkagens udtryk og særligt solbærsylten på toppen. Det giver lagkagen et nyt udtryk.

Kagen består af nogle luftige og enkle vaniljebunde, en kagecreme med mandelsplitter, solbærmarmelade, bærmousse og en solbærsylt. Meget enkel, men smager helt fantastisk og  friskt!

Er du ikke til solbær, kan du bruge blåbær på sammen måde. Hele ribs kan også anvendes. Andre bær og frugter er lidt svære at arbejde med, hvis du ønsker sådan en top.

NB: Jeg har taget step by step billeder af samlingen længere nede i opskriften. 

Solbærlagkage med kagecreme og solbærsylt

solbærlagkage til 12-14 personer

KAGECREME MED VANILJE
1 god vaniljestang
2 spsk lyst rørsukker
20 g maizena majsstivelse
2 dl sødmælk
2 æggeblommer
2 dl piskefløde
50 g mandelsplitter

Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Gem den tomme vaniljestang. Mas kornene sammen med en smule af rørsukkeret. Rør maizenaen ud i 2 spsk mælk og tilsæt æggeblommer, vaniljesukker og resten af rørsukkeret til blandingen. Rør det godt sammen til det er jævnt. Kom resten af mælken og den tomme vaniljestang i en lille gryde og varm det op til lige under kogepunktet. Tilsæt æggeblandingen i en jævn stråle mens du pisker konstant i gryden. Varm nu cremen op til den slår bobler og tykner godt, alt imens du hele tiden pisker. Tag gryden af varmen, fisk den tomme vaniljestang op. Sæt cremen i køleskab til den er helt kold.

Lav i mellemtien bundene. Tag dernæst cremen ud fra køleskabet, pisk den lind med en elpisker. Pisk fløden til en let flødeskum og vend den lidt ad gangen sammen med den kolde vaniljecreme og tilsæt mandelsplitter. Fyld cremen i en sprøjtepose klar til brug.

VANILJEBUNDE
1 god vaniljestang
3 æg, str M/L
175 g lyst rørsukker
70 g FINAX hvedemel
1 tsk bagepulver
70 g kartoffelmel
1 citron, saften
4 spsk god solbærmarmelade

Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af rørsukkeret. Pisk æg, rørsukker og vaniljekorn til en meget luftig og tyk æggesnaps. Bland hvedemel, bagepulver og kartoffelmel sammen og sigt det ned i æggesnapsen. Tilsæt citronsaft og vend det forsigtigt sammen. Fyld dejen i en springform (22-24 cm i diameter), hvor bunden er beklædt med bagepapir. Bag kagen midt i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 25-30 minutter til den giver efter ved let tryk. Lad bunden afkøle helt i formen, inden den skæres fri og bagepapir fjernes. Flæk bunden i to lige tykke dele med en savtakket kniv.

Rengør springformen og læg et stykke kageplast ned langs kanten. Kom den ene bund nederst, fordel solbærmarmelade på bunden og herefter vaniljecremen henover bunden. Placer endnu en bund ovenpå cremen. Forbered moussen.

SKOVBÆRMOUSSE
2 blade husblas
1 god vaniljestang
2 spsk lyst rørsukker
200 g skovbær
1 økologisk citron, saft og skal
2 dl piskefløde

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret. Kog vaniljesukker, sukker, skovbær, fintrevet citronskal og -saft op i en lille gryde i ca. 10 min. Tag det af varmen. Sigt lagen, så du kun har bærsaften tilbage. Rør den udblødte husblas direkte ud i den varme bærsaft og lad det svale, til det er lunt. Pisk i mellemtiden fløden til en let flødeskum. Vend forsigtigt flødeskummet sammen med brombærsaften (gerne over 3 omgange). Hæld moussen op i formen og stil kagen tilbage på køl i mindst 2 timer. (du kan også vælge at sætte kagen på køl til dagen efter)

SOLBÆRSYLT
3 blade husblas
200 g solbær
2 spsk lyst rørsukker
1 citron, saften heraf
1/2 dl vand

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min. Kom solbær, sukker, citronsaft og vand og i en gryde. Lad det langsomt varme op, gerne på laveste blus. Pas på du ikke får rørt eller smattet dine solbær ud, de skulle gerne bevare sin runde form. Når de er varmet godt op, tages gryden af varmen og den udblødte husblas røres ud i lagen. Lad den køle helt ned, så solbærsylten ikke smelter moussen, når den hældes på, men lagen må heller ikke sætte sig i skålen/gryden. Når sylten er kold nok hældes den forsigtigt over moussen og kagen stilles på køl i mindst 1,5 time.

MARCIPANBÅND
200 g marcipan
100 g flormelis
30 g glukosesirup
1 dl piskefløde, til opsmøring
lidt lilla pastafarve

Ælt det hele godt sammen og kom massen op i en pose og læg på i 30 min. Befri kagen fra springformen og kageplast. Pisk fløden til flødeskum og smør kagens kant op med flødeslum. Udrul marcipanen til et omslag/kant, som passer til kagen og rul den herefter omkring kagen.

I ØVRIGT 
friske roser eller andre spiselige blomster
friske blåbær eller solbær

Dekorere kanten med friske bær og spiselige blomster.

SAMLING I BILLEDER:

Solbærlagkage samling
Solbærlagkage lagkage smalingsolbærlagkage moussesolbærlagkage solbærSolbærlagkage marcipanomslagSolbærlagkage

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (16)
  1. Solbærlagkagen ser simpelthen så lækker ud, den solbærmamalade du putter på bunden, er det bare en du har købt???

  2. Hej Ditte

    Har du et billede hvor den er skåret i et stykke, hvordan er snittet ?
    SÅ FLOT KAGE JO !

    / Stephanie

    BTW ; Elsker dine instastory’s og din kage-pynte-stil ?

    1. Der er faktisk et billede på IG afsnittet -må loge få det lagt på bloggen ?
      Tusind tak !!!! ?

  3. Hej Ditte!
    Virkelig flot kage. Jeg er meget indspiret af alt dit arbejdet!
    Jeg ville bare lige høre om du bruger frosne solbær til solbærsylten eller friske?
    Og hvis du ikke bruger frosne, om man så kan bruge dem?
    Kærlig hilsen Ida <3

  4. Hej Ditte! ?
    Hvor køber du dit kageplast, eller hvilket mærke anbefaler du? Jeg har købt noget, der bukker og ruller sammen, og som føles umulig at få ned i formen uden at ødelægge bunden.

    1. Jeg handler for prof. Så kan desværre ikke anbefale noget? Men ved de på bagebixen.dk har noget “rigtigt” kageplast, som er hårdt??

  5. Hej Ditte
    Fantastisk smuk kage ??
    Jeg vil gerne lave den til en stor familiefest, men når jeg laver kagerne med kagecreme i, så bliver min kant aldrig så skarp fordi kagecremen ikke er stærk nok til at holde formen, så den buler ud – hvad gør jeg galt?
    Susie

    1. Hej Susie
      Tusinde tak ??? In vaniljecreme er kogt nok, eller også er din flødeskum for letpisket, sådan så cremen bliver fyldende ?

  6. Er det muligt at betrække kagen med marcipan nogle timer (5-6) inden den skal serveres og så sætte den på køl med marcipanen uden dem begynder at “svede” ?

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram