Glutenfri lagkage med nødder, pære og chokolade
23. december 2017

Glutenfri lagkage med nødder, pære og chokolade

12 personer
Glutenfri

Ingredienser

NØDDEBUNDE

120 g pasteuriserede æggehvider (4 æggehvider)
100 g lyst rørsukker
120 g hasselnødder
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljepulver

PÆREKOMPOT

2 blade husblas
450 g pærer (ca. 7 pærer)
1 god vaniljestang
50 g lyst rørsukker
2 citroner, saften heraf

MÆLKECHOKOLADEMOUSSE MED ET TVIST

150 g god mælkechokolade
½ tsk. stødt nellike
3 pasteuriserede æggeblommer
3 spsk. lyst rørsukker
2 dl piskefløde

I øvrigt

1 dl piskefløde
200 g ren rå marcipan
lidt flormelis
100 g hasselnøddeflager
lidt guldstøv

Fremgangsmåde Udskriv

1
NØDDEBUNDE

Pisk æggehviderne let skummende, tilsæt sukkeret og pisk det til en sej marengs. Hak hasselnødderne fint i en minihakker. Bland de finthakkede hasselnødder med bagepulver og vaniljesukker i en skål. Vend lidt af marengsen i nøddemassen – giv det nogle slag, og rør herefter lidt mere marengs i massen. Gentag indtil der ikke er mere marengs (vend forsigtigt, så du opnår en luftig masse). Kom nøddemassen i 2 justerbar kageringe (24 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden. Bag nøddebundene i 20-25 minutter ved 175 grader varmluft. Lad bundene køle helt af. Rengør den ene form, læg en nøddebund i samt kagefolie langs kanten.

2
PÆREKOMPOT

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 10 minutter. Skræl pærerne og fjern kernehusene. Skær pærerne i mindre stykker og hæld dem op i en gryde. Flæk vaniljestangen på den lange led, skrab nænsomt vaniljekornene ud og mas dem sammen med lidt af sukkeret. Kom den tomme vaniljestang, vaniljesukkeret, sukker og citronsaft op i gryden og bring det hele i kog. Lad det simre i små 10 minutter. Tag gryden af varmen og rør den udblødte husblas i kompotten. Lad den svale og hæld den herefter over nøddebunden. Placer den anden bund oven på pærekompotten. Stil kagen på køl imens du forbereder moussen.

3
MÆLKECHOKOLADEMOUSSE MED ET TVIST

Smelt chokolade og nellike over vandbad. Pisk æggeblommer og sukker sammen til en luftig æggesnaps. Pisk fløden til en let flødeskum i en anden skål. Vend den smeltede chokolade i æggesnapsen og vend herefter fløden i ad 2 omgange. Fordel moussen over kagen. Glat overfladen og stil kagen på køl i mindst 3 timer – eller gerne natten over.

4
I øvrigt

Pisk fløden til en fast flødeskum. Befri kagen fra form og kagefolie ved hjælp af en lille kniv og placer den på et lagkagefad. Smør kanten af kagen op med flødeskum. Udrul marcipanen i lidt flormelis til et marcipanbånd, som passer til kagens omkreds og højde (gerne lidt højere end kagen). Rul marcipanbåndet omkring kagen. Drys overfladen på kagen med hasselnøddeflager og pynt af med lidt guldstøv.

Glutenfri lagkage med et tvist

Denne glutenfri lagkage med nødder, pære og chokolade gemmer på et lille tvist, som sparkede benene væk under alle fra Pillivuyt (da kagen blevet lavet på et fotoshoot for pillituyt).

glutenfri lagkage

Hvad gemmer kagen så på?

Ikke noget vildt eller revolutionerende, blot det lille krydderi – nelliker. Pærer elsker nelliker, og smagen af en god pærekompot sammen med nogle knasende nøddebunde og en fløjlsblød mælkchokolademousse med et tvist af nelliker er bare for delikat! I må ikke snyde jer selv – LAV denne glutenfri lagkage med nødder, pære og chokolade!

I forbindelse med hele Pillivuyts store julekatalog udviklede jeg 5 klassiske juleopskrifter med et tvist. Alle opskrifter skulle naturligvis kunne relatere sig til Frankrig. Det er jo Pillivuyt! Derfor får du igennem december 5 lækre klassiske franske juleopskrifter med et tvist af Ditte 😉 Glædelig jul.

Franske julekage julebord julekonfekt opskrift nøddelagkage

GemGem