Julesmåkager // 1 småkage opskrift 3 variationer

Julesmåkager guld småkager juletræSå blev det endelig jul, og vi alle skal i køkkenet og lave julesmåkager! En god grund dej (småkagedej) kan bruges til bage forskellige småkager.

Det er ren julemagi at trylle julesmåkager frem i køkkenet og være fælles om det i køkkenet!

Denne juleopskrift er lavet til Mieles store adventskonkurrence – du kan deltage på Miele hjemmeside og vinde vanvittige præmier hver søndag i advent.

Julesmåkager // 1 småkage opskrift 3 variationer

ca. 40 småkager

Grundopskrift
200 g hvedemel
75 g flormelis
100 g blødt smør
2 æggeblommer

Sigt mel og flormelis ned i en stor skål og ælt smørret ind i melet. Tilsæt æggeblommer og ælt dejen til den samler sig. Kom småkagedejen i en pose og læg den på køl i 30-60 min. Udrul dejen i lidt mel på køkkenbordet, og udstik dine småkager med de forme du har og ønsker. Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem ved 185 grader varmluft i 8-12 min. Lad dem køle af på en rist.

Julesmåkager med guldstøv
1 portion grundopskrift
lidt spiseligt guldstøv
2-3 spsk flormelis
lidt vand

Følg grundopskriften. Bag dem som beskrevet og dekorer dine julesmåkager med guldstøv og glasur.

Julesmåkager med varme krydderier (CAKE FACTOR)
1 portion grundopskrift
1,5 tsk CAKE FACTOR, kagekrydderi
100 g god mørk chokolade
lidt spiseligt rosadust
små chokoladekugler (evt. rosa chokoladekugler)

Følg grundopskriften og tilsæt cake factor (eller alternativt kanel) sammen med mel og flormelis. Bag dem som beskrevet. Smelt chokoladen – temperer den gerne og dekorer dine julesmåkager med chokolade, rosadust og chokoladeperler (brug billedet til inspiration).

Julesmåkager med kanelsukker og mandelsplitter
1 portion grundopskrift
1 æggeblomme
2 tsk sukker
1 tsk kanel
30 g mandelsplitter

Følg grundopskriften og pensle de udstukne småkager med lidt æggeblomme. Bland sukker og kanel og drys småkagerne med kanelsukker og mandelsplitter. Bag dem som beskrevet.

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (4)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.