Det krakelerede glansbillede …..

Igår var det 1. marts og dermed første forårs dag i 2018. Man må sige vejrguderne ikke er helt med os eller enige. Men det fik mig til at sidde og kigge alle vores feriebilleder igennem og smilet voksede efter hvert billede.

p2113558

Det slog mig, at jeg allerede havde glemt de små udfordringer vi havde og jeg savnede alt ved vores ferie! Føler allerede jeg har været hjemme i måneder. OKAY, vi har også været ramt af sygdom lige siden vi kom hjem, og særligt Albert har været syg i 14 dage nu, og har tabt 2 kilo og er først nu ved at vende. Synes han har været ualmindelig uheldig. Både skoldkopper, bronkitis (lungebetændelse) og influenza B (den grumme af slagsen). Nå ikke mere om sygdom, det var slet ikke det der fik mig til at gå til tasterne….

På sådan en ferie tages der mange magiske billeder og der sendes også mange “perfekte” billeder hjem, men bag de perfekte billeder gemmer sig nogle gange også en hængemule. Hvad mener jeg så med det? Det skal jeg fortælle dig.

p1292898

p1313109

4 år og sig helt egen herre !!

Karla var i den grad en MUNDFULD! 4 år, en mening, selvstændig og mange grænser skal prøves af eller rykkes ved. Der blev talt med alt for store bogstaver i starten af vores ferie, og alt blev til en diskussionsklub. Det var så trættende og slet ikke hvad vi ønskede at bruge vores ferie på! En aften fik jeg nok og blev presset helt derud af hende, at jeg bogstaveligtalt brølede i hovedet på hende og råbte “du ødelægger vores ferie”.

Bagefter begyndte jeg at græde.

Fik dårlig samvittighed og tænkte at sådan skulle jeg ikke reagere som mor….. men jeg er også kun et menneske!

Flere gange på vores ferie fik både Karla og Albert sat gang i min indre følelses-rutchebane – det kan børn virkelig. Imponerende, hvordan man på under 1 min. kan nå at elske dem med tårer i øjnene og nærmest hade dem.

Ved godt hader er et voldsomt ord, og måske det også bare fremmer forståelsen. Men ærligt…. jeg kan godt nogle gange som mor føle at jeg ikke står til.

At jeg som mor, skal være ansvarlig for hendes opdragelse, danne et godt menneske, give hende de rigtige værdier og ikke skade hende. Alt det er FANDEME skræmmende (ja, undskyld jeg bander!).

p2113610

Dog vendte det hele og Karla endte med at blive en helt anden, hvilket gav os nogle tydelige tegn på, at hun havde manglet os/savnet os.

Vi har også en travl hverdag, og Marck og jeg tog hurtigt en beslutning, at nogle ting skal ændres! Men nu skal vi huske på at hun også bare er 4 år og i trodsalderen.

p2113546

Hvad vil jeg egentlig sige…

Tja, vil bare gerne være med til at skabe fokus på de små tabuer og fortælle min familie er ligesom din! OG at der bag hvert et perfekt billede også kan være en anden sandhed…også selvom vi elsker at tro på glansbilledet.

Hav en RIGTIG DEJLIG FREDAG!!!! ❤️Her kommer lidt billeder fra vores allerede savnede ferie!

p1303024

p1313095

perfekte glansbillede

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (32)
  1. Tak for dit meget ærlige indlæg. Jeg kan så meget nikke genkendende til dine følelser om ikke at slå til og at alt ikke er picture perfect. Jeg prøver at sænke mine forventninger til vores ferier, da jeg altid har en ide om, at nu er alt fryd og gammen, men det er sjældent sådan det er, vi skal stadig være mor og far og skælder ud osv. Det forsvinder ikke selvom det er ferie. Jeg er glad for at du sætter fokus på de svære ting. Det er dejligt at vide at man ikke er alene med disse tanker og følelser. Tak for dig, jeg nyder at følge med i dit liv 😊

  2. Skønt indlæg – det er dejligt at høre om de dejlige stunder, men også de mere udfordrende. Som du siger er du bare et menneske som alle andre. Til tider når jeg læser blogs kan jeg godt få helt dårlig samvittighed, da meget fremstilles perfekt. Så det er meget nemmere at relaterer til dig, som beskriver at det til tider også kan være op ad bakke for jer og du skriver det som det er: det er skønt ar være mor, men også hårdt og til tider meget frustrerende. Tak for det!

  3. Dit bedste blog indlæg til dato. Hvor er det fedt, du tør skrive som du gør. Kæmpe high five herfra😍

  4. Skønt indlæg, tak. Dejligt at læse at jeg ikke er den eneste der indimellem kan føle, at jeg har fejlet som mor. Har selv en søn på 5 år. Der kan være noget af en mundfuld indimellem😊

  5. Fedt indlæg søde Ditte 👌❤ Elsker når folk tør være sig selv og fortælle om det. Der er jo INGEN som ALTID gør det rigtige, eller siger de rigtige ting, og det er vilkårene som menneske 😘❤

    Kh Charlotte

  6. Står bare og smiler for det er faktisk grunden til jeg følger dig.. du er bare dig selv, og det synes jeg man mærker. Det her indlæg er jo bare 100% ærligt og stor respekt for det!!
    Rigtig god weekend til dig og din familie 😘

  7. Tak! Bare tak! Rart ikke altid at få smidt glansbilleder op, så man bare dunker sig selv endnu hårdere i hovedet over at ens børn nogen gange er de dejligste i hele verden – men samtidig også kan drive en derud hvor man slet ikke kan kende sig selv!

  8. Tusind tak for et mega fedt indlæg. Elsker din ærlighed, og netop dette indlæg var lige hvad jeg havde brug for at læse, efter selv at have råbt lidt højt af min 3årige i går aftes, da han skulle puttes. Så det var dejligt at blive mindet om, at der er andre der har det på samme måde – og at det er menneskeligt. Kh

  9. Tak, du virker altid så glad og rummelig, også i forhold til dine børn. Men tak for at fortælle, hvordan det også er. Jeg har selv en dreng på 4 år, hvor mange ting ender ud i en lang diskussionsklub..

    1. Det er nemlig en lang sej kamp – sådan føles det oftes herhjemme. Alt skal lige prøves af – man bliver testet 🙂

  10. Første gang jeg læser et af dine blogindlæg og højst sansyndligt ikke det sidste efter det her. Meget relevant at få sat ord på den virkelige verden i et ellers lidt for lyserødt billede når jeg åbner min IG… Har selv 2 drenge på 4 og 6 og hver gang vi laver et “skift” og går fra børnehave/skole til familietid/ferie så er det som de første 2-3 dage lige skal bruges på at lande i familien og alle skal lige tune sig ind på de regler og rammer der nu en gang er i familien. Tænker egentlig også at det giver meget god mening for i ungernes hverdag er det desværre ikke os som forældre der er sammen med dem de fleste timer i døgnet… så når vi pludselig er sammen 24-7 så skal de lige finde ud af det 🙂

    1. Velkommen til Charlotte – håber du vil blive hængende! Tusinde tak 🙂 Jeg er helt enig med dig!

  11. Virkelig dejligt indlæg! Lige hvad jeg trængte til, for hold nu op, hvor kan den trodsalder drive en helt ud i tovene. Dejlige indlæg g fantastiske billeder fra jeres ferie, som giver en endnu mere blod på tanden til at tage en længere rejse med børn!

  12. Tak for et ærligt indlæg!!! Tingene ser ofte altid anderledes ud i den virkelige verden, ikke nødvendigvis negativt, men alle familier møder udfordringer, har dårlige dage mv. – og det skal der være plads til.

    En helt anden ting…. Kunne læse mig frem til på kommentarer, at der ikke kommer mere kagemagi? Hvad har I gjort jer af overvejelser der? Jeg elskede jeres videoer, meget brugbare og lærerige <3

      1. Det har jeg læst i nogle kommentar på Annemettes blog, derudover læste jeg en kommentar på jeres Instagram 🙂 Så jeg blev en smule nysgerrig, for synes det er nogle gode ting I er kommet med, og har brugt jeres bog og videoer meget 🙂

  13. Tak for dit ærlige indlæg. Jeg har stået midt i “romantiske” Venedig og brøle af min dreng (også 4 år). Jeg synes han var pisse irriterende og ødelagde det hyggelig. Men nøj jeg fik dårlig samvigtighed bagefter – især fordi alle folk bare gloede på mig, men jeg fik bare nok.

    1. Årh hvor jeg kender det. De får virkelig presset en hel derud, hvor man ikke længere kan kende sig selv.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram