Mandagstanker …. når ikke alt er rosenrødt

SHIT en søndag jeg havde med mine børn! De er virkelig en stor mundfuld for tiden, og jeg føler måske heller ikke jeg har overskud til at takle en 4 årig, og en 1,5 årig, som stadig kun siger “os” eller “hej”.

Men igår, var en grum en af slagsen, og jeg følte virkelig jeg fejlede som mor.

cirah-boernetoej

Hver eneste morgen starter vi dagen ud med at diskutere tøjvalg.

Også selvom tøjet er lagt frem af enten mig eller hende selv fra aftenen før. Så vil hun ikke have det på, eller farven er forkert, eller også er det ikke en kjole mv. Hun kender svarene, men alligevel tester hun lige grænserne af.  Det er virkelig drænende at hver morgen skal starte i skrig og gråd.

Karla er også der, hvor ALT er kedeligt eller også siger hun ordene “nej, det gider jeg aldrig!”. Ingen tvivl om Karla har haft lidt svært ved at komme hjem fra ferie og BUM tilbage til hverdagen igen, og jeg må heller ikke glemme at hun altså også bare 4 år og i TRODSALDEREN.

Når hyggen bare ikke kan skabes.

Igår gjorde jeg alt for at hygge med mine børn. ENDLEIG havde jeg en hel fridag – dog var Marck ikke hjemme, men jeg skulle hygge med dem og jeg glædede mig.

Men efter de første 3-5 kampe, indkøb i Netto og en kort tur i Plantorama, så så jeg mig selv sidde i sofaen og var helt tom. Jeg kan ikke rigtig forklare det, men jeg bliver simpelthen så ked af det, når jeg hele tiden føler jeg skal være den sure mor, skælde ud eller råbe af dem, for jeg ønsker det ikke. Men  – at gentage sig selv dagligt og hele tiden kæmpe med det samme er en smule op af bakke (læs: F*CKING hårdt!).

Nå, men det skulle ikke slå mig ud….. Så vi byggede togbane (hvilket jeg heller ikke kunne finde ud af i følge Karla). Så spillede vi vendespil, men da hun tabte, kollapsede hendes verden, og vi var ikke længere bedste venner.

Da Albert vågnede fra sin lur, tænkte jeg:  Vi skal lave abemad og rigtig hygge, de kan være med i køkkenet begge to. Efter 30 min. forberedelse og 3 lækre skåle abemad med sukkerfri råcreme og 85 % mørk chokolade siger Karla “ej, det gider jeg ikke ha”, og Albert siger bare “AD” ! Men ingen af dem smager på det.

Ja, det kan lyde plat, men efter så mange “nej’er”, og “du er dum mor”, “du kan ikke finde ud af det mor”. Spiste jeg hele møget selv! (2 bananer, 2 kiwi, 1 håndfuld druer, 2 pærer, en bakke hindbær og blåbær, råcreme og 50 g mørk chokolade). Tror du jeg havde ondt i maven bagefter – JEP! Men fandeme nej, det skulle ikke gå til spilde!

abemad

Imens jeg sidder og slapper af efter mit bjerg af frugt, kommer Albert og vil lege. Vi har 3 DEJLIGE minutter indtil Albert helt umotiveret vælger at kaste en jernbil/traktor i hovedet på mig, lige ved øjet.

Du må ikke spørge mig, men det var som om dét slag udløste en stormflod af tårer. Jeg bryder ud i al for voldsom gråd! Men nu kunne jeg simpelthen ikke mere. Albert kunne jeg ikke engang skælde ud og fortælle “man må ikke kaste med ting”. Karla bliver så overrasket over min reaktion, og begynder at græde og Albert følger trop. Jeg prøver at trøste dem, og lidt mig selv. Karla spørger, hvordan voksne kan græde. Prøver at samle mig og forklare “mor bare blev forskrækket fordi det gjorde ondt og kom uventet…..”

abemad-hygge

Idag er mit øje godt ømt og blåt. Tak Albert.

Da begge børn var lagt i seng, løb jeg en lang tur og græd ud i badet.

Så fik jeg luft….!

Jeg havde lige lyst til at dele dette med Jer. Hvorfor så det. Tja, vil vel blot fortælle jeg NATURLIGVIS også har sådanne dage og at jeg virkelig føler mig som en dårlig mor for tiden. Føler mig så magtesløs og frustreret. Men heldigvis elsker jeg mine børn på bundlinien!

Undskyld –  men måtte lige bruge bloggen til at puste ud og rense min krop, så jeg er klar til denne uge 🙂

DEJLIG MANDAG ❤️

#mandagstankerfraensøndag #smileridag!

p2113525

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (67)
  1. Det skal du da ikke undskylde, kunne være hjemme ved mig. Har et sæt tvillinger på snart 6 år, og de kan dælme være en mundfuld, så jeg også bare er den dumme mor, der hele tiden skælder ud. Jeg elsker dem uber alles men nøøøøj de er billig til salg nogle gange… ville egentlig bare sige you are not alone🙈

  2. Hej Ditte.
    Tak for din ærlighed – tror vi alle har været der og Fuck det er hårdt i de perioder.
    Mit råd – hvis du har lyst til sådan et? Prøv at koble helt fra. Ingen netto ture ingen lille hyggetur til blomsterhelvede. Bare bliv i nattøjet og ha ingen forventninger til dagen.
    Vi har en møjtravlt hverdag – med to børn og alt det som alle andre. Vi arbejder på skift – da vi begge er selvstændige.
    Og tit når jeg har “planlagt” byggedage med ungerne har jeg enten forventninger om hvordan dagen bliver eller osse får jeg planlagt for meget. ( jeg er kkke god til ikke st have planer eller skulle lave et eller andet hele tiden, så det er virkelig en øvelse)
    Træk stikket helt!!;0)

    1. Jeg er helt med og forstår! Har sagt det til mig selv mange gange. Desværre kunne en tur i netto ikke undgås. Vi skulle have noget mad og jeg var alene med dem. Blomsterturen var Karlas ide, fordi hun ville have blomster til hendes verden og min drøm om lidt fred og LOVE. Snydt igen <3

  3. Altså din 4 årige lyder som vores 4 årige pige .. Hun har også noget med tøj og det er såååå hårdt .. de prøver grænser af og det er vigtigt vi sætter dem – i går sparker Emma sin far fordi han ikke lagde hendes tøj sammen som hun ville ha. De var blevet bedt om sammen med ham om at rydde lidt op på værelset, han gik selvfølgelig med det samme, og så skreg hun ellers de næste 20 minutter så hele byen hørte det – jeg prøvede på et tidspunkt at høre hende om jeg skulle hjælpe hende med at lægge hendes tøj sammen og hun slog også ud efter mig ..

    En anden morgen hvor jeg var alene med hende og hendes 7 årige søster ( min mand var kørt tidligt med lillebror på 1 år ) skulle vi rigtig morgen hygge med fotoalbums( som var deres forslag ) – og de skændtes og sloges rent fysisk omkring albummet. Jeg fik nok og kom til sidst til at råbe af dem at nu var det nok -hvorefter de griner af mig !! Seriøst de grinede af jeg råbte !!! Jeg måtte simpelthen lukke mig inde på toilettet i 5 min – ellers havde jeg kastet dem i søen .. snakkede med min mand om at jeg skal prøve ikke at have for høje forventninger til det at hygge når jeg har tid – men skal sætte mere pris på det der opstår spontant … så det øver jeg mig på 😳
    Nå det blev langt, men du er ikke alene om trodsige 4 årige .. den mest udfordrende alder hvis du spør mig .. men jeg satser på det giver velafbalancerede teeenagere 🙂hvis nogen mener jeg tager fejl så please lad være og fortælle mig det 😁

    1. Fantastisk fortælling !! Jeg er helt enig. Lad også gerne mig blive i drømmen 😀 Jeg tager gerne alle kampe nu, for at få en velafbalancerede teenagere 😀

  4. ❤️😊 Havde en gang sådan en dag (periode) hvor min datter der på daværende tidspunkt også var fire og kropumulig, bare havde skubbet grænser hele dagen. Lillebror på 1,5 var ved at få tænder/tigerspring/nægtede at sove og jeg havde været alene med dem i en uge.

    Til sidst kunne jeg ikke mere, og endte med at bryde stortudende sammen, mens jeg igen og igen sagde “slut, ikke mere, nu kan jeg ikke mere!” Der fattede ungen at grænsen var nået, krydset og smadret 🙄????
    Hun spurgte meget stille hvad der var galt og jeg sagde som det var, at nu kunne jeg ikke holde ud at høre på sure skrigende børn mere, for jeg gjorde det så godt jeg kunne. “Okay mor.”

    Dårlig samvittighed? Tjek ✔️
    Almindeligt menneske? Tjek ✔️
    Ved min datter jeg kan fejle? Oh Big time 🙄😂

    Bryd tabuet om at være mor, menneske og fejlbarlig 😊❤️
    Vi gør det så godt vi kan ❤️

  5. Hej Ditte. Føler så meget med dig. Har selv været der, har en datter der også trak tænder ud i den alder (og stadig gør det indimellem og hun er 10 år nu)…. jeg opbyggede så meget vrede og frustration over hende, fordi jeg følte hun gjorde mit liv svært. Hun var ikke den datter jeg havde drømt om (det er hårdt at sige, men det hedder selverkendelse) jeg drømte om en datter der gjorde som der blev sagt. En datter der var glad hele tiden. En datter der satte pris på det jeg gjorde for hende. Jeg fik noget helt andet. Jeg fik virkeligheden. En pige med temperament og selvstændige meninger fra hun var 2 år. Jeg fik en pige som ofte blev sur på mig uden grund. Jeg fik en snak med min terapeut min mand og mig selv. Og jeg måtte sænke mine forventninger til min datter og prøve at elske hende også når hun “ikke fortjente det” og jeg måtte give mere af min tid til hende. Langsomt ændrede det sig. Det er nu meget bedre, men i stedet for trodsigt barn har jeg nu en 10 årig med hormoner og små bryster og meget “præmenstruel” ….. men det ændrede noget dengang, at jeg tog mig tid til at være mor og mindre tid til alt mulig andet og at jeg prøvede at rumme hende, selvom det til tider kunne være svært. Håber du finder en løsning på det, for ja det er hårdt at være i.
    Kh. Trine

    1. Årh hvor er du sej Trine! Tak for din historie. Synes det er så vigtig vi står sammen og husker hinanden på, at mor-rollen er en opgave vi selv har valgt og lagt hen af vejen elsker, men vi må også godt sige vi fortryder og er dybt frustreret. Tak til dig <3

  6. Virkeligt ærligt, og ægte, kender det godt, Har også været der,
    Det er med til mor rollen, hold op hvor blev jeg også grædefærdig når der blev råbt du er dum mor!
    Og virkelig lykkelig den dag der helt uventet kom et mor jeg elsker dig, efter en lang periode med kampe om hvad som helst!
    Husk du er en god mor, ellers ville de ikke prøve dig af.
    Tak for dit blogindlæg, vi alle kan relatere til…

      1. . De Utrolige år (DUÅ) er et forældreprogrm for forældre hvis børn er i mistrivsel og har en social sag ved kommunen.

  7. Kære Ditte,
    Elsker at følge med på din blog og i dut univers. På godt og ondt 🙂 Du er en powerwoman!
    Min første tanke, da jeg læste mig igennem
    Dit indlæg: Ingen Netto Tur. Ingen tur i Plantorama. Ingen forventninger til dagen og så små børn.
    Bliv i nattøjet, Ingen telefon. Ingen ‘hygge i køkkenet’. Husk på, de ser deres mor rigtig rigtig meget der i forvejen, fordi det også er din arbejdsplads.
    Evt forbered Carla på, hvad I skal i løbet af dagen. Evt med en lille collage med billeder : 1. Morgenmad 2. Tøj på (efter eget valg) 3. Børste tænder mv ….Stil hende i udsigte, at når hun har honoreret det uden trods, SÅ gør i noget, som hun bestemmer …,sæt klokkeslæt på, og forbered hende.
    Jeg er sikker på, at forudsigelighed og struktur vil hjælpe hende.
    Åh, jeg er også så ked af at komme med gode råd; Fordi nogen gange er det bare pisse hårdt. Det er bare svært, med to små børn i den alder.
    Du er en god mor. Pas på ikke at sæt dine egne forventninger for højt <3

  8. Jeg kender bestemt følelsen. Jeg har selv en dreng på 4 og en pige på 1,5 år.
    Hvis du ikke kender den, kan jeg anbefale en bogen “må vi så få ro!” af Lola Jensen.
    Den giver virkelig et godt indblik i, hvordan små børns hjerner fungerer og hvordan de opfatter verden.
    Den var virkelig en øjenåbner for mig og har givet mig mange gode råd til en travl hverdag med 2 børn.
    Og klø på! Det er bare en fase 😊

  9. Kære Ditte.
    Jeg VED hvordan du har det. Jeg har også en pige som er 4,5 år. Hun prøver i den grad grænser af. Jeg tror bare det er sådan at være 4 år. Hun har altid et modsvar, vil selv vælge tøj, selv bestemme hvor hun skal sidde. I onsdags måtte jeg trække hende i strømpesokker og ingen flyverdragt gennem gågaden. Hun nægtede at tage det på, men vi skulle jo afsted. Hun var bare hysterisk. Det endte også med at jeg måtte tude mig gennem aftenen. Det er super hårdt, og det går over igen. Når de bliver ældre er det bare andre problemer ????
    Hilsen fra Mette

    1. HØRT !! Sådan vil det altid være. Men nogle dage er bare hårde end andre. Der er trods alt en moderlig grænse. <3

  10. ELSKER din ærlighed!!!
    Og at dine blogindlæg ikke kun kommer med reklamelinks, nogle bloggere skriver KUN når der er “noget” med links og penge inden over. SÅÅÅ træt af dem! Du er fantastisk!! Elsker os at følge dig på insta! Tak for dig 🙂
    Kh. En mor til en dreng på 1,5 år 😉 Som kan sige “det er miiin” og “stop” haha..

  11. Du er så hammer sej Ditte! Det er virkelig dejligt at du deler de her sider af forældre rollen, som ALLE med har!
    Bliv endelig ved , det så dejlig befriende.💕💕

  12. Jeg har selv stået i samme situation som dig – nogle dage græd jeg nærmest mig selv i søvn. Faktisk valgte jeg at opsøge noget hjælp, og det var faktisk det bedste jeg kunne gøre for mig selv. I dem kommune hvor jeg bor, kan man opsøge familierådgiver, hvor man ganske gratis og anonymt kan få 5 samtaler. Vi fik 2 samtaler, hvor vi fik en masse værktøjer og redskaber til at takle alle de hårde kampe. Det var det bedste jeg gjorde for mig og min datter, og bøtten vendte faktisk ret hurtig derefter. Blot et råd 😀

    1. Jeg synes en form for hjælp som fx familierådgivning lyder som en rigtig god idé. Evt snak med pædagogerne i børnenes institution om hvad der er af tilbud i jeres kommune. De vil helt sikkert gerne hjælpe.
      Stor krammer til dig, Ditte, og jeg håber i får nogle gode værktøjer til ah forbedre jeres familieliv <3

      1. Det er slet ikke der vi er. Karla fungere upåklageligt i børnehave og andre steder, men hjemme prøves der grænser af, ligesom med alle andre børn. Synes blot jeg ville dele en hård tid/dag, og fortælle vi mødre er seje! <3 Blot det… 🙂

  13. Kæreste Ditte, DU er IKKE en dårlig mor og DU er overhovedet IKKE alene om at have det sådan!! Jeg har to piger på 4 og 8 år, hende på 8 år har vi pt igennem udredning for ADHD og autisme da hun i forvejen har en kronisk spastisk lammelse, men det ikke en undskyldning for alle børn er bare en lang sej kamp på godt og ondt. Jeg græder mig selv i søvn til tider og siger til mig selv at imorgen blir det anderledes og bedre…. Men nej vi starter hvor vi skal med præcis den der “tøjkrise” du nævner men med min 8 årig😞 mega præ teenager er hun og øv ville gerne man kunne tale fornuft med hende…. Så råben og skrigende får jeg også skylden her hjemme og er først lettet når hun er sendt i skole🙈 vi mødre må klappe hinanden på skulderen og sige at vi gør det hammer godt🙌💪👍💓 og på med den blå øjnskygge 😘 krammer her fra

  14. Søde Ditte!
    Først og fremmest burde du ikke undskylde for de ting du skriver og har behov for at komme ud med, hvis det hjælper dig er det det rigtige for dig og du skal ikke undskylde for den du er😉😁 For det andet så syns jeg det du skriver er skide godt gået! jeg har hele tiden tænkt at du er en meget stæk kvinde og dette her bekræfter mig kun i min teori! Jeg selv havde givet op og brudt sammen meget LANGT tid før!! jeg har en søn på 5 og en datter på 2, og hun kan tit være en kæmpe mundfuld!! Jeg må indrømme at der har været situationer når jeg var alene med dem, hvor jeg ikke orkede at gå ud for en dør, og alligevel bare ha lyst til at kaste håndklædet i ringen selvom vi bare er der hjemme, ja jeg kan komme med masse eksempler, men du er en stæk kvinde og du gør det sindsygt godt!! Du er stærkere end jeg!!!

    1. Årh WOW !! Tusinde tak for dine ord <3 Af hjertet tak.. Betyder meget for mig. Bliver så glad. Vi må stå sammen.

  15. Kære søde Ditte.
    Jeg aner ikke en skid om en hverdag med børn, da jeg ikke har nogen af de små skabninger. På trods af det kunne jeg tydeligt visuelt forestille mig, hvordan du har haft den ene kamp efter den anden.
    Efter jeg havde læst dit blog post, fik jeg sådan en lyst til, at skrive dig en kommentar, samt give dig en highfive 🙏 Du er pisse sej – lige som alle de andre har skrevet. Egen virksomhed, mand, børn og lækkert hår. Du gør det sku godt – klap dig lige selv på skulderen 😉????💕

  16. Du skal bare vide hvor meget det hjælper mig, når du åbner op omkring de hårde stunder med dine børn. Det er så rart at vide at man ikke er den eneste der kan få de svære følelser omkring ens børn, når man atter står i en konflikt og føler sig sat skakmat af en lille undermåler på 4 år. Jeg kan også græde og råbe, selvom jeg har sat mig for at det ikke er sådan jeg vil takle vores konflikter. Men at blive kaldt en kæmpe idiot fx, kan gøre mig så rødglødende gal i låget at alle gode intentioner om at takle næste konflikt roligt, ryger direkte i lokummet.
    Heldigvis er vi alle bare mennesker og vi har alle en grænse. Og tit er vi særligt sårbare når vi har lagt op til hygge eller den forventning man havde til en bestemt aktivitet ikke bliver indfriet. Nå, men tak ihvertfald!!

  17. Hej Ditte, vil bare fortælle jeg flere gange har sagt min mor var dum, en dårlig mor og at hun bare var den indset i verden… Ligeså snart der bliver en grænse er den person ond, du forkæler dine unger i hoved og røv, du må ikke give op. Min mor har også haft et par udbryd i gråd hvor hun ikke kunne håndtere mig eller min bror mere… Der er vi blevet overrasket over at se mor græde, men det gør ondt på dem at se dig ked af det og nok et sundt indtryk for dem, uanset alder… Vi var dog i en ældre alder og i den alder hvor vi konstant intet gad, skændes og var i mod alle og verden var dum… Vi har begge i en alder af 20 og 24 år det bedste forhold til vores mor, og vores venner er overrasket over det bånd vi har til vores mor. Alt det de er igennem nu glemmer de selv når de bliver ældre og hvorfor hvor dejlig en mor du var, du vil dog huske hvor pain in the ass de muligvis har været til tider… Tryk på “pyt” knappen… Move On… Du er en super women!

  18. Åh Ditte føler med dig

    Men bare rolig du er ikke alene

    Jeg har en søn på snart 8 år og jeg syndes sku også jeg gentager mig selv hele tiden eller føler mig som en sur mor

  19. Det lyder fuldstændig som en “hygge”dag hjemme hos os. Eller nærmere hver dag😂
    Puha hvordan kan nogen man elsker så højt, få en så langt ud nogen gange.
    Der er altid en masse gode råd. Men ofte har man bare brug for at råbe højt om, at man synes det er møg hårdt at have børn. Selvom man selv har valgt dem og man elsker dem til månen og tilbage. Men det er sundt at råbe højt om det (ja og løbe en tur og græde i badet)
    Du er så dejlig befriende at følge. Du er ærlig og positiv samtidig. Så der er bare skønt at du fortæller om de dage, vi andre har mange i hverdagen. Hvordan kan er lille menneske på under en meter, og som ikke engang kan børste sine egne tænder, hylle en voksen ud af det😂😬

  20. Hvor er det dejligt du deler dette med os! Vi er alle mennesker der bliver udfordrert. Synes vi bare vi glemmer det – det hele skal være perfekt og lyserødt. Så af hjertet tak fordi du dele det ❤️

    1. HØRT !! Sådan synes jeg nemlig også det er. Ved godt jeg selv oftes deler smukke kager mv. Men hverdagen har også en bagside. Intet tabu, blot den virkelighed jeg lever i 😀

  21. Ens børn på bare få en heeeeeelt derud hvor man er magtesløs, tænker vi alle oplever det! Jeg er alene med min dreng og det er SÅ hårdt at man ikke lige kan smutte ud og få luft når han får sine nedsmeltninger.. Og tænker også at det er helt ok at børn ser at mor og far også blot er mennesker med følelser. Tanker og god dag! 🙂

  22. Dejligt med så ærligt et indlæg 🙂

    Og godt at høre, at også andre mødre kan få mærker i ansigtet efter legetøj der er kastet umotiveret efter en! 🙂 det beroliger 😉

  23. TAK, fordi du deler.. Er ret sikker på de fleste mødre kan sætte sig i sin situation. Det kan jeg i hvert fald selv. Det er desværre ikke noget man tør dele med andre. Tak og god tirsdag 😊😊☀️

  24. Hej Ditte
    Jeg elsker at følge med på dig blog og IG! 😊 Jeg bliver helt lettet over at læse om din søndag(undskyld, jeg ved det er tarveligt) for så føler jeg ikke, at jeg er den eneste mor, der er har de dage! Jeg har en lille pige på 3 uger og en pige der lige er blevet 2 år. Hende på 2 skal virkelig også prøve grænser af efter hun er blevet storesøster og jeg føler mig ofte som en sur og dårlig mor som hele tiden skælder ud, da hun kaster med tingene og ikke hører efter bare for at få opmærksomhed 😬 Jeg synes du er en virkelig sej kvinde der er selvstændig og virker virkelig overskudsagtig(på timeline på IG) samtidig med at du er kone og mor til 2 små børn!

    1. AF hjertet tak <3 !! Det er helt okay du bliver glad – vi må stå sammen og huske hinanden på det er PISSE hårdt! Men vi gør det så godt vi kan.

  25. Kære Ditte.
    Du må endelig ikke lade tvivlen og afmagten tage over -tro altid på at du gør det rigtige, at du er en god mor, den bedste for dine børn! Jeg har selv to unger med 1 1/2 års mellemrum og det ER bare SKIDEHÅRDT at have mindre børn! Men ikke 24/7 heldigvis😊
    For os hjalp det at gå eller cykle en tur sammen, når vi kunne fornemme de der udbrud/brok/negativ adfærd blev ved, eller kunne tage overhånd. Det hjalp os at komme væk hjemmefra, være ude i frisk luft og på “neutral grund” og bare snakke om hvad vi så og oplevede på vores vej, om det var rundt i byen, i skov eller ved vand. Omkring de der tøjkriser -Hvad sker der hvis Karla selv finder tøj frem om morgenen? Måske I kan gøre det til hendes “opgave” så hun føler sig som den store og får et ansvar for noget, som Alfred ikke kan endnu? Blot en tanke😊

  26. Dette behøver du ikke godkende…
    Jeg gider ikke fortælle dig hvor fantastisk du er – det er du punktum!!
    Men jeg vil fortælle dig noget dom måske gør lidt mas… og derfor behøver du ikke ligge det ud.
    Mmmmm, når ens børn “ikke magter livet” som vi sætter op for dem, Ja og sådan er det tiltider – Så afreagere de ved at stritte imod der hvor de kan .. tøj og mad er to steder hvor børn rent faktisk kan tage “kampen” med os. Og så kan de sige NEJ! Og det gør de måske ved at skrige, ligge sig flat på gulvet, skrige, slå osv. For sprogligt kan de ikke fortælle os om hvordan de har det og det er dine ikke store nok til pt. Ofte ved de ikke selv hvorfor de gør som de gør, de ved bare at nu kan de ikke mere.
    Ja aå hvad vil jeg sige med det?
    At når vores børn afreagere med oplistede ting, er det fordi de siger fra og fordi noget omkring dem ikke virker for dem…

    Eks:
    En datter der ikke vil have tøj på siger måske noget andet til dig. Det handler ikke nødvendigvis om tøj. Måske siger hun “jeg er så træt” “jeg syntes du vækkede mig for hurtigt” “jeg vil meget hellere vågne ved morgenbordet inden jeg sksl have tøj på” osv…
    ja og hvordan finder du så ud af hvad hun “siger” med tøjet?
    Det gør du ved at spejle hende.
    Du kunne sige: “ det virker som om du er rigtig træt til morgen” eller “ mor gider heller ikke i dag efter en dejlig ferie, nu skal jeg hjælpe dig” eller “jeg kan se at det tøjvalg er svært i dag, nu spiser vi først og så kigger vi på tøjet bagefter” eller “disse to sæt kan du vælge imellem” – et sæt hun vælger og et du har valgt. Men aldrig irriteret og sur men med ro på.

    Ja så sagt meget kort. Når børn er “trodsige og umulige” kan vi som forældre afhjælpe dem ved at se på hvad VI KAN GØRE for at deres handlingsmønstra ændres.. – bare prøv det virker. Det ændres ikke på en dag men ændre DU adfærd, ændre børnenes adfær også – tro mig.
    Vil du sparre mere så skriv gerne.
    – OG MEGET VIGTIGT. du er ikke forkert men måske er du udkørt og brugt når du råber og skælder ud?? – og det er menneskeligt at reagere sådan – det er vores børn jo et fodt eksempel på… vi voksne må bare gøre noget andet for vi er de voksne – sammen med børnene skal vi være “voksne” og gemme vores udadreagerende frustrationer væk 😊
    Nogen gange er det også ok at sige til sine børn +4 …. den lille er det nok lidt for tidligt.
    “nu er jeg lidt træt, mor skal lige have 5 min alene” … bare du ikke er sur og irriteret når du siger det. Så sig det inden fortvivlelsen bliver til irritation 😍
    Og ja så skal man også nogengange tænke over hvad kvalitetstid er…. nogengange er det Plantorama, bage og tog… andre dage er det sofa, leg alene og en gåtur. Og det er altid godt at tænke hvad vil mine børn gerne, hvordan lader de deres batterier op… ofte ikke via en masse aktivitet… måske bare med Legotog, lige så stille og Barbie i hjørnet… og når vi som forældre er afslappede og trækker vejret en ekstra gang, bliver vores børn naturligt afslappede…. nusse lige så stille i sofaen imens man ser tv kunne være en måde….
    de bedste hilsner, Annette – også mor❤️🌸🙏🏻😱😘

    1. Annette jeg bliver simpelthen mød til at godkende <3 !! For jeg synes virkelig du har skrevet noget MEGET meget fint! Som andre også kan bruge. For du har ret og du har fat i den lange ende, også selvom vi mødre (læs: jeg) godt ved, hvordan jeg skal takle situationen rigtigt, men bare ikke kan tænke klart i øjeblikket, fordi jeg er ukørt. Derfor synes jeg dine tips er brugbare og vigtige at få med i denne tråd.

      Tak for dem og din tid <3 !!!

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram