Hvem skal definere hvornår man er en god nok mor?

Mor-rollen kan i sig selv være udfordrende. Jeg kæmper ofte med egne normer og den evige bekræftelse på, om jeg gør det godt nok som mor. Synes ikke altid det er lige nemt. Alle de spørgsmål jeg ofte stiller mig selv, om jeg gjorde det rigtige.

Generelt følger jeg altid min intuition og min mavefornemmelse. Men lige så mange mødre der findes derude, lige så mange meninger og holdninger findes der også. Ligesom vi alle er mor på hver vores måde. Jeg er sikker på, vi alle prøver at være den bedste mor vi kan. Men hvad er det, som definerer, hvornår man er en god nok mor? For vi er vel alle den bedste udgave af os selv i mor-rollen?

Vi lever i en tid, hvor flere og flere debatterer over netsider, googler sig til svar, og følger med i blogs. Alt sammmen for at se, hvordan andre gør det. Gør de det bedre, kan jeg selv gøre det bedre? Vi leder i vildskab efter svar eller for at blive bekræftet i, om vi nu gør det rigtige. Men hvad er det rigtige?

Hvornår er jeg en god nok mor?

Jeg synes det at være mor er så givende, så hårdt, så usikkert, så skræmmende, så angstprovokerende, så værdsat og alt sammen gør mig til NOGENS mor, som giver mig en følelse af, at jeg er NOGET!

Jeg har tidligere beskrevet lidt om, hvor hårdt jeg også synes det er at være mor. Men det jeg næsten synes er det værste, det er andres kommentarer, løftede øjenbryn eller deres spørgsmåltegn til mig som mor.

Lad mig prøve at foreklare.

Vi er alle forskellige og vi alle ændres i en eller anden grad, den dag vi bliver mor. Vi har en forestilling om, hvordan det er at være mor, og hvordan vi gerne vil være som mor. Men når først vi bliver NOGENS mor, så ændres alt! Det ved vi alle, som er blevet mor.

Men jeg synes vi skal stoppe med at dømme hinanden på, hvordan vi er som mor. Jeg er fx. ikke den slags mor, som konstant er sammen med mine børn, besøger alle parker, legepladser, har årskort til Zoologisk Have eller svømmehallen. Jeg bliver helt stresset, når jeg ser, hvordan nogle af mine egne veninder suser rundt til alt muligt hele tiden og aktiverer deres børn. Jeg elsker at tilbringe tid sammen med mine børn, men jeg elsker ligeså meget at tilbringe tid uden dem.

Jeg elsker at være Ditte! Altså jeg elsker EGO tid. Det giver mig energi og mere overskud, så jeg kan være en bedre mor og kone (vender mig aldrig til det ord – hihi). Men fordi jeg elsker EGO tid/Ditte tid gør det ikke, at jeg er en dårligere mor eller elsker mine børn mindre af den grund. Jeg løfter ikke øjenbryn af de mødre, som er modsat mig i rollen. Jeg synes selv jeg er en god mor. Selvfølgelig kan jeg godt kigge på mine veninde og tænke, “årh altså – havde jeg bare lidt af hendes overblik eller ro, så var jeg en endnu bedre mor”. Vi lever desværre i en tid, hvor vi alle måler og vejer os med hinanden, og gerne vil være noget vi ikke er. Vi er gode nok!

Bekæmp med kærlighed og ros hinanden.

Jeg synes vi skal blive bedre til at rose hinanden og fortælle hinanden, og de tætte veninder, når vi ser nogle gøre et godt stykke arbejde. Ingen ville nogensinde gøre sine børn fortræd. Vi gør os alle sammen umage og gør det vi hver især føler er rigtigt for os/vores børn.

Lad være at dømme hinanden. Ofte ser vi kun et øjebliksbillede ud af en hel virkelighed. Vi er hver især den mor vi ønsker at være, og det skal vi acceptere – og ikke mindst respektere.

Jeg har taget et valg om, at selvom jeg er blevet nogens mor, så er jeg stadig Ditte og vil give plads til EGO tid. Det gør mig ikke til en dårligere mor eller at jeg ikke elsker mine børn. For mig er det et spørgsmål, at jeg bliver en bedre mor, med et større overskud, når jeg laver ting, som ikke handler om at være mor, for det er jeg alle de andre timer i døgnet – ja selv når jeg sover ❤

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (18)
  1. Du har så evigt ret 🙂

    Jeg selv ville faktisk ønske, at jeg kunne have mere EGO tid! Vi har et barn med nogle specifikke udfordringer, så vi har ikke samme mulighed for at trække os – men vi kan jo bare endnu mere se, hvor vigtigt det er, at man giver sig selv lov til at lade op, og være sin egen person også!

    Det er svært at tage sig af andre, hvis man ikke har taget sig af sig selv først…

    Du gør det godt 🙂

    1. Lige netop. Vi kan ikke passe på andre, hvis vi ikke selv er i top. Ligesom vi kan heller ikke elske andre, hvis ikke vi elsker os selv. Selvfølgelig har vi alle forskellige udfordringer, men der skal være plads til alle roller 😀
      Tusinde tak.

  2. Så godt sagt! og beskrevet, jeg har det selv rigtig godt med at have EGO-tid men jeg elsker også at have tid med min søn

    1. Selvfølgelig 🙂 Vi elsker alle at være sammen med vores kæreste guld, men vi må ikke glemme os selv <3

  3. Tak!
    Det er lige i dag jeg har brug for at læse præcis det du skriver! Min mand og jeg har prøvet at blive gravide i mange år og sidste år lykkedes det endelig ❤ Men med vores barn kom også en stor skyldfølelse når jeg har lyst til at være alene og lavet noget for MIG! For vi har ventet så længe og jeg føler andre løfter øjenbrynet når jeg fortæller jeg har brug for ene tid – for som en anden mor sagde til “nu har du haft ego tid i så mange år, så behøver du vel ikke pause fra dit drømmebarn” av en mavepuster fra en fellow mon!
    Så tak Ditte for dit indlæg

    1. Ej, det er simpelthen så unfair sagt! Drømmebarn eller ej, vi alle drømme om vores børn, men vi drømme også om at forblive os og give os selv plads til lidt af det hele. Du skal tag dig EGO tid. 😀 <3 Vær dig og vær stolt af det!

  4. Rigtig godt indlæg! Jeg fuldammer lillesøster på 5 måneder, så ego-tid er pt en by i Rusland og jeg glæder mig til, at jeg kan komme ud UDEN børn og bare være Ditte 🙂

    Og tillykke med dit nye layout her på bloggen. Så fint og lækkert uden alle reklamerne

    1. Tak Ditte !! Alt har hver sin tid, og i ammer perioden er man lidt skakmat, men de tid kan virkelig også noget særligt! <3

  5. Tak for dine inspirerende ord. Jeg kan kun give dig så evigt ret. Vi ønsker at give vores børn den bedste opvækst, den største tryghed og så uendelig meget kærlighed. Jeg mener personlig at vi som mødre bedst kan imødekomme dette ved også at have “EGO” tid vi skal lade op uden vores børn for derved at få ny energi og have tid til “mig” tid så alt ikke bliver praktisk planlægning, hverdagssnak og bør.
    Det er jo så forskelligt hvordan vi alle prioritere og heldigvis for det, det skal der nemlig være plads til. Når vi er glade som mødre kan vi give så meget mere til vires børn.

    Til sidst vil jeg blot sige at du gør det jernedødt godt, du er selvstændig, er mor og kone og man kan se på dine børn at de er fyldt med kærlighed og glæde, hvad mere kan man ønske sig. Vi burde nemlig være bedre til at rose og anerkende hinanden og vores forskelligheder i stedet for at løfte pegefinger. Kæmpe High Five her fra ✋

  6. Ditte du gør det så godt. Det er en menneskeret at få lov til at være alene nogle gange også selv om man har børn. Synes du har en fornuftig tilgang til dine børn. Og så kan jeg godt lide, at du ikke “ udstiller “ dine børn som andre bloggere. Naturligvis skal de med – de er jo en stor del af dig – men behøver ikke nødvendigvis være i fokus hele tiden. En befrielse.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram