Vi har haft indbrud! Jeg er ødelagt…..

Pyha det her bliver en svær en af slagsen! Måske sidste uges mandagstanker overskred en personlig grænse og var meget svært at skrive, idet det var så ærligt og jeg delte en endnu mere sårbar side af mig selv. Men alligevel følte jeg mig endnu stærkere af at skrive det, fordi jeg turde at fortælle noget så ærligt i denne ellers meget pollerede SoMe-verden. Men det her blogindlæg kommer til at handle om vores indbrud. Det gør ondt og blogindlægget skal ikke forstås som en løftet pegefinger, men blot et håb om en bedre tone.

bange for indbrud

Som mange af jer nok så på min instastory så startede vores Påske ikke lige som vi havde drømt om. Vi havde desværre indbrud og blev slået helt ud. Alle husejeres mareridt! Inklusiv vores eget! At det skulle ske ved højlys dag kl. formiddag kom helt bag på mig, og særligt fordi vi kun var væk hjemme fra i meget få timer.

Tanken om, at der har været nogle i vores hjem, og endevendt hver en skuffe eller skab. Alt er taget ud og rodet ved. Det er simpelthen så klamt og giver mig gåsehud! Måden personen er kommet ind i vores hjem på, og det der er ødelagt i samme forbindelse gør mig så ked af det. Mest af alt, fordi Karla skulle opleve det og det desværre har sat sig i hende, meget mere end jeg troede.

Men det, som er blevet taget fra vores hjem er simpelthen så tragikomisk!!! VIRKELIG. Hvad der er taget holder vi for os selv og politiet. Men de spor vedkomne har efterladt hos os som familie, kan ikke beskrives. Jeg er på en eller anden måde knækket og en smule bange.

Tonen på Sociale Medier.

En ting er, at vi har skulle tackle hele indbruddet og alle de ubehageligheder som desværre følger med. Shit det er ikke rart at føle sig utryg i sit eget hjem, og skulle lege tryg og alt er godt, når Karla er så påvirket af det. Jeg ved godt jeg selv vælger at dele dette indbrud med alle på Instagram, men det skræmmer mig helt vildt, at tonen på de sociale medier i dag er blevet så hård og uden nogen form for respekt! Ja, undskyld.

Nogle meget få mente og meldte meget klart ud, at det var min egen skyld, altså det med indbruddet, når jeg selv vælger at ligge en story op, hvor jeg fortæller vi er taget på tur. Jeg slår lige fast med det samme – det kan på INGEN MÅDE være min egen skyld! Hvad gør hele befolkningen, når de går på arbejde dagligt og efterlader deres hjem for at tjene til føden og daglige gøremål, er det så også deres egen skyld? NEJ! Så kan det godt være jeg er blevet en offentlig person, men helt ærligt, kom lige ind i kampen. Jeg er ikke selv skyld i, at vi har haft indbrud. Men desværre fik de få kommentarer mig til at føle, at det var min egen skyld. Det gjorde virkelig ondt. Flere hundrede skrev støttende ord og sendte kærlighed vores vej, men de få negative kommentarer sætter sig bare uheldigvis for dybt!

tone på sociale medier

Der er desværre en grim tindens til, at folk sidder bag en skærm og hurtigt kan blive lidt smålige,

måske lidt små jaloux på andres lykke, føle at deres holdning til evt. mig uden videre skal skrives i små negative kommentarer. Meget af det, som bliver skrevet på de sociale medier nægter jeg at tro, at folk tør sige til hinanden up front. Og tro mig, jeg står til regnskab for mange mærkelige kommentarer, vendinger og til tider nedladende beskeder, men sådan er det, når jeg har åbnet mig op og deler ud af mig selv. Hele den del af det er jeg med på og er jeg okay med.

Hvis jeg ikke lige synes om det jeg ser på mit feet, uanset hvem det kommer fra, så skriver jeg ikke min mening/holdning omkring det. Jeg tænker mit og scroller pænt videre. Ja, undskyld jeg undres virkelig over folk har det behov for at skrive ”Shit, hvor er den grim” eller hvad det nu evt. kunne være.

Lad os stå sammen….

Jeg VED, hvordan de negative kommentarer/beskeder føles på egen krop! Også selvom der er utrolig få af dem. Men de sætter sig, så tænk over hvad du skriver. For i bund og grund kender du ikke det menneske du skriver til, og hvordan din besked bliver opfattet. Også selvom din intension var en helt anden og ikke ment negativt. Håber lidt dette blogindlæg kan give lidt stof til eftertanke – bare en lille smule. Sænk paraderne og stop med at lege små politibetjente. Tænk i stedet for dit, og sig PYT :). Der er plads til os alle, og personligt elsker jeg min dialog og daglige beskeder på Instagram og Facebook fra alle jer, også alle de gode råd.

Til alle jer, og I er heldigvis MANGE, som altid sender gode tanker, kærlighed og skønne/hjerte-varme-beskeder min vej, shit det er sødt af jer og de betyder utrolig meget! Jeg elsker at være i dialog med jer – tak for jeres tilstedeværelse!

Dejlig mandag <3

ja hatten på

DEL
VISSKJUL Kommentarer (26)
  1. Hej Ditte
    Det er super ærgerligt for jer at starte påsken med et indbrud 😕 Og synd at børnene skulle opleve det. I “bør” overveje/undersøge om I evt. Kan få “psykologisk krisehjælp” til børnene via jeres forsikring. Det er en del af de fleste indboforsikringer og kan være en god hjælp for specielt børnene til at hjælpe med at tackle sådan en grim oplevelse.
    Kh

  2. Hej Ditte.
    Det er så en svær situation at stå i, jeg har selv været udefor at alle mine ting var smidt ud i hele huset, og alle smykker var taget. Det gør virkelig mig ondt at du os skulle opleve at få hele dit hjem endevendt. Håber virkelig for jer at i alle kommer igennem det, og det er bare ekstra hårdt når det går ud over børnene, håber Karla kommer igennem det.
    Og ja det kan aldrig være ens egen skyld, man kan ikke kontrollere hvad et andet menneske vælger at gøre, den der skriver så noget til dem der står midt i det skulle skamme sig.
    -Mette ❤️

  3. Hvor gør det mig ondt at høre – både at i har haft indbrud, og at du er blevet udsat for nogle tankeløse mennesker der har været lidt for hurtige på tasterne. Et indbrud er simpelthen så krænkende. Det kan næsten være ligemeget med det materielle. Man føler sig bare så krænket. Og det er en ulækker følelse. Jeg kangodt forstå at i er kede af det. De bedste og varmeste tanker fra mig. Hilsen Anette Rasmussen

  4. Er det noget nyt om PA? Hvor mange har søgt? Og hvor har du kaldt dem til samtale du ønsker, så hvis man ikke har hørt fra dig nu, er man ude?:-(
    Tak for (igen) et super indlæg. Folk er utrolige!! sÅ ubehageligt med indbrud 🙁

    1. Hej Eva. Jeg kæmper for alt læse alle ansøgninger igennem. Har fået virkelig mange. Alle får svar i denne uge. 🙂

  5. Kære Ditte du er ikke skyld i indbruddet overhovedet . Folk har desværre for lang finger og det er bestemt ikke sjovt at fremme roder i vores ting det er så grænseoveridene håber de finder dem .

  6. hej ditte – ja det utrolig hvad folk kan finde på at skrive om pga jeres indbrud nogen burde skamme sig og ja det så nemt at sidde bag sin skærm og skrive grimme ting nogen har ikke empati – håber virkelig de finder dem der gjorde indbrud hos jer ????🏻????🏻????🏻🍀🍀 sender lige positive tanker til jer – fortsat god dag
    vh sus

  7. Hørt! Kunne aldrig i livet falde mig ind at skrive noget jeg ikke kunne sige til personen hvis jeg stod foran dem. Stærkt du tager emnet op. ❤️ Kram herfra

  8. Synes virkelig det er SÅ langt ude og groft, at folk har et behov for at skrive så grimt til andre!!! Hvis folk dog bare ville fatte én gang for alle, at de ødelægger andre med det.
    Jo mere kærlighed vi giver til hinanden, desto bedre bliver den verden vi lever i 🙏💗💗💗💗

    Kæmpe kram & Kh Charlotte

  9. Det gør ondt… vi havde indbrud i september, min datter på 12 kom hjem fra skole (alene) til et gennemrodet hjem og er stadig nervøs når hun er alene. Vi har efterfølgende fået alarm, kameraovervågning og en smedejernsport (!?!) sindsygt nok, vi fik nemlig også at vide at folk snakkede i krogene om at det var vores egen skyld fordi man kunne se vi havde dyre lamper hængende, ude fra vejen og vores Mercedes jo gav anledning til at tro vi havde dyre ting i hjemmet.!!!!! Hvad i alverden bilder “folk”’sig ind.
    Det har forresten hjulpet vores datter at fortælle hende, det er nogen bangebukse og feje tyve – så hun ikke gik og tænkte på rockere med tatoveringer og store muskler.
    Pøjpøj, til jer.

  10. Jeg er så målløs!!! Om I så havde alle vinduer stående åbne, er der ikke nogen der skal gå ind i JERES hjem og stjæle JERES ting. Mine svigerforældre havde indbrud mens de lå og sov, er det så også deres egen skyld fordi de ikke vågnede?!? Jeg ville nok blokere disse mennesker der ville skrive så grimme kommentarer, så man ikke skal modtage sådan en igen.

  11. Er så frygtelig ked af det på jeres vegne.. og specielt Karla ♡ og den følelse du har fået indeni et kort øjeblik pga. Folk leger dommere ..
    Det bliver ALDRIG nogens skyld … det sku samfundet den er gal med .. når folk begår sådan nogle frygtelige ting … Endnu et bevis på at vi mangler mere omsorg for hinanden .. og kærlighed.. ♡
    Sender jer mine bedste tanker ☆

  12. Ej hvor er det tarveligt, både af indbrudstyven og også grimme kommentarer dertil. Det er da aldrig ens egen skyld at man har indbrud, desværre sidder der bare tyve derude og holder øje på de sociale medier.. Gid deres r.. må klø og deres arme er for korte 😉
    Stort knus til jer alle ❤️

  13. Hørt! Så godt skrevet!
    Føler virkelig med jer❤️
    Vågnede selv en nat ved, at to indbrudstyve stod og lyste ind ad vinduet. Min mand fik heldigvis skræmt dem væk, men fuck, hvor var jeg bange.
    Det må være så grænseoverskridende, at fremmede endevender ens hjem og ødelægger følelsen af at være tryg der😢

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram