Min 4-årige gør mig til en djævel – trodsalderen

Efter 2 helt igennem vidunderlige dage i LEGOland med ungerne, blev mandag aften mit mareridt. Ingen kan få mig så langt ud som mine børn kan og særligt Karla pt.! Jeg kan dårlig genkende mig selv og i går endte det med en LANG løbetur, med tårer i øjnene. Alle frustrationer kom ud af kroppen, men AV min sjæl.

Okay, det kan måske også lyde en smule overdrevet eller opstillet, men jeg er oprigtig frustreret over min lille søde 4-årig lækkermås, som konstant prøver grænser af og er i den grad kommet i trodsalderen.

Jeg bliver så ked af det, når jeg ikke kan styre mig, og får sagt og gjort ting jeg helst ikke vil. Men når jeg bliver presset, og har gentaget mig selv 30 gange, så mister jeg mig selv og taber hovedet. Det skete hertil aften.

DÅRLIG MOR.DK

Jeg ved godt jeg nogle gange har beklaget mig tidligere, men lige pt. er den rigtig grum! ALT skal diskuteres, ALT skal modsiges, hun vil ingen ting, og skaber sig som en sindssyg. Selv den mindst ting skal diskuteres og vi skal blive uvenner. Hun forvandler mig til en djævel og jeg er ved at gå til!

Jeg går meget op i gode værdier, og hver dag prøver jeg at lære Karla, at man altid svare, når andre taler til en. Eller noget så simpelt som at sige “go’ morgen” tilbage, når andre siger det i børnehaven. Det kan lyde banalt, men det synes jeg virkelig ikke og ikke noget en 4-årig tænker over. Men lige for tiden stiller Karla sig op hver dag, og siger “NEJ” eller “JEG GIDER IKKE” til ALT. Ved godt det er alderen, meeeeen jeg føler mig magtesløs. Jeg kan ikke bryde den onde cirkel vi er kommet ind i, og hun ved lige hvordan hun skal pisse mig af.

I GÅR TABTE JEG HOVEDET… 🙁

I går skulle begge børn liiiiiiige have en hurtig skyller efter to dage i lege-mekka. Det var bestemt ikke i deres ånd. Karla skaber sig altid i badet. Hun har både klud for øjnene og kigger op i loftet og alligvel ender det med hun råber og skriger som om jeg pisker hende. Jeg bliver så gal og aner ikke, hvordan jeg på nogen måde kan hjælpe hende – har prøvet ALT!!! Jeg starter altid med roligt at forklare hende, “kig op i loftet”, “det er bare vand”, “der sker ikke noget”, “vil du selv prøve”, “Karla du må ikke råbe”, osv. og det endte igår med jeg brølede hovedet af hende og selv vores nabo, som vi hele tiden kunne høre hyggesnakke bag hækken over grillen mv. de blev helt stille. Tænker de kom i en form for choktilstand – jeg gjorde det i hvert fald selv over min egen opførsel.

Jeg blev så flov over min måde at reagere på, mistede hovedet og ikke kunne styre mig. Årh altså! Det endte med en dybt ulykkelig Karla OG Albert. Flot Ditte! Men alligevel kunne jeg slet ikke komme til mig selv, og var bare så sur over, at Karla konstant får mig derud, hvor jeg ikke kan kende mig selv. Jeg bliver så frustreret og ked af det!

KUNNE GODT BRUGE EN LOLA JENSEN

Kender I det, når man godt kunne bruge en ekspert nogle gange. Jeg tænker så tit på, hvor hurtigt Lola Jensen eller en anden kunne sige “hvis du nu sagde eller gjorde sådan, så ville du få det retur af Karla” eller I ved hvad jeg mener 🙂

Sådanne aftener eller dage kan virkelig slå mig ud, og jeg går straks i panik. Sagde til Marck “skat, vi skal lige holde et lille familiemøde” – her er Marck meget modsat mig og mere rolig. Det er bare alderen, som han siger 🙂

GODE RÅD

Uden du skal bruge en halv aften på en hel roman, så tager jeg imod gode råd med kyshånd.

Det kan være du har haft stor succes med et eller andet særligt skema eller andet smart. Det er nemlig sådan, at Karla har fået taget sin Ipad fra sig. Hun har fået at vide, at hun først må få den igen, når vi har haft mindst 3 dage uden at skulle diskutere alt, råbe eller tale grimt.

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (88)
  1. Hej Ditte 🙂
    Det er ikke altid at det at “straffe” hjælper. Det er hun for lille til at forstå endnu. Det er bare at prøve at blive nede i det “normale” toneleje. Hun ved hvordan hun kan få dig derud, og det er bare sådan det er. Hvis det kan hjælpe er det bare en periode.
    Har ikk selv børn med er pædagog studerende, og vi har lige lært det omkring straf 🙂

    1. Jeg er enig. Det er først i 6-7 års alderen, at børn begynder at forstå årsag/virkning.

      Det er en svær periode at skulle igennem med sit barn.
      Baggrunden for at er så trodsig at blandt andet at hendes opfattelse af livet tager udgangspunkt i at hun er centrum i verden, da det er sådan hun oplever det.

      Jeg ville ønske at jeg havde gode fifs. Kan kun sige at min overlevelse er at gentage “det er en fase, det er en fase. Det går over igen”.

  2. Har desværre ingen gode råd.. men vil bare sige at det er fuldstændig det samme herhjemme.. har en datter på snart 4 og en dreng på snart 2… og min datter er virkelig også grænsesøgende og i trodsalderen… OMG! men befriende at læse alligevel, så er det måske ikke så unormalt

  3. Kære Ditte
    Jeg holder rigtig meget af, at følge med også i de udforendene tider.
    I bade situationen har I så forsøgt med drykkerbriller?

    Knus

  4. Jeg har ikke rigtig nogen råd, da jeg står i nøjagtig samme situation med min 4-årig. Jeg vil bare gerne sige tak for din åbenhed og ærlighed Nogle gange tænker jeg at jeg er den eneste mor der kan drives derud, fordi mange ofte har travlt med at male et meget lyserødt billede. Ved ikke hvorfor – men det hjælper at høre at andre er i samme båd, hvilket jo nok er helt normalt. Men bare tak❤️

  5. Ej hvor jeg håber, der kommer nogle konstruktive svar på det her blogindlæg Står selv med en 4 årig, som passer præcis på din beskrivelse af Karla, og hvor ville jeg ønske, at jeg selv kunne give nogle råd til, hvordan man takler det Det er virkelig frustrerende

  6. Herhjemme har badet til tidernogså været udfordrende. Hos os har det hjulpet at han har svømmebriller på i badet, så kan han bedre følge med i hvad der sker.

  7. Hej Ditte! Tak fordi du deler 🙂 Jeg har ingen guldkorn, ville blot fortælle dig, at du ikke er alene. Jeg har en datter på 2,8 og en dreng på 5 mdr. Min datter driver mig jævnligt til vandvid og har svært ved at rumme hende af og til. Den anden dag råbte jeg også højt – at hun skulle holde sig kæft (av av av!) Det gør stadig ondt i mit mor-hjerte og jeg kunne have bidt tunge af mig selv i sekunderne bagefter.
    Mit mantra er: “I morgen er en ny dag”! Og så længe, at vi godt selv ved, at situationerne det eskalere, kunne have været håndteret meget bedre og helt anderledes, tænker jeg, at det stadig er håb. Mor-uddannelsen varer hele livet – og i morgen er en ny dag! Kram til dig!

  8. Ej hvor kan jeg bare følge dig – herhjemme er det bare en stædig 4 årig dreng. Det gør så ondt i hjertet, samtidig med at det bare ikke er til at holde ud med alle de grænser de hele tiden skal søges. Det trøster mig dog ofte, og også nu (og TAK for du deler det!! Det er så vigtigt!!), at vi ikke er alene om det og det virkelig er alderen der gør det! Det gør det ikke nemmere, men mindre frygteligt for mig.

  9. Tip til bade situtationen
    Vi har samme problem herhjemme – men en aften fandt jeg ud af at hvis ligger vores datter på den gamle pusle pude hen til håndvasken ( ligesom ved frisøren) så kan jeg vaske hendes hår uden hun får det øjnen og hun kan endnu kigge bog/ ipad imens ☀️

  10. Giv hende valgmuligheder, det er en af de “hjernesmarte” metoder, samt at sige hvad du gerne vil have hun skal gøre, kontra hvad hun IKKE skal gøre. F.eks “du må ikke råbe”, så kan man sige: “jeg vil gerne have at du er stille lige nu”. Hvis hun er svær i badet, så spørg hende evt om hun vil have et bad før eller efter aftensmad. Så får hun en valgmulighed. Hvis hun skal have vasket hår, så hvis hende f.eks at shampooen skummer, når man bevæger det mellem hænderne og det gør det også i håret. Lad hende få det til at skumme og sig at det skal op i håret, lad hende se sig selv imens i spejlet og så fortæl hende, af ligesom når vi vasker hænder, skal sæben ud og det skal det også i håret. Men tag alt ting på hendes niveau.

    Alt ting er nemmere sagt en gjort, og det kræver alt for meget tålmodighed. Vi falder alle i den der åndssvage, møg frusterende frustration og vi kan ikke gøre for det.

    Op med humøret ❤️

  11. Kære Ditte 🙂
    Her hjemme har vi to i samme alder, og de kan både få min mand og jeg til at gå fra forstanden.
    Vi har meget glæde af en barnepige, som nogle gange kommer forbi et par timer. Hun hygger med ungerne, og det pejler ofte at hjælpe på deres humør, og så er de lidt mere medgørelige. Her får både manden og jeg så et par timers pause, hvilket ungerne også gør.
    Vores barnepige lærte os et smart træk, hun brugte da hun var lille i forhold til bad. Hun havde altid svømmebriller på så hun ikke fik sæbe i øjene – dette gør vi brug af her hjemme nu, og det virker bare super godt.
    Når ungerne er trodsige her hjemme, prøver vi så vidt muligt at tælle til 10, og så bare forholde os i et lavt toneleje – men dette virker ikke altid som bliver jeg også en djævel 🙁

  12. Er netop i gang med online kurset “opdragelse med hjerte” ved Rikke Winckler. Jeg vil nemlig gerne blive bedre til at tackle de trælse ting der hører til en tumling. Kan KUN anbefale kurset. Det er virkelig en øjenåbner. Din datter opfører sig som en 4–årig nu gør. Og alt hvad hun gør, gør hun af lyst. Har hun ikke lyst, ja så gør hun (og alle andre børn) det altså bare ikke af sig selv. For fornuften har endnu ikke vundet over lysten. Så langt er hendes hjerne slet ikke modnet. Kurset er ikke teknisk, men hun kommer med nogle virkelig gode indsigter. Børn opfører sig som børn, fordi de er børn Hun er lige nu under oplæring af dig og din mand. Man finder lidt mere tålmodighed når man ved hvorfor de reagerer som de gør. Og det gør det nemmere at reagere hensigtsmæssigt med de redskaber man lærer Og ja, vi kommer alle til at råbe en gang i mellem. Det gør ingen til en dårlig forældre. ❤️

  13. Hej Ditte. Du nævner selv Lola Jensen – jeg har været til foredrag med hende og kan kun anbefale dig at anskaffe en af hendes bøger. Hun har virkelig mange gode råd til os forældre om, hvordan vi tackler vores børn, så vi netop undgår de situationer, hvor vi taber hovedet. Rigtig god aften. Kh Stella

  14. Åh Ditte, den periode går vi også igennem med vores store dreng på snart 7 år. Han får desværre os begge så langt ud at vi kommer til at råbe og skrige af ham, og vi har det så dårligt bag efter. Vi køre nu på uge to hvor putning har været i mareridt, og det er ikke kun med den store, men også den lille, vi har gjordt det som i gør, hvor vi siger godnat og går, den virker bare ikke lige i øjeblikket, de kommer begge ind flere gange. IPaden er også røget for den store og jo mere ballade han laver, jo længere går der før han får den.
    Har flere gange tænkt hvordan man kommer ud ad denne onde cirkel, men ved bare ikke hvordan. Håber du finder en måde, og måske deler det med os. Tak fordi du er dig.

  15. Hej Ditte. Jeg kender det alt for godt. Vi har en dreng på 7år og en pige på 4år om lidt.
    Vi skal også diskutere ALT, og ligesom dig mister jeg besindigheden for tit.
    Noget der dog kan hjælpe i visee situationer, så er det at give dem et valg uden reelt at gøre det. Eksempelvis “vil du tisse eller børste tænder først”. Den har reddet mig for mange diskutioner.
    Jeg har læst Sofie Münsters “Kærlighed er ikke nok”, som giver nogle konkrete råd. Også til hvordan de kan være med og hjælpe til i forhold til deres alder og derigennem få succesoplevelser.
    Hun taler blandt andet også om 3 faser med valg, trøst og time out. En rigtig god bog..
    Tak fordi du deler. Jeg tænker også tit på, hvad naboen ikke tænker og håber de kan huske det fra dere egne børn.
    Hilsen Lisbeth .

  16. Hej Ditte. Jeg kender det alt for godt. Vi har en dreng på 7år og en pige på 4år om lidt.
    Vi skal også diskutere ALT, og ligesom dig mister jeg besindigheden for tit.
    Noget der dog kan hjælpe i visee situationer, så er det at give dem et valg uden reelt at gøre det. Eksempelvis “vil du tisse eller børste tænder først”. Den har reddet mig for mange diskutioner.
    Jeg har læst Sofie Münsters “Kærlighed er ikke nok”, som giver nogle konkrete råd. Også til hvordan de kan være med og hjælpe til i forhold til deres alder og derigennem få succesoplevelser.
    Hun taler blandt andet også om 3 faser med valg, trøst og time out. En rigtig god bog..
    Tak fordi du deler. Jeg tænker også tit på, hvad naboen ikke tænker og håber de kan huske det fra dere egne børn.
    Hilsen Lisbeth .

  17. Hej Ditte. Vi står i præcis samme situation, min søn er også 4 og i totalt trods alderen. Vi har fundet ud af at ingen tv/iPad om aftenen hjælper og at en fælles aktivitet som et spil Uno efter badet som han kan se frem til gør det lidt nemmere. Samtidig virker det også for os at forberede ham på dagen, og lave nogle options (vil du cykle eller på løbehjul i børnehaven) så føler han at der er lidt medbestemmelse og så går det lidt nemmere herhjemme 🙂

  18. Hej Ditte.
    Jeg ved godt det er træls at høre, men hvor er jeg glad for det ikke kun er mig/ os der har sådan et barn Vores datter Ida er 5 år og fylder 6 år til November. Seriøst hun kan få mig til at gå helt amok.. Hun skal også prøve grænser af hele tiden og så tror hun at det hjælper at give sig til at græde. Vi er begyndt at sige at hun får mindre fredags slik, hvis hun skaber sig og tro mig det er noget det gør ondt, for hun ELSKER slik ☺️ Vi har også prøvet med krydser/minusser på en tavle. Når hun så fik 10 krydser for at have flere dage uden flip, så fik hun en lille gave ( læse: lille gave, det skal ikke være dyrt) Men jeg/vi skal virkelig også lære at tælle til 10 og ja nogen/flere gange til 100 Mit største problem med det hele, det er når vores datter skaber sig ude blandt andre mennesker.. PINLIGT.DK!

  19. Vil blot sige tusind tak for din ærlighed! Og hvor er det rart, at høre om andre i samme situationen og som kan sætte sig i ens sted. For du er IKKE alene og vi er mange der har det som dig og som agerede / reagere på præcis samme måde. Du er ikke en dårlig mor – du er bare et menneske, præcis som alle os andre. Pædagogisk kan man være nok så meget af, langt hen ad vejen. Men vi er også bare mennesker og mødre, og vores børn kan drive os der ud!
    I morgen er en ny dag, med nye muligheder. Vores børn og os selv skal lære hele tiden – men nok er sommetider også bare nok og så ryger det pædagogiske. Det ændre ikke på, at dine børn elsker dig og du er pisse sej og en god mor ❤️ Du gør det godt!

  20. Åhhh kunne ha været mig som der havde skrevet dette
    Har 2 børn en på snart 7 og en på 3 og min søn ( den store) kan virkelig drive mig der ud hvor jeg ikke anede jeg kunne komme her er det også bare alt til diskution også har han den alder hvor han tror han bedstemmer alt selv!! Her er de værest tidspunkter om morgen/ aften det er en kamp og få ham op og ud af døren og om aften er det en kamp og få ham i seng

    Jeg har også været der hvor du har været mange gange og jeg få det så dårlig hver gange og tænker hvem er det

    Synes jeg tacklet det meget beder da vi kun havde 1 barn men min tålmodighed forsvandt med barn nr 2

    Så ikke være så hår ved dig selv vi er mange som kender alt til det!
    Og ja tak jeg ville også gerne ha lola med på side linjen nogle gange.

  21. Hej Ditte
    Jeg er ikke mor men jeg har en lillebror som også hader at få skyllet håret. Han elsker derimod at være i svømmehallen, og det er ligesom at efter vi har været der utallige gange og fortalt om hvordan man skal skylle sig overalt inden man må komme ind i bassinet, så er han også blevet mere forståelig over for det derhjemme. Der fortæller vi ham at det er ligesom i svømmehallen, og det virker hvis ikke vi er alt for lang tid om det

  22. Hej Ditte
    Jeg synes klart, du skal prøve at følge forældresparring på Instagram. Hun deler fif ud dér, men hun udbyder faktisk også kurser. Min mand og jeg er netop i et kursusforløb nu. Straf virker ikke. Ordet “ikke” virker ikke. Børn vil gerne samarbejde, når de kan. De er lystbetonede, og derfor kan fx en badetur kræve, at man gør det til noget helt specielt. Hvis hun har en dukke, så prøv måske at sige til hende, når du skal i bad, skal dukken så ikke med? Og så måske sige; vis lige dukken, hvordan man får vasket håret, eller lad hende vaske dukkens hår, når du har vasket hendes. Det er bare nogle umiddelbare bud. Vi har selv to små, og jeg kender ALT til at tabe hovedet. Du er bestemt ikke alene. Pøj pøj med det hele 😉

  23. Ingen gode råd til trodsalderen – har selv en på 3,5 ‍♀️ Vil dog trøste dig med at du ikke er den eneste det kan brøle hovedet af dine børn min søn har også altid skreget helt vildt når han skulle have vasket hår, så nu vasker vi det i håndvasken. Han ligger blot med kroppen på bordet og hovedet ud over vasken. Der har ingen problemer været siden vi startede på det

  24. Ofte kan ros hjælpe. “Hvor er du god til at holde hovedet tilbage.” “Hvor er det dejligt at du hjælper mor mm.”
    Ofte vil de gerne bare have opmærksomhed og kan ikke finde ud af at “bede” om den positive eller ved hvad de skal gøre for at få den, og så er det de Trykker på de forkerte knapper som får det dårlige frem i en, fordi det er deres måde at få kontakt. Og de ikke kan sætte ord på hvad det måske egentlig er de gerne vil 🙂 samtidig skal de heller ikke roses for at løse pudselespillet, men for overhovedet at prøve. Det er altså handlingen og ikke resultatet som skal belønnes. Ofte skal den dårlige handling heller ikke anerkendes overhovedet, da hun blot søger en reaktion, og den giver du hende jo ved netop at blive sur. Og det er nok slet ikke den reaktion hun gerne ville have.

    Ikke at jeg tænker i ikke giver Karla positiv opmærksomhed eller aldrig roser hende, det skal ikke misforstås.
    men hvis nu hun kan få noget positivt ud af at skulle i bad, også selvom hun skal have vasket hår en gang i mellem, hvilket måske ikke er det sjoveste 🙂

    Jeg kan også godt forstå du nævner det med at svare når man bliver snakket til. Det er så irriterende når de ikke gør det, og det er skam helt sikkert nogle værdier du skal holde fast i, men ville også passe på led at straffe. Det gør bare hende bare endnu mere frustreret, og formentlig er hun ikke klar over hvorfor det er hun opfører sig på den måde som hun nu hær, som får det værste frem i dig 🙂

  25. Tak for dig – tak fordi du tør at sige det højt!
    Jeg har præcis samme udfordring med min 4 årige. Jeg har meldt mig ind i gruppen “stærke forældre sammen” og her kom Anne halkjær, som styrer gruppen og er psykolog med et råd som har reddet vores situation. Hun sagde ganske kort “hvis din søn kan så gør han det” altså hvis de kan opføre sig ordentlig så gør de det og ellers er det et udtryk for noget andet. Eks. Nægter han selv at tage hans sko på, så i stedet for at tænke nu trodser han mig så skal jeg mere tænke han er nok træt jeg hjælper ham lige, den fine balance uden det er curling. Tjek gruppen ud

  26. Åh Gud ja- havde også sådan en tur igår med min 5 årige dreng som var blevet overtræt og skubbede mine grænser HELE TIDEN! Som nævnt, er det heldigvis helt normalt at de 4-5 årige reagerer sådan- ALLE forældre oplever det i perioder. Jeg kan også sagtens miste tålmodigheden (som jeg gjorde igår), men tænker det vigtigste er at undskylde bagefter og italesætte at man har sagt nogle ting man fortryder.. Synes det bliver nemmere for mig med alderen lige at trække vejret og tælle til 100 Kunne du måske få Marck til at overtage badningen når du mærker at dit temperament stiger, og så lige trække noget luft udenfor? Jeg er alene med min søn og det er godt nok svært at jeg ikke lige kan fysisk gå… Tanker og god sommer til jer! 🙂

  27. Du er bestemt ikke alene – og ikke en dårlig mor. Kun menneskelig. Og det er også ok at Karla oplever, at mor bliver frustreret og ked af det. Jeg har dreng på knap 4, som også prøver mig af konstant – han slår, sparker og skriger når noget ikke passer ham og så begynder lillebror også ofte at skrige. Beg er begyndt selv at tage en timeout, når tingene spidser helt til og jeg er ved at nå dertil, hvor du var i dag. Siger, nu bliver mor lige nødt til at gå væk 2 minutter for mor er vred – og skal lige have en pause. Har faktisk fået god respons af sønnike – som om det lige giver et break og får ham til at tænke. Og flere gange er han kommet ind til mig kort efter og vil kramme og nogen gange siger han undskyld selvom det ellers ikke er noget vi plejer at opfordre ham til.

  28. Jeg blev helt varm i kinderne da jeg læste dine mandagstanker.. herhjemme 2 stk piger.. en på 4 år og en på snart 2 år.. jeg har samme udfordringer med vores den ældste… “børnehavetræls” kalder vi det herhjemme.. provokerende, dominerende og helt igennem anstrengende er hun… Alt skal modsiges eller diskuteres.. og når man mister besindelsen igen og igen føler man sig som det ondeste og dummeste menneske på jorden. Men hey Ditte… Du er bare et menneske.. jeg r blevet bedre til huske at sige undskyld når jeg har været helt deroppe.. så finder vi hinanden igen og kan kysse og kramme❤️❤️ Fedt du siger det højt. Tak for en dejlig blog ❤️

  29. Åhhh ♥️
    Jeg kender det… og hader mig selv for at blive mega hus og råbe eller brøle af børnene (Merle på 3,5 og Louis på 2)
    Men desværre er det jo hvad der sker?!?!

    Vi forsøgte med svømmebriller og det hjalp en anelse.
    Allerbedst er det at hun nu har gået til svømning (med børnehaven) 1 x ugt siden september.
    Desuden fornemmer jeg at NåR jeg kan holde mit tobeleje nede i normal decibel og vi kan kigge hinanden i øjnene så har det en anden virkning

    Håber I finder den vej der passer jer. Tror der er rigtig mange løsninger.
    /Sanne

  30. Jeg har selv en 4-årig djævel. Det eneste der virker her er at bede hende gå væk og komme tilbage, når hun er klar til at være sammen på en god måde. Så bliver hun from som et lam. Men det tog tid og det krævede at jeg fysisk flyttede hende væk fra mig.
    Jeg er efterhånden nået dertil, hvor jeg kan stå fast, når jeg siger til hende, at vi ikke skal diskutere, for det er mor der bestemmer, men det går også taget længe, for ligesom med din Karla, er min datter den person i verden, der kan pisse mig allermest og allerhurtigst af.
    Så, tag en dyb indånding, mærk efter i maven, og tro på at du gør det rigtige. Du er den bedste mor til din datter, og du gør det godt!
    Medfølende kram fra en anden djævlemor. ❤

  31. Hej Ditte.
    Jeg har en 3,5 årig (hun har en lillebror på 15mdr) som også får mit temperament til at eksplodere. Jeg hader at jeg ikke kan styre det.

    Jeg har det præcis som dig, jeg føler at alle andre er verdens mest fantastiske rummelige forældre, som aldrig hæver stemmen eller kommer til at flippe totalt ud.

    I badet, som datteren hader pga vand i ansigtet, bruger vi en bade skærm som forhindre vandet i at ramme ansigtet, og DET er en succes. (Mener man kan få dem i BabySam)

    You are not alone Girl, og de (møg)unger skal nok blive søde igen.

    Tips har jeg ik så mange af; men hvis man nu sagde til sig selv, før man brænder helt af, om det var det værd, at råbe så meget eller blive så tosset.?

    Bedste hilsner
    Nille

  32. Kan kun sige: du er IKKE alene
    Hilsen mor til 4,5-årig der lige nu gennemlever præcis samme fase (og håber alle kommer levende ud på den anden side )

  33. Hej Ditte

    Øv hvor lyder det trist med sådan en aften, det er aldrig sjovt når man kommer der ud.

    jeg er på ingen måde børne rådgiver eller noget men det jeg kommer til at tænke på og mærke er nogen syns jeg meget meget høje forventinger til en på 4 år, at stille En forventning op om 3 dage uden konflikter tror jeg ikke på hjælper jer ,en 4 år kan ikke sætte sammenhæng imellem de ting at opføre sig “pænt” og blive fra taget noget og hun kan overhovedet heler ikke huske det når hun bliver vred,sur,skugffet,ked af det og handler efter hendes impulser og følelser helt mentalt er hende hjerne ikke klar !
    jeg tror ingen mennesker lærer noget af straf slet ikke når man er 4 år

    Det jeg syns er det absolut vigtigste som forælder er at anderkende at man altid har ansvaret for relationen til sit barn, det os som forælder der skal tage ansvaret og ikke ligge på det på vores børn, self fejler alle forælder og det skal man også det er der også læring i men det helt vigtige er jo så hvordan vi kommer “tilbage” efter de fejl og om vi som forælde husker at kigge på vores egen rolle i relationen og situationen. – laver man en fejl som fx at råbe eller skælde ud, så må man sige undskyld til sit barn.

    Min pige på 5 år hader at vaske hår,brøste tænder,få solfaktor på, klippe negle,redet hår – personlig hygienge er hun ikke vild med men vi løser det selvom jeg/vi ved det er svært – vi anderkender det er svært og snakker og det på en rar og rolig måde på andet tidspunker end lige når det skal ske, vi snakker om hvad kan hjælpe dig når vi fx skal bade osv. Osv. – nogen gange er der voldsomt modstand på selvom jeg/vi syns vi har gjort at det vi tænker er godt som før arbejde , forbedre hende på at om fx 10 min er det tandbørste tid osv. De gange må man give sig tid, de fleste børn skal lige havde tid til at omstille sig og blive klar til hvad der nu skal ske , ander gange ske det ikke også må man vælge hvor vigtig det man gerne vil havde til at ske er – jeg siger fx hvis det er vigtig for mig – jeg vil havde vi brøster tænder nu så jeg vil hjælpe dig nu – jeg vil passe på dine tænder – men altid- jeg – holder det på min bane og aldrig -du- skal og -du-må ikke osv. Det hjælper mig som
    Mor at vide jeg har nogen gode og sunde måder at sige de svære ting på og det hjælper mit barn både her og nu men også hendes egen selv opfattelse og selvværd.

    Nu blev det hele meget langt – beklager og jeg ønsker på ingen måde at angribe dig som mor , alt er sendt afsted med omsorg og venlighed ❤️ Men jeg kan anbefale Fie hørbys – drop opdragelsen, den bog omhandler alle de ting du beskriver i dit indlæg.

    Alt det bedste her fra ❤️✌

  34. Hej Ditte,

    Jeg tror heller ikke at det virker at straffe hende på den måde. Det virker sjældent, da der i princippet ikke er nogen sammenhæng mellem at diskutere, råbe, tale grimt og hendes Ipad.
    Jeg ville i stedet sørge for at sætte hendes bad i faste ramme og forklare hende, hvordan det fungerer. Og rose og anderkende hende, når det går godt.
    Tak fordi du deler <3

  35. Hej Ditte

    Hvor er det bare hudløst ærligt, og sejt at du deler det med os. Jeg kan tydeligt genkende frustrationerne fra mig selv. Min søn på 3,5 kan også tricke mig helt vildt, og jeg syntes at jeg tit får tacklet vores konflikter rigtig dumt. Især når jeg er stresset og træt er min lunte kortere, og det er min søns også…. god kombi når alle kommer trætte hjem fra arbejde, børnehave og dagpleje (har en datter på 1 år også) = dont think so. For et par uger siden var jeg til et foredrag på den lokale skole der handlede om konflikthåndtering i børnefamilier ved brug af low aroussal teknikker. Det handler i stor grad om at vores børn gør deres aller bedste med de ressourcer de har, og deres mestringsstrategier/deres måde at skabe selvkontrol i en situation de ikke har kontrol over, er ved at råbe, skrige, slå, spytte, sparker – skabe sig. Vi kender vores børn bedst og vi skal øve os på at reflektere over hvorfor de reagere som de gør og så selv tælle til 10 inden vi selv får sagt noget tilbage – med chance for at de så er noget lidt mere fornuftigt/brugbart vi får sagt. Det er lettere sagt end gjort. Men jeg tror jo mere ro og tålmodig de mærker vi har , jo mere vil de spejle sig i dem. Jeg ville ønske jeg havde det gyldne svar , desværre ikke – men let me know hvis du finder det 😀 jeg har lige haft en helvedes putnings kamp med den store for ca. 127 dag i streg….. Og når jeg så sidder her bagefter og reflektere kan jeg godt se at set ikke er super konfliktdæmpende når jeg råber af min søn at HAN skal stoppe med det råben… hah. Krydser for jer derhjemme. Nogen gange må vi bare knytte os til tanken om at det “kun” er en periode heheh.. pyhh. God aften ❤

  36. Hej Ditte
    Jeg er hverken ekspert eller nogen “super mom”
    Jeg kan 100 procent sætte mig ind i dit sted. Da jeg selv har en dreng på samme alder og samme sted som Karla.

    Men en god veninde sagde engang til mig. At hun havde fået et tip fra en familie vejleder. Hun er selv mor til “4 børn” og jeg var så frustreret Over at alt skulle være en kamp eller diskuteret. Også med når de skulle i bad, have tøj på eller slukke ipaden. Så jeg spurgte hende om det seriøst kun var min dreng der var sådan.

    Hun sagde at jeg skulle prøve at forberede børnen på hvad de skal. Altså eks.

    “Malthe når jeg kommer om lidt, så skal du slukke ipaden”
    Eller

    “Malthe nu ligger jeg tøjet her. Og når jeg kommer tilbage om lidt, så skal du ha taget tøjet på.

    Og det samme med bad. At når jeg kommer om lidt så skal du lige i bad.

    Det lød fuldstændig uvirkeligt og fjollet i mit hovede.
    Men tro mig DET VIRKER. Selvfølgelig er der også dårlige dage. Men flest gode. Fordi de er forberedt. Blev især meget overrasket med tøjet.

    Håber du forstår hvad jeg mener 🙂

  37. Jeg er ikke lola men…..
    Hun ændrer sig ikke af sig selv, det er jer “miljøet” omkring hende der skal ændres.
    Det er ikke en fase, men nu hun skal lære og det kommer kun ved hårdt arbejde og ikke straf, selvom det er det vi alle tyr til når vi ikke ved hvad vi skal stille op.
    Læs evt. Ulla dyrløvs bog
    Pilot for dit barn. En rigtig god guide til hvordan man som forældre skal styre, lytte og navigere.
    Du er velkommen til at kontakte mig, det er det jeg laver til dagligt. Men det er ikke ens betydende at det er nemt med mine egne børn.
    At være forældre er det sværeste job man kan få og ikke et job man kan uddanne sig til.
    Mette

  38. Det os så ubehageligt at komme derud hvor man ikke vil ud. Jeg følger en dame der hedder forældresparring. Hun har både facebook og IG.
    Hun kommer altså med noget guld!
    Herhjemme er jeg meget på at lave aftaler inden jeg går igang med noget som fx bad, spisning, ud og have tøj på osv.
    “Om 5 min så skal du ud og have et bad” min barn er dybt koncentreret om ipaden eller en god leg osv. Men fordi han for et forspring på hvad der snart skal ske så synes jeg altid det ender med succes. Har to! En på snart 2 og en på 3 et halvt. Og bor alene med dem. Forbereder dem faktisk på næsten alt og har fået lagt morgen og aften rutine ind.
    Børn vil egentlig gerne anerkendes og at få advide man SKAL er bare ikke altid sjovt. Mine børn siger godmorgen til alle fordi at jeg gør det fx. Hvis der måske kom lidt mere forudsigelse hed ind omkring de ting hun “skal”, så har hun måske bedre ved at kapere det. Nu skal vi lige have et hurtigt bad også kan vi lege med dukker igen bagefter.
    Angående det med vandet, så hjalp det at jeg ikke brugte bruseren men en kande med vand i stedet?
    At starte en sætning med: jeg forstår godt du, også et eller andet, det kan virkelig også lette stemningen.. Jeg kan godt se du virkelig ikke vil have vasket håret, men hvis vi ikke vasker det så kan vi ikke lave fine fletninger i det eller hvad hun nu godt kan li’ .. Så vi tæller til 3 også skynder vi os at vaske sæben ud..
    hvis hun så mister besindelsen, ja så er det her tålmodigheden skal sætte ind.
    Ja nu blev du sur skat, det heller ikke det sjoveste i verden, men nogle ting skal bare lige ordnes og vi skyndte os jo.. Nu går vi ind og fletter det fint og finder yndlings legetøjet frem..
    Åh ved ikke om jeg er til nogle som helst hjælp, alle familier er forskellige.
    Men hvis reglen fortsætter med de 3 dage, så for hun den aldrig igen. Hehe. Og det jo synd. Det for hverken du eller din pige noget ud af.
    Prøv forældresparring. Hun har en god måde at få en til at føle sig som en god forældre igen!
    Du er bestemt ikke en dårlig mor, og bestemt ikke den eneste der er kommet op i de høje toner!
    Jo roligere du er, jo hurtigere kommer din pige ned på jorden igen. Nogle gange må man også gerne bare dømme pause og sige kom her skat, nu sidder vi lige her i 5 min og taler om noget vi Rigtog godt kan lide, enhjørninger, kage, nyt legetøj, også kan man følge op igen på “problemet”
    Hvorfor er det at du ikke vil det her lige nu skat? Også få en dialog igang… Giver det mening?
    Tak fordi du deler!
    Håber “fasen” snart går over.

  39. Hej Ditte .
    Det med at badetid er et helvede kender jeg altid til min Søn havde også en periode i den alder hvor han hadet HADET at gå i bad og han skabte sig og det var et mareridt , her hjalp det utroligt nok at han startede til svømning bare på plask og leg holdet så ikke noget helt vildt seriøst men Det med at være i et bassin med en masse andre børn der feks ikke skaber sig men elsker vandet og det med at lave forskellige øvelser så man bliver fortrolig med vandet gjorde at han kom over den periode og nu helt fint kan få vand i øjnene uden at stå og skrige som en eller anden sindsyg så snart bare vandet rammer øjnene det mindst ☺️

    og det med at have et trodsigt barn kender jeg så godt for 1 time siden har jeg lige stået og diskuterede om det er pænt og nødvendigst at bruge fucking i alle sætninger der kommer ud af munden og uroligt nok kan han ikke huske han har brugt det ord 1 min efter jeg sige han har sagt det

  40. Kære Ditte – først tak for dit meget ærlige oplæg. Jeg kan tydeligt genkende det, fra min egen datter på snart 4 år.
    Jeg har fundet ENORMT meget læring og forståelse i bogen “Hjernesmarte børn” af Anette Prehn. Den giver et fantastisk billede af hvordan vores små poder er skruet sammen hjernemæssigt ifht. deres alder og hvad vi rent faktisk kan forvente af dem kva deres alder. Mega øjenåbner da jeg læste den og vil varmt anbefale den til dig
    Mange kærlige hilsner til dig.

  41. Vi har også udfordringer med vores datter på 4 år .. her hjælper det at forebygge dvs vi så tit det er muligt tager hende på skødet og krammer hende og roser hende for de gode ting hun gør og siger b.la hvor er jeg glad for din hjælp med at skrælle gulerødder hvis det er det hun har hjulpet med .. stor fokus på når hun gør noget godt .. i badesituationen siger jeg “ ja mor er træls Emma, det er helt okay du synes jeg er en dum mor at jeg vasker dit hår .. men det her gør jeg fordi jeg er din mor og jeg passer på dig .. “ og det gentager jeg så mange gange .. mens jeg indvendig skriger hun er en møgunge 🙂
    3 dages straf tror jeg er for lang tid – men hun kan få den når hun har gjort noget godt .. generelt bruger vi ikke IPad særlig meget så når hun får den er det som en præmie ..
    Giv os gerne en opdatering på bad situationen

  42. Tak Ditte! Tak fordi du tager bladet fra munden og fortæller PRÆCIS hvad jeg (og garanteret mange andre) mødre til selvstændighedsalderramte børn (jeg er blevet rådet til ikke at kalde det trodsalderen af pædagoger, sundhedsplejesker og andre ‘kloge’ folk). Jeg kan til tider gå i seng med ondt og uro i maven over netop at have brølet af min dreng på 3,5 år. For når jeg tænker over det, er det jo absurd at råbe af et menneske der fandeme kun er 3,5 år! 3,5 år!!!! Jeg bliver så ulykkelig, men man mister simpelthen besindelsen, når de for 30. Gang nægter, taler imod eller bare overhører hvad man siger! Jeg stemmer også for at have Lola Jensen på Speeddial eller bare som au pair Ingen gode råd, blot et tak for at åbne for det tabu det er, at man lader små djævleunger få en så langt ud at man ikke selv kan stå inde for, hvad man siger

  43. Jeg kan se det er mest unge som svarer her, men jeg vil alligevel svare selvom jeg har 2 store børn, som ALTID har elsket at komme i bad HVER dag og sommetider 2 gange om dagen såvel da de var små og var faldet i søvn så fik de ski bad alligevel om aftenen, har det bare sådan at jeg kunne ikke lægge et beskidt eller svedigt barn i seng uden at blive vasket. Ved så ikke om det er fordi de al tid har været vandt til det men i dag tager de begge 2 brusebad om dagen
    Jeg tror bare folk i dag har for travlt og børn kan mærke det med det samme, for hvis man trænger til opmærksomhed så er både god og dårlig opmærksomhed ok for barnet. Det er ingen bebredelse, men blot en tanke.

  44. Margrethe Bruun har skrevet denne artikel:”Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!” det er god inspiration

  45. Kære Ditte.
    Du er BESTEMT ikke alene! Alt det du skriver, kunne være skrevet om vores dreng på 5.

    Smiler når jeg læser dit indlæg, for det er beskrevet så uhyggeligt ens. Men smilet er langt væk i disse situationer, det er så ufatteligt hårdt og skræmmende at man som forælder, kan komme derud hvor man ikke kan kende sig selv.

    Mit bedste råd lige pt, er at forsøge at bevare roen – de små er eksperter i at mærke uroen!

    Vil blot sige at du ikke er alene i at føle dig som dårlig mor nogle gange ❤️

  46. Hej Ditte,
    Nu har jeg ikke læst alles svar, så muligvis gentager jeg andre.
    Min erfaring er, at straf/konsekvenser sjældent hjælper med børn i Karlas alder – de har ikke den forståelse for tid?
    Derimod tænker jeg det kunne gavne både dig og Karla, at lave tegninger over hendes “vaske-hår” dage, så er hun forberedt. Ville det kunne fungere ikke at vaske hår hver gang hun er i bad?
    Jeg har en 6 årig, og hun kan stadig diskutere/være på tværs/hyle/skrige. Ved ikke om det blot er en pige ting?

    Til sidst er min bedste råd, det er ikke personligt.

    Kram

  47. Vil klart mene, at belønning er bedre end straf.

    Og skal der ‘straffes’ og være en op plug gulerod i den anden ende, skal det være noget, hun rent faktisk kan have mulighed for at opnå.

    Vend lige situationen om. Hvis vi selv skulle fralægge os en dårlig vane eller huske på at ‘opføre sig ordentligt’ i så mange dage ….Hbor svært vil det ikke bære for os selv?

    I har været på tur i flere dage, det er pisse varmt og lummert og hun er ude af rutinerne derhjemme …Bær over med hende.

    Beløn hende for alt det gode hun (også) gør …Og bliv ikke uvenner med hende. Man kan og skal ikke være ‘uvenner’ med et barn på 4. Det forstår hun ikke. Tryk avler modtryk.

    Ingen diskussioner. Korte, klare instrukser. Én ting ad gangen.

    Følg et skema. Piktogram evt.

  48. Hej Ditte,
    Jeg kender alt for godt denne situation. Vores Adam på nu 5 år kan virkelig også få mig der ud hvor jeg ikke kan kende mig selv længere og det er dybt frustrerende.. Men vi har forsøgt lidt forskelligt og noget har hjulpet og andet ikke..
    Han er en sensitiv fyr og han tænker rigtig meget over tingene, rigtig og forkert, godt eller skidt.. Og det gør i nogle tilfælde at jeg skal være forberedt til håndtere ham i mange situationer, hvilket jeg synes der burde være en brugermanual til – puha
    Her blev vi (forældre) ret hurtig enige om, at alt ikke kan være til diskution – vi er forældre og han barn, også få stoppet “snakken”ret hurtigt i børnehøjde, hvor vi også fortæller ham, at vi kan godt se at det er frustrerende for ham og at han bliver ked af det men vi bestemmer lige i denne situation.. Det accepterede han ret hurtigt..
    Så har vi holdt børnemøde.. Hvor vi startede med at snakke om de forskellige følelser, sur, træt, glad, osv, og efterfølgende (helt på hans niveau) fik sat ord på, hvad vi som forældre gør, som får ham til at føle de forskellige ting og hvad han gør som får os til at føle.. Skrevet og tegnet det på hans niveau også kan vi altid vende tilbage til den og snakke mere om den, om følelser, nye ting osv..
    Det vigtigste er at huske på, at hun elsker dig og på en eller anden måde oplever en følelse eller frustration, som hun ikke kan sætte ord på.. Ved vores er det helt tydeligt når han er træt eller er fyldt op med nye input/oplevelser, også prøver vi at være lidt foran i disse situationer – det kan man ikke altid – I know

  49. Åh hvor er det dejligt du skriver det! Ikke at jeg glædes over din kamp -bevares, men når man bare føler sig som den dårligste mor og tænker om man er den eneste der har det sådan er det SÅ skønt at høre at andre også oplever præcis det samme. Kan nikke genkendende til alt du skriver. Også med naboen!

  50. Åh hvor er det dejligt du skriver det! Ikke at jeg glædes over din kamp -bevares, men når man bare føler sig som den dårligste mor og tænker om man er den eneste der har det sådan er det SÅ skønt at høre at andre også oplever præcis det samme. Kan nikke genkendende til alt du skriver. Også med naboen!

  51. Tak for din ærlighed – og hvor er jeg glad for at høre at min datter på knap 4 år tilsyneladende er helt normal hvad angår temperament Jeg har også ofte kampe omkring badning herhjemme, men har fundet ud af at hvis jeg bader hende så snart vi kommer hjem fra børnehave, er det meget nemmere.. Jeg forbereder hende på det med det samme når jeg henter hende, for her har hun stadig energi kontra lige inden hun skal i seng, hvor hun er helt brugt. Det gør hende en del mere medgørlig, når hun ikke er for træt Hun får gerne en bolle i hånden på vejen hjem, for så er hun både mæt og frisk, når jeg “kræver” at hun skal i bad. Det hjælper mig – håber det kan hjælpe dig!
    Vh. Kristina

  52. Kender det alt for godt. Jeg har fundet ud af at man skal ignorerer dem når de er uartige og over rose dem når de gør det mindste godt da det hele handler om at få opmærksomhed.
    Mht badet så legede vi brandmand som skulle slukke ildebrand og det virkede for så blev det sjovt.
    Op med hovedet det skal nok blive bedre det hele.

    Held og lykke
    PS. husk at naboen sikkert også har eller har haft børn

  53. Kære du
    I er ikke alene.
    Vi har været gennem det samme og har fået hjælp af en familievejleder.
    Hun sagde at børnene tit reagerer hvis de ikke føler sig set eller hørt. Hun kiggede min mand og jeg dybt i øjnene, og spurgte om hvor tit min mand og jeg var sammen med vores børn uden det var planlagt. Det mente vi vi var hver dag, selvfølgelig. Men når man sådan går en hverdag igennem er det ikke meget man når at se og høre ens børn.
    Hun gav os følgende råd;
    1. Anerkend reaktioner og følelser hos barnet. Bekræft at du godt har set de er ked/sur/lykkelig/glad/gal. Bekræft du har hørt de godt vil sige noget til dig.
    2. Vær rolig, også i stemmen. Hvis du kan mærke det er svært lige nu/ i dag så få en anden til at tage over. Her er min mand som din mand, mere rolig og overbærende. Vi har lavet tegn til hinanden så han ved nøjagtig hvornår han skal overtage uden jeg behøver sige noget, og omvendt for den sags skyld.
    3. Andre har også skrevet det, vi siger altid “jeg vil have….
    Fx. Jeg vil have du ikke skriger, råber, jeg vil have du tager tøj på osv.
    Aldrig ud i lange forklaringer.
    4. Forbered barnet. Sig om 5 minutter skal du i bad.
    Vores den lille har haft god gavn af det. Vi har udvidet og bruger tit en æggeur. Når uret ringer om 5 min skal du have tøj på.

    Det blev et langt skriv, men det er alle ting der har hjulpet os til roligere situationer. Selvfølgelig kan vi stadig komme ud hvor vi ikke kan bunde, men slet ikke så tit mere.
    Og god ide med løbeture.

  54. Du skal ikke give hende så meget negativ opmærksomhed. Prøv istedet at at give hende en masse positiv opmærksomhed når hun gær noget godt og hav fokus på det. Istedet for at sige “det må du ikke” så giv hende det hun vil have i ønsker, fx. “Jeg ville også ønske man ikke behøvede at få vasket hår med sæbe, men det skal man”. Børn inden alder forstår ikke alle vores argumenter og måske Karla opsøger opmærksomhed ved at opføre sig sådan og den får hun når du reagerer så voldsomt. Det er godtnok negativ opmærksomhed, men for hende er det bedre end ingen.

  55. Kære Ditte.
    Øv hvor er det noget røv, men ved du hvad, sådan er det med børn de er verdensmestre i at trykke på vores knapper. Jeg har lige nu en 11 årige dreng på vej i puperteten og han er pisse irriterende at være sammen med og det får han af vide når han igen igen er urimelig. Jeg synes vi har haft held med, da vores børn var i den alder, at huske at sige undskyld og forklare hvorfor jeg eller far blev sur. Det er bedst når konflikten er overstået selvfølgelig. Når konflikten kører og alt er på det højeste, så har jeg sagt…ved du hvad skat, du vil gerne klare det her selv og det er fint så nu går jeg, for jeg gider ikke at du skriger mig ind i hovedet når jeg bare prøver at hjælpe. Så nu kan du lige stå selv med det her og så må du kalde når du skal have hjælp igen.
    Hvis jeg så har tabt hovedet og hævet stemmen, så har jeg efterfølgende når vi begge er faldet til ro, spurgt om vi kan tale sammen. Så har jeg sagt undskyld at jeg råbte og det var ikke okay, men jeg bliver sur og ked af det når du..svarer igen, skriger af mig, ikke vil… og så kommer jeg til at råbe, det må du undskylde. Skal vi aftale at næste gang så prøver du at høre hvad jeg siger og jeg prøver at høre hvad du siger og så hjælper vi hinanden?! Den snak kan man sagtens have stille og roligt med en på 4 år. Børn tager ikke skade af at vide at deres adfærd også kan gøre de voksne kede af det og at de voksne heller ikke synes det er sjovt at være uvenner, men at man ved at tale sammen kan blive gode venner igen.
    Pyh lang smøre…Sorry. Brug det eller lad være ☺

  56. Hej Ditte

    Først: Sejt at du deler dine grimme øjeblikke med os andre! Fedt at der er en der tør sætte ord på de svære ting ved at være forældre!! Tak for det.

    Og så til det med råd og opleveler.
    Vi har en 3 årig pige som også ved hvad hun vil og ikke vil, og meget tydeligt viser når der er noget der ikke passer hende (skrig, skrål og hysteri).

    Det der har hjulpet mig meget i de situationer hvor det er begyndt at kamme over er at få hende til at sætte ord på hvad det er hun oplever.
    Altså: jeg kan se du bliver sur og ked af det nu. Hvordan kan det være? Er det fordi du selv vil?

    Det hjælper hende til at rumme nogle af de der voldsomme følelser som hun ikke kan komme af med på anden måde end ved at skabe sig. Det er ikke altid hun kan rumme det, men det hjælper også mig til at holde hovedet koldt og tonelejet nede.

    Er der noget som hun skal, men ikke vil, siger jeg tit: “Det er ok at blive sur, men det er sådan det bliver. Når du er blevet god igen så kom ind mig igen (og leg/lav mad eller hvad vi nu var ved).” Og når hun så kommer, så er det med at holde den gode stemning og sige “Dejligt du kom” og så videre i teksten uden at den dårlige stemning hænger ved.

    Det kan lyde meget langhåret og føle-føle agtig at forsøge at få hende til at mærke de følelser hun oplever, men synes faktisk det gør at hun bedre kan forstå når jeg som forældre siger: “mor bliver ked af det når du gør sådan” fordi så ved hun hvordan ked det af føles.

    En anden ting jeg forsøger at gøre er at fortælle hende hvorfor hun får lov/ikke får lov til ting.
    Fx:
    – “Mor, må jeg se IPad/ Mor må jeg få den her “ osv
    – “Fordi du spurgte pænt, må du få lov at se iPad/få den her”

    – “Mor jeg VIIIL SE IPAD!!! JEG VIL HAVE DEN HER”
    – “Man får lov at se iPad/få ting hvis man spørger pænt, derfor får du ikke lov nu”.
    Derved undgår man også det der evindelige og trælse nej og du må ikke.

    Og som en anden har nævnt: valgmuligheder!
    – “Det er tid til at få nattøj på og børste tænder”
    – “Jeg gider ikke”
    – “Vil du have nattøj på, eller børste tænder først?”
    – “Jeg vil ikke”
    – “Så vælger jeg at vi børster tænder først”
    Og bliver hun så sur over det får hun at vide at sådan bliver det i dag. Så må hun huske at vælge rigtig imorgen.

    Og når scenen så gentager sig dagen efter (for det gør det ofte), minder jeg hende om hvor sur og ked af det hun blev dagen inden, da jeg valgte for hende, og at vi talte om at hun skulle vælge rigtigt i dag.

    De der små rødder kan tydeligt mærke når vis om forældre er ved at gå op i en spids, så det bedste råd jeg har og det sværeste at efterleve er: “bevar roen! Vis med hele din krop at du er rolig”. Hellere sige til hende “mor har lige brug for at få ro, jeg kommer tilbage om lidt” og så gå ud af rummet, tæl til 10 og tag et par dybe indåndinger og så ind i “kampen” igen.

    Håber I finder en vej der passer i jeres familie!

    – Mona

  57. Jeg har en dreng på snart tre, der er helt lige sådan. Og har været i et halvt års tid. Også alting skal diskuteres. Vil ikke have ny ble på, vil ikke i bad, vil ikke have sko på, vil ikke i vuggestue, vil ikke have morgenmad, vil ikke køre i bil i dag, vil ikke dit og vil ikke dat.

    Jeg har selv heftigt temperament, så jeg ved godt hvor han har det fra… Desværre! Jeg har taget mig selv i et hav af gange at råbe af ham/hæve stemmen, særligt hvis han ligger og råber mig ind i hovedet i flere minutter i træk imens han blir skiftet. Man når simpelthen ud et sted, hvor man næsten kan “slå ihjel” (UDEN AT DET MÅ MISFORSTÅS!)

    Jeg har de seneste par måneder arbejdet helt vildt meget med mit temperament, jeg har læst et utal af artikler og jeg har fundet noget, der virker for os: tålmodighed, dybe indåndinger og at SIGE DET HØJT! “Jeg kan mærke jeg bliver sur, så nu går jeg ud et øjeblik!” Det lyder simpelthen så banalt, men det har faktisk en effekt på hans eget temperament. Når hans hysteriske anfald starter (fx fordi han ikke vil ud og skiftes og gøres natteklar), så tager jeg ham op, krammer ham og anerkender hans frustration. Jeg fortæller ham, at jeg godt kan forstå ham, at vi har haft en hyggeligt aften og jeg har virkelig hygget mig, men nu skal han med ud. Og jeg arbejder med det igen og igen og igen. Siger det indvendigt til mig selv inden jeg lader raseriet stikke af med mig. Særligt det med at anerkende hans frustration hjælper og kampene varer decideret kortere tid!

    Jeg har bl.a. læst disse to artikler, som jeg tænker på, når raseriet er ved at stikke af med mig: https://www.alt.dk/boern/opdragelse-7-synder-du-aldrig-ma-bega?utm_source=vob&utm_campaign=vob_nb_2tir&utm_campaign=vob_nb_2tir
    https://www.alt.dk/boern/konflikt-derfor-har-du-svaert-ved-at-rumme-dit-barns-vrede

    Og så har det hjulpet mig at give mig selv et løfte at jeg VIL ikke lade raseriet gå ud over ham. Jeg er nødt til at nærke efter, og når jeg er ved at boble over, må jeg enten forlade rummet eller simpelthen tælle højt til 10 (eller mere). Det lyder banalt, men det hjælper mig ud af den tilstand, hvor temperamentet er ved at løbe af med mig.

    Slutteligt så hjælper det mig at vide, at skældud decideret har den modsatte effekt på indlæringen. Hvis han skal lære af det, nytter det ikke, at jeg råber. Og jeg har virkelig fået en mærkbar forskel på ham (og dermed mig), fordi jeg er “den voksne” og bevarer roen. Han reagerer meget hurtigere og mere positivt på det og hans kampe bliver mindre hårde, når han mærker, at jeg anerkender ham, men at det stadig er mig der bestemmer.

    Håber du kan bruge bare lidt af det!

  58. Hej Ditte

    En shampooskærm lyder som noget der måske kunne hjælpe jer.

    Og du er ikke alene om det knap så tiltalende forvandling til en djævlemor, det tror jeg er noget der sker for os alle.

    Lige den sidste ting. Jeg bliver nemlig også drevet til vandvid af at blive spurgt om det samme igen og igen og igen. Der var en der sagde til mig, prøv at tænk på at for hver gang de spørger om det samme så svarer du på en ny måde. Se det som en metode fra børnenes side til at udvide deres ordforråd og sprogforståelse. Det hjalp mig 46. gang jeg skulle svarer på det samme spørgsmål.

    DBH Lise

  59. Hej Ditte
    Jeg føler med dig. Har dog ikke piger, men to drenge og ved godt det nok er lidt anderledes, men vi var også maks udfordret med vores den yngste da han var i den alder. Han blev stiktosset over ingenting og vi kunne ikke finde ud af at komme ud af den dårlige spiral. Vi tog kontakt til en psykolog som kommunen tilbyder gratis og det gav en anden indsigt og ro. Jeg lærte at bevare roen og give en timeout og lade ham rase af. Uanset hvad vi var i gang med, så blev han sat på trappen og blev bedt om at blive der, til han var faldet til ro igen. Hvis han rejste sig, så gik jeg bare hen og satte ham ned igen – uden at sige noget til ham. Til sidst behøvede jeg bare at kikke på ham, så satte han sig ned igen. Og med tiden blev det jo lidt kedeligt at sidde der og kikke på hvad vi andre lavede og så ebbede det ud.
    Så det kunne være en idé at give hende timeout, når det kammer over og så må jeg bare sige – lad vær at diskuter med hende. Bare hold fast og undgå at starte en diskussion. Ved det er lettere sagt end gjort Og hvis kommunen tilbyder familierådgivning, så tag imod – det er ikke nogen falliterklæring, tværtimod.
    Mange tanker til dig
    Helle

  60. Djævel? Ved godt det er ment i forhold til de udfordringer du står i. Men ord kan skabe forventninger. Selv om det kan være svært gælder det om at bevare roen i sådanne situationer. Og straf virker ikke. Tvært i mod. et fif kan være at skabe en ramme for det der skal ske. Fx i badesituationen. Forklar hende hvad der skal ske og hvad hun skal inden I går igang. Og hvis hun så blir vred/ked/frustreret over vand i øjnene, så lad hende blive det. Det gør de fleste børn. Det er normalt. Tal beroligende og trøstende. Og skab nogle perioder i løbet af en dsg, hvor der er ekstra plads til nærvær og knap så meget plads til digitale medier/ telefon mm i samværet med ungerne

  61. Kære Ditte

    Åååh hvor jeg kender dit dilemma. En gang imellem, og gerne når vi er trætte eller pressede, så ryger vi derud. Min søn på 6 år havde/har det ligesom Carla med bad og det endte altid med skrig og skrål. Vi er dog nået et punkt nu hvor vi kan snakke om det og hvor det oftest går godt. Men det er Carla jo for lille til endnu. Vi har prøvet mange ting, men det der virkede for os var aftaler. “I dag skal du ikke have vasket hår det er ok” eller “kan du huske vi at i dag vasker vi håret” når han var forberedt gik det bedre. Og nogle gange var der belønning (ja i know, men alle kneb gælder). Det hjalp ihvertfald herhjemme. Og så husk vi kan ikke være super mor hele tiden og det lærer vores børn heldigvis også noget af. Tak fordi du deler og fordi vi får lov til at følge jer så tæt

  62. Jeg kan ikke lade være med at tænke hvor er Marck henne i al det her? Sidder han i stuen og ignorere at Karla konstant optrapper til konflikt med sin mor? Karla har som du skriver fundet ud af hvilke knapper hun skal trykke på for at gøre sin mor gal i skralden og måske endda slippe afsted med det FN gang i mellem når der ikke er mere mor-energi tilbage. Så måske I som forældre skulle stå sammen og begge lade Karla vide at sådan taler eller råber man ikke af sin mor bare fordi man ikke får sin vilje og f.eks som her skal i bad.

  63. Hej Ditte. Jeg har netop læst dit frustrationsindlæg og jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv, for det er præcis samme situation jeg står i med en 4-årig dreng.
    Det er hårdt at blive drevet helt derud, hvor man kunne kan styre sine udbrud og så kan man efterfølgende iagttage ham, når han sover og så triller tårene ned af kinderne.
    Det er den dårlige samvittighed, som virkelig skinner igennem.
    Jeg siger til mig selv, at det er en periode de skal igennem og prøver egentlig mest, at arbejde med mig selv end at rette på ham hele tiden.

    Held og lykke

  64. Hej Ditte.
    Jeg har lige været igennem det med min datter på 4.5 år. Vi er næsten ude på den anden side igen. Jeg har prøvet mange forskellige ting, og ingenting hjalp. Så jeg besluttede at jeg ikke ville hæve stemmen mere og være helt rolig. Hvis hun bliver sur og stritter imod eller hvad de nu finder på, så måtte hun gå ind på dit værelse til hun kunne finde ud af det igen. Da hun fandt ud af at jeg ikke blev sur og stadig var rolig, smittede det ligesom af på hende.
    Jeg fik af vide jeg skulle være opmærksom på om hun:
    Fik sovet nok ?
    Fik nok mad ?
    Fik nok at drikke ?
    Om der var noget hun manglede
    Min datter får noget snack og noget at drikke når hun kommer hjem fra børnehaven og i weekenderne holder vi børnepause på 1 time til middag hvor der må ligges i sengen med bøger eller slappe af med noget stille musik.
    Jeg har droppet tænkerne omkring, bliver det nu træls igen idag, hvad finder hun mon på idag at blive sur over. For nogle kan det godt virke som om man er lidt ligeglad, men sådan er det ikke, trods en 4 årige der driver en langt ud. Skal man give slip og vise at man gerne må være sur/ked/irriteret, så længere det ikke går ud over andre.
    Håber du forstår hvad jeg mener, det skal nok gå over.

  65. Jeg er nu en mor til tre voksne børn – de er født indenfor 3 år – Og ja vi Så lige bade situationen kunne være et problem for ingen kunne klare vand i øjnene, efter mange forsøg fandt jeg en løsning der holdt i flere år til de selv stoppede det. Jeg købte svømmebriller og et par dykkermaske med hajfine (de var populær) Derefter stoppet alle vandproblemer
    Det hele ordner sig – Alt er som det skal være
    Mvh Marianne

  66. Jeg er nu en mor til tre voksne børn – de er født indenfor 3 år – Og lige bade situationen kunne være et problem for ingen kunne klare vand i øjnene, efter mange forsøg fandt jeg en løsning der holdt i flere år til de selv stoppede det. Jeg købte svømmebriller og et par dykkermaske med hajfine (de var populær) Derefter stoppet alle vandproblemer
    Det hele ordner sig – Alt er som det skal være
    Mvh Marianne

  67. https://www.alt.dk/boern/opdragelse-7-synder-du-aldrig-ma-bega

    Fik denne i min mail i dag. Der er mange gode synes jeg.
    Jeg mister også nogle gange mig selv når jeg er presset. Så du er bestemt ikke alene. Det er mega flovt og jeg hader at komme der ud. Mange af de andre har skrevet det samme. At give valgmuligheder. Vil du selv børste tænder eller skal jeg? Det virker herhjemme så acceptere hun det, og vi skal ikke diskutere om hun skal have børstet tænder. Kun rækkefølgen

  68. Kender det syg meget det der.. Frida har kørt mig så langt ud nogle gange at jeg har slæbt hende skrigende ind på hendes værelse og hun har ikke ville accepteret det og jeg har råbt osv.. For helvede hvor vi råber meget her hjemme. Det er det med Når man forventer de hører efter første gang, og det ligesom ikk sker. Frida er 5,5 år og det er stadig trods meget af det. Vi har aldrig straffet hende uden nogle gange på værelset når jeg bare har fået nok. Jeg har haft så dårlig samvittighed nogle gange, pga jeg har smidt med en ting fordi jeg blir kørt for langt ud hvor jeg ikke kender mig selv. Den anden dag aftalte vi faktisk at når der er noget skal vi til at snakke mere roligt og hvis ikke der blir hørt efter så er der ingen ipad i en periode før efter aftensmaden evt. Flere dage forstår de ikke. Filip er 3, han fatter det slet ikk, og er slet ikk så strid, endnu. Jeg har også tit sagt undskyld for mor blev så sur, men det er når du ikke lytter efter, så blir mor så sur osv.. og vi krammer osv. Det er en balancegang. Det er ikke nemt altid med de børn

  69. Kunne man prøve svømmebriller til Karla lige i det her bade tilfælde?

    Jeg kan ikke komme med råd andet mht en meget trodsig 4 årig så det var lige hvad jeg kunne komme på

  70. Du kan også bare prøve at opføre dig lige som hende. Hvis Karla smider sig på gulvet og skriger, så gør du bare det samme. Til sidst kan hun nok se hvor pnsvagt det ser ud

  71. Du satte lige ord på hvordan det er når min datter på 4 (snart 5) skal i bad. Vi har fuldstændig samme problem. Og det er så hårdt når de kommer møg beskidte hjem fra børnehaven hver dag
    Jeg gjorde det forleden at jeg gik med i bad. Så vaskede vi hår sammen, hun fik lov at få lidt af min shampoo og bagefter min creme osv. Det var et hit ! Ingen skrig og skrål. Og spurgte selv dagen efter om vi skulle gøre det igen.
    Men her hjemme der diskuteres der også overalt. Alt er et problem eller irriterende. Så irriterer tøjet, så ville hun have haft slukket tv, så det ikke det rigtige mad osv osv.

  72. Her hos os har vi forsøgt os med og til dels lykkedes med at varsle fx bad, børste tænder m.m. Vi siger, om lidt er det tid til at …… på den måde ved vores søn og kan indstille sig på det der skal til at ske. Det kræver selvfølgelig lidt tilvænning fra alle parter, men med tiden virker det. Nu hvor han er blevet lidt ældre bruger vi et æggeur, så han kan følge med og ved at når uret ringer så er det tid til at stoppe.
    Jeg er på ingen måde uddannet inden for børnepædagogik, men jeg i forhold til at Karla ikke lytter , ville jeg nok sige noget hen ad: jeg kan mærke at jeg bliver sur, når du ikke hører efter. På den måde gør du opmærksom på at her er din grænse og den skal respekteres (ved godt hun kun er 4 år, men man må gerne sige fra som voksen, det lære børn også noget af).

  73. Jeg har ikke lige læst alle de mange kommentare igennem, men vil da gerne give mine råd og ideer med. Først skal du bare have en kæmpe krammer – det er så PISSE hårdt og du er bestemt ikke alene ❤️❤️ Man lærer først når man tør erkende sine fejl og alt det der er svært.
    Jeg har også en dreng på 4 og hold nu kæft, hvor skal alting dog bare diskuteres. Igår endte aftensmaden med en dreng der sad og græd (voldsomt) fordi han ikke måtte få is til aftensmad (!?) og skreg ‘JEG VIL HAVE IS!!!!’
    Jeg blev mega flov og tænkte hvad i al verden naboerne tænker..

    når al det så er sagt, så har valg været en enorm god løsning herhjemme, hvis man når at fange det inden konflikten opstår. Skal jeg vaske dit hår, eller vil du selv eks. Og så hold fast i den aftale I laver. Uanset hvordan det udvikler sig senere. Og så prøv at finde ud af, hvad det er Karla gør, som provokerer dig så meget at du bliver gal. Keg har virkelig også et iltert temperament, og da Kristoffer var 2, endte konflikterne så tit i råb og skrig. Det er virkelig ikke rart for hverken mor eller barn.
    Hvis du kan, så prøv at tving dig til ikke at reagere på det Karla gør, og hold dig rolig i sproget. Koncentrer dig om Albert eller noget andet, og sig at du er klar til at hjælpe hende når hun (eks) stopper med at kaste vand, skrige etc.
    Hvis du kan mærke du bliver gal, så prøv at flytte dig selv eller hende fra situationen. Sig ‘når går jeg lige ned og tager et glas vand, for jeg gider ikke at vi skal være uvenner over det her og keg kan mærke at jeg bliver rigtig vred’ eller ‘kald på mig når du er klar til at jeg hjælper dig’ – det hjalp mig virkelig meget, fordi følelserne lige får mulighed for at komme væk fra situationen
    Og så er hun for lille til at forstå konsekvenserne af jeres konflikter. Prøv evt at snakke ind i det I kan, i stedet for hvad der sker når hun ikke hører efter. ‘hvis vi skal nå at læse historie inden du skal sove, skal dit hår vaskes nu’

    Husk hun kun er 4 – der er virkelig meget i alderen der prøver grænser af, som din søde mand siger. Men prøv at tage ansvar for situation og find ud af hvad det gør det svært/provokerer dig i stedet for at have fokus på, at det er Karla der gør dig til en djævel.

    Håber det giver menig – det der opdragelse er pisse svært!! ❤️❤️❤️

  74. Du er på ingen måde alene! Puha, vores dreng på 3,5 år kan også drive mig derud, hvor ingen andre kan – og jeg bliver selv så ked af det bagefter. Men når overskuddet svigter, så kan man ikke altid nå at gribe sig selv. Det er vist helt menneskeligt at have grænser ❤️
    Og hvor er det fedt, at du siger det højt!

  75. Nu har jeg ikke lige frem selv mor, men jeg har da også fået min mor til at rive håret af sig selv. Jeg vil så lige tilføje at da jeg var folkeskolevirkar i de små klasser, er de små virkelig hurtigt fremme i skoene end “den gang jeg var barn”. Jeg syntes det lyder fornuftigt allerede nu at sætte grænser og det udgør i at hun for taget sin iPad hvis hun ikke kan snakke pænt. Et bad var også en kæmpe kamp for mig, jeg er blevet hevet ud med alt tøj på. Min mor “lavede” stille leg hvis vi skabte os, for at vise vi intet fik ud af det. Du må ikke tage til dig hvis ordene som “ du dum mor” eller andet kommer ud. For det passer 100% ikke. Det virker som om Karla er trodsig og tidligt. Dette var jeg også, jeg var det helt til jeg var en 16-17 år. Tror det vigtigt måske at sige jeg hører hvad du siger, men ligenu gør vi sådan her og så kan du tage din ide en anden gang, eller andet. Vise evt du hører hende, men det er ikke sådan det skal foregå!

    Det svært når jeg ikke selv er mor. Men Karla virkelig bestemt ikke ubegavet og hun er klog af en 4 årig.

  76. Jeg må indrømme at jeg får ret ondt i mit moderhjerte når jeg læser dit opslag. Du har sørget for at Karla har tabt på forhånd ved at kræve ting af hende som hendes hjerne slet ikke udviklet til. F.eks. Ved at sige at gær hun 1 forkert ting, så mister hun retten til sin tablet. Jeg er lidt den kedelige type der synes at alle forældre bør læse om børns hjerneudvikling, for på den måde undgår man at kræve ting af ens barn som de slet ikke er klar til. Ved at kræve af Karla at hun ikke må gøre noget “forkert” i tre dage, fokuserer du på det dårlige i stedet for det gode. Det betyder jo, at selvom hun måske gør 3 gode ting i løbet af en dag og 1 dårlig ting, så bliver hun straffet i 3 dage for den ene dårlige ting, men ikke belønnet i 3 dage for de gode ting hun har gjort. Det holder jo ikke.
    Selv vi voksne, hvis hjerner er færdigudviklet, kan have svært ved at overholde noget i flere dage. Har du F.eks.gået 3 dage uden at sige et uvenligt ord til dine børn? Hvis ikke, kan du jo slet ikke forlange det af 4-årig.

    Jeg synes tit at når du skriver om Karla, ligger du meget af skylden over på hende, men efter min mening er det lige så meget os forældre der er skylden, da vi er de voksne og vores hjerner er færdigudviklet.

    Jeg tror helt klart belønning, dialog er vejen frem. Evt. Kan i jo også indføre timeout. Man plejer at sige 1 min timeout pr. År. Altså 4 min for Karla. Ved timeout gælder det dog, at man er gode venner igen når de 4 min er gået.

    Når jeg mister tålmodigheden, går jeg simpelthen ud af rummet og giver mig selv et minut før jeg går tilbage.

  77. Det kunne være skrevet af mig… dog bare med en to-årig og en lille gut på 8 måneder der bliver ked når mor hæver stemmen lidt for meget

  78. Hej Ditte, først og fremmest tak for din åbenhed og ærlighed! Jeg kender det, har været der og er der stadig! Det er ikke en dans på roser at være mor (ej heller far!)

    Jeg vil sige at det der virker hjemme hos os er rutiner.. rutiner, rutiner og rutiner… specielt med trætte børn…

    Vores to børn (2,5 og snart 5) er i bad hver aften efter aftensmaden, derefter tandbørstning og så højtlæsning og så godnat… på den måde lærer de hurtigt hvad der forventes af dem og hvordan aftenen forløber bedst/nemmest – de er som sådan (tænker jeg) heller ikke interesserede i konflikt…

    Jeg tænker der lidt lige som at vi har regler om hvornår der må spises slik eller hvornår der må ses fjernsyn – fredagsslik er indført hos os så kan jeg når der plagers tirsdag eftermiddag sige – det er om fredagen og så laver vi noget lækkert slik eller en dessert og så kan de glæde sig til det!

    Det betyder selvfølgelig ikke at de ikke plager eller prøver grænser af, men jeg tænker at når reglerne er de samme hver dag – så er det nemmere at forstå når nu fornuften ikke helt er etableret endnu…

    Håber du kan bruge mit råd… ☺️

    Tak for en dejlig blog og instaprofil! Du gør det super godt, både som iværksætter, mor og kvinde! Stor ros og god sommer herfra

    Hilsen Mathilde

  79. Hej Ditte!

    Først og fremmest tak for din åbenhed og ærlighed! Jeg kender det du beskriver, har været der og er der også en gang i mellem stadig – specielt når jeg selv er træt og drænet for energi (venter barn 3 om en månedstid – så er jævnt træt)

    Det er ikke en dans på roser at være mor (og ej heller far!)

    Det som virker hjemme hos os er rutiner! Rutiner, rutiner, rutiner!!

    Vores to børn (2,5 og næsten 5) kommer i bad hver aften efter aftensmaden, derefter tandbørstning, så højtlæsning og så godnat! Jeg tænker at det hjælper dem til at forstå at sådan gør vi hver aften, så det skal vi også i dag…

    Lidt ligesom regler i forbindelse med søde ting og skræm.

    Slik/kage hører til i weekenden og er noget vi kan se frem til og skærm tid er hos os kun før aftensmad, så der er ingen grund til at plage på alle andre tidspunkter.

    Ikke at de ikke gør det, men den store kender reglen og så følger lillesøster trop (men hun er jo også kun 2,5)

    Jeg håber du kan bruge mit råd ☺️

    Tak for en dejlig blog og instaprofil! Du gør det god som både iværksætter, mor og kvinde! God sommer herfra

    Hilsen Mathilde

  80. Tænker tilbage til min datter som 4 årig.

    Åhh ha, kan så meget godt forstå og følge dine frustrationer…
    vi havde go’ effekt af at Inddrage de konstaterende sætninger frem for de negative rettende sætninger, omkring hvad hun burde gøre.
    Kan huske en badesituation hvor hun skreg i vildens sky i stedet for at bede hende holde mund, sagde jeg “hold da op hvor kan du råbe højt, har du øvet dig i det i børnehaven”
    Hun blev helt stille for det var jo absolut ikke det hun var vant til at få afvide.
    Derudover har vi i et evt arrigskabs udbrud fundet ud af at stilhed er fantastisk fra vores side. Så fik hun følelsen af at vi måske blev lidt kede af det og begyndte at spørge ind til om vi var sure osv.
    Så fik hun jo den opmærksomhed hun ville have, bare på en anden måde og så havde vi muligheden for at sige, vi blev kede af det når hun opførte sig sådan.

  81. I et radioprogram (husker ej hvilket) var der en klog dame der sagde at man skal vende det helt om. I stedet for at se sin datters trodsighed som en byrde, et ophav til evige diskussioner mv så skal man se det som en styrke. Du er beriget med en stärk datter, en datter der ved hvad hun vil. Det her er uden tvivl en egenskab som hun får enorm gläde af senere i livet. Det er i hendes og din interesse at hun skal bevare denne egenskab men at hun skal läre at bruge den på de rigtige tidspunkter og på en hensigtmässig måde. Du skal väre stolt af hende fordi hun tör sige hvad hun vil og fordi hun er parat til at kämpe for det hun vil. Når du har vännet dig til at tänke på hendes udbrud och stärke vilje som noget positivt og berigende så giver det näste sig selv. Nu skal du se sig selv som vejledende ift at läre hende at bruge hendes vilje/styrke/städighed på den riktige måde / ved de riktige tidspunkter. Helt hvordan jeg gjorde det der husker jeg ikke. Men jeg ved bare at hele mindsettet hjalp mig enormt i de sväre stunder og i dag (hun er 8 nu) klarar vi de fleste situationer uden at nogen af os mister humöret helt.

  82. Vi oplever præcis det samme herhjemme med en dreng på samme alder. Og jeg kan på samme måde som dig miste hovedet og reagere på måder, hvor jeg ikke længere kan genkende mig selv. Det er meget ubehageligt, dybt frustrerende, og man bliver så ked og flov bagefter.
    Jeg har haft glæde af at læse Jesper Juuls bog: “Din kompetente familie”, som giver en masse gode råd og eksempler på, hvordan man kan styre en situation som er på vej af sporet. Den er også indtalt som lydbog Der findes vist ingen mirakelkure, men den bog er et godt sted at starte. Jeg har bedt min mand læse den, så vi har et endnu bedre udgangspunkt for at hjælpe vores søn sammen. Håber det kan hjælpe.
    Kh Anna

  83. Hej Ditte

    Først og fremmest super hodt opslag! Jeg kan ikke side her og diskutere frem og tilbage hvordan og hvorledes børneopdragelse skal gøres og ikke gøre, men jeg synes aligevel at jeg ville skrive en kommentar fordi jeg som 14 årig med en lillesøster på 4 måske bedere kan sætte mig ind i klaras tanker og følelser? Måske ikke

    Men min lille dejlige lille søster på 4 år er også noget af en mundfuld lige fortiden, ikke kun for mine forældre, men i den grad os for mig! Jeg for altid afvide at det er mig der er den store og det “bare” er en fase hun lige skal i gennem… men jeg synes det lang tid hvis jeg skal gå og vente til hun er 6…

    Lige fortiden er min lillesøster meget opmærksomheds søgende og har brug for af ernerkendelse for alt hun gør samtidig med at hun skal selv gerne må kommentere på hver eneste lille fejl jeg laver… men fair nok hun er kun 4 og det er ikke mange år siden det var mig der var den lille møgunge i familien.

    Jeg tror klare søger enerkendelse for at det hun gør er rigtigt og ikke at få af vide hver gang hun laver en lille fejl! Og “straffe” er sjældent en god i det med børn omkring den alder, igen skal jeg ikke side og gøre mig klog på det da jeg ikke er ekspert, men jeg kan dog huske at det værste i verden var at blive “straffet” kommanderet rundt med osv. Jeg ville selv gøre det og min mor skulle ihverfald ikke bedstemme hvilket tøj jeg gik i! Hvis jeg kigger tilbage på billidee fra da jeg var lille og tænker hvorfor stoppede du mig ik mor? Men så aligevel, det er rart når man for liv at gøre det selv, vise man r stor nok og godt selv kan! Det tror jeg måske hun har brug for?

  84. Ååh. Hvor jeg kender det ♡ vores store og jeg har også taget nogen vilde ture. Kender ingen der kan få mig så langt ud som ham (og seriøst… han er 7 nu. Frygter teenager).

    Jeg har tuddet og følt at det nærmest er omsorgssvigt når jeg får råbt af ham.

    Vi valgte at sende på værelset når han kørte sine vilde nej-ture og råbte og skreg.
    Må ærligt indrømme at det IKKE var tiltænkt som straf, men en måde at stoppe konflikten inden vi nåede til at jeg råbte.

    På den måde kunne vi komme væk fra hinanden. Og der er alligevel ikke nogen konstruktiv samtale i gang lige der.

    Han fik at vide han måtte gå ned når han lod være med at råbe og skabe sig.
    Så har vi kunne snakke om det lige efter. Der er sikkert en masse pædagoger der vil argumentere at vi er heeelt off, men tror det er fornuftigt nok at lære at trække sig og bruge hovedet i stedet for at koge over i kampens hede

    Håber i finder en måde der giver jer ro. ♡

  85. Hej Ditte

    Du er ikke alene ❤

    I artiklen beskriver du at din datter virkelig kan få dig ud på “et sidespor”, men det gælder jo helt sikkert også omvendt.

    Det gælder om at vende bøtten og slappe mere af i forhold til dine forventninger til din pige, hun er kun 4 år og hun har jo så mange år til at lære at være høflig og sige tak og godmorgen på de rigtige tidspunkter. ☺️ Hvis ikke hun siger godmorgen når i møder i børnehaven, så prøv at se igennem fingre med det. Sig altid selv godmorgen og på den måde vise den “rigtige” vej, så er jeg sikker på hun nok skal lære det ❤ snak evt. Med hende om hvor rart det er når man svarer hinanden og tá den snak på et andet tidspunkt end når, hun ikke svarer.

    Jeg har selv en dreng på fire og det er helt de samme ting de går igennem på det her tidspunkt ❤ prøv at huske dig selv på at hun kun er 4 år og at hun skal lære såååå mange ting hver dag og det kan være svært at rumme, for sådan en lille størrelse. Vis hende den vej du gerne vil have hende i retning af og så tror jeg lige så stille du vil opleve at det sker ❤ kram til dig.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram