Grillede tærter med kirsebær og karamelliseret hvid chokolade

Reklame for Pillivuyt 

Det er for alvor sommer i Danmark, og vi laver vores aftensmad på grillen hver eneste aften. Derfor fik jeg lyst til at lave en meget nem og hurtigt dessert til grillen, som smager fuldstændig fabelagtigt. De små grillede tærter med kirsebær og karamelliseret hvid chokolade tog min kun 15 min. at lave og 15 min. at grille – de passede sig selv på grillen imens vi spiste. Fik jeg sagt de er glutenfri?

Pillivuyt har rigtig mange smukke fade, som tåler at komme på grillen, hvilket skal udnyttes. Ikke nok med de er funktionelle, så er de også virkelig smukke at servere i. Jeg har brugt 6 små toulouse fade, 12 cm i diameter. Vil du bruge opskriften som bund til en lagkage eller evt. blot lave en stor kage, så bag kagen i en springform 20 cm i diameter.

Jeg har brugt karamelliseret hvid chokolade og kirsebær i mine små grillede tærter, også kaldet blondies (hvid brownie). Du kan sagtens anvende alm. hvid chokolade istedet for hvid chokolade, gold (karamelliseret). Har du ikke kirsebær i din have eller i naboens have, så kan du også bruge blåbær, brombær eller hindbær. Brug evt. det som er i sæson lige nu for dig.

Grillede tærter med kirsebær og karamelliseret hvid chokolade(Glutenfri)

6 små tærter

90 g smør
90 g hvid chokolade, Gold (karamelliseret)
2 æg, str. L/M
50 g lyst rørsukker
60 g mandelmel
100 g kirsebær, uden sten og halveret
50 g mandelflager

Smelt smør og hvid chokolade i en tykbundet gryde vd lav varme. Tag det herefter af varmen. Pisk æg og sukker til en lys og luftig æggesnaps. Vend chokoladeblandingen i æggesnapsen og tilsæt mandelmelet. Hæld dejen op i formene. Fordel kirsebærene og mandelflager på dejen og sæt dem på grillen i 12-15 min. Alt efter varmen på din grill.

Kan nydes med vaniljeis, creme fraiche eller flødeskum. Vi spiste dem som de var.

DEL
VISSKJUL Kommentarer (2)
  1. Hej Ditte
    Nøj de ser gode ud 🙂 Kan man bruge alm. hvid chokolade? Eller har du et tip til hvor man får fat i karamelliseret hvid chokolade i lidt mindre mængder end det i seje kagedamer køber? 😉
    Vh. Cecilie

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram