Vores første 24 timer i Sydfrankrig – ikke som ventet!

Det var endelig blevet til tid ferie og vi alle glædet os helt vildt! Men AV en lidt hårdt start. Nu får I lige historierne lidt slavisk. Ironi og humor kan forekomme. I skal forestille Jer mig grine flere gange i løbet af de første par timer, og så bliver det alvor…

Ude i lufthavnen sætter vi os til at spise på MASH, og den sidste del af maden skal gå lidt hurtigt, da vi meget snart skal i luften. Så i al hast skynder vi os ud til gaten og finder ud af vores fly kun lige er landet fra Nice – ventetid, klokken er mange og børnene glæder sig så meget! Jeg hader forsinkede fly. 1,5 senere er vi endelig i luften! Der bliver indhentet lidt tid i luften og vi lander ”kun” en time for sent.

Nu bliver det tragisk morsomt! Vi venter ustyrlig længe på vores bagage og klokken er 21.45 med to børn, som endnu ikke sover. Da endelig vores bagage kommer går jagten ind. Vi skal hente vores udlejningsbil. Men den opgave skal vise sig at være nærmest umulig. Vi lander i Terminal 1, og vi får af vide, at bilen står i Terminal 2. Intet problem – vi bliver guidet ud af Terminal 1 og begynder at gå mod Terminal 2. Men hele lufthavnen er under ombygning og vi har Albert i klapvogn, vogn med 3 kæmpe kufferter, træt Karla til fods og en helveds masse småtterier. Vi bliver guidet ud af lufthavnen og kommer ud til et virvar af små skilte mod Terminal 2. Vi går forkert en del gange og snor os igennem de smalle gåpassager som er lavet til gående fra Terminal 1 til 2. Hold nu op et kaos. Der blev sagt mange grimme bandeord på den rute. Det tog os mere end 45 min at gå fra den ene terminal til den anden og vi tabte vores kufferter 3 gange på kørebanen, og en gennemblødt og hysterisk Marck Topgaard ankom til Biludlejningen i Terminal 2.

Andre fra vores fly stod ovre i Terminalen, da vi kom frem. Tanken om, hvordan i hedehulehelvede de var kommet dertil uden en dråbe sved på panden, gjorde os endnu mere hysteriske og trætte af situationen.

Endelig fik vi vores bil og afsted mod vores hus i Hyères. Ca. 1 times kørsel fra Nice lufthavn. Da vi er forsinket, er vi konstant i dialog med dem, som har huset vi skal leje af.

Faktisk taler vi dem med 4 gange fra vi lander i Nice til vi er fremme. Vi er samlet set kun lidt over en time forsinket. Trods det, står vi ved huset og venter i 35 min. før 3 kvinder ankommer. 2 af dem er spritstive. (Det skal lige siges, at ham som har huset havde fået hans veninde til at komme, idet han var på arbejde.) … Ikke nok med, at det ender med det er os, som må vente på dem og vi har talt med dem 4 gange på vejen dertil, opdager de først da de lukker os ind af porten, at de har glemt husnøglen. ARE YOU KITTING ME!?!?!?!?! Jeg er tæt på at eksplodere af træthed og raseri. De har vidst vi kom, og der var jo det eneste de skulle på adressen, at lukke os ind! Nøglen har de glemt mere end 10 kilometer fra huset. Vi venter yderligere 45 min. Før vi kan komme ind og i seng. GODNAT kl. 02.00!!!

NÆSTE DAG…

Jeg vågner op, og føler virkelig jeg har fået bank! Min krop er så træt og burde sove meget mere. Hele huset sover endnu. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan åbne mit højre øje. Min første tanke er; har Karla ramt mig i løbet af natten? Jeg lister ud på badeværelset og tænker FÅRK. I min verden kan det kun være én ting. Et myggestik. Jeg har prøvet det 2 gange før i hele mit liv. En gang på foden og en gang på hånden. Kan normalt godt tåle myggestik, men nu har jeg 3 gange prøvet at få en allergisk reaktion – av for dælen.

6 timer efter første piller fra lægen.. Det virker, men går for langsomt !! 🙂

Lad mig bare sige det sådan – ikke lige frem drømmestarten på vores lille ferie her i Sydfrankrig.

Jeg lister ned til min mor, og tænker hun må have nogle antihistamin. Jeg er ved at brække mig af grin, da hun ser mit ansigt. Hun bliver forskrækket og begynder selv at grine. Ingen antihistamin hos min mutti og Marck må vækkes og afsted.

Pillen hjælper mig ikke, og 2 timer senere kan jeg slet ikke åbne mit eget øje. Vi beslutter os for at tage ind til Hyères, så jeg kan tilses af en læge og få noget stærkere.

MEN EN ENDNU STØRRE FORSKRÆKKELSE VENTEDE…..

Imens Marck er på apoteket for at købe antihistamin hygger min mor og jeg ved poolen med begge børn. Mit øje gør en smule ondt, og jeg går op for at hente en klud til øjet. Jeg møder min mor på trappen, med lort på begge hænder. Hun griner og siger ”ja, Albert skulle i poolen, men lavede lort på vejen derned. Jeg greb den”… Herefter griner vi kort. Der går ikke 2 sek. Så hører vi Karla sige ”hop Albert”, og vi begge når at tænke ”F*CK”….. Ærligt jeg kan ikke huske de meget få sek. der gik fra vi hørte Karla til min mor og jeg løber ud mod poolen, og kan se Albert kæmpe for at holde sig oven vande. Det syn kan ikke beskrives. Jeg får en klump i maven og bliver helt kold inden i ved tanken om, hvad der kunne være sket.

Min mor springer i vandet og fisker Albert op og jeg står klar til at tage imod ham. Der er lyd på ham med det samme og vi begge er så meget i chok, at vi begge glemmer Karla og nærmest kun kan skælde ud. Men Karla sidder ved poolkanten og er helt stiv. Hun har slet ikke forstået, hvad der var ved at ske. Jeg begynder at græde. Hvorfor råbte hun ikke efter hjælp, hvorfor sad hun bare der? Tusinde tanker går igennem mit hoved. Men hun er knap 5 år, så det er vel meget normalt. Men hvilken start på ferien!?!?! Og nej, min mor og jeg havde ikke efterladt dem ved poolen alene, men ingen kunne forudse mit øje, og at min mor skulle blive smurt ind i afføring, og Albert vælger at træde ud i poolen på nærmest samme sek.

Første dag blev brugt hos en læge, et øje og en kæmpe forskrækkelse!

Ps. 3 dage senere er mit øje normalt, Albert har heldigvis ikke et problem med vand og plasker på livet løs i vandkanten og poolen. Dog har jeg en smule ondt i maven ved tanken om vores tirsdag….! AV livet kan ændres på få sek. Et mindre wake up-call!

Ellers kan jeg melde alt godt i Sydfrankrig og der vil komme et blogindlæg omkring vores tur, lille guide og hvad vi har oplevet samt lidt om huset.

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (5)
  1. hej ditte
    sikke da en oplevelse første dag – det vil man gerne være foruden men alt er godt nu og håber trods alt i nyder jeres ferie sammen – pyha ja tingene kan vende på split sekund bare sådan ❤️❤️
    glæder mig til at se skønne billeder fra ferien

  2. Sikke en start på ferien.

    Note til jeres hjemtur: Der kører en shuttlebus mellem terminal 1 og 2 – så behøver i ikke svede over den gåtur 😉

  3. Har selv lige været i Nice og ja, totalt kaos at hente bil med to små børn, klapvogn og bagage Men der er en bus der kører mellem Terminalerne – bare lige til når i skal hjem. Man står som sild i en tønde og sveder men tænker det er bedre end at gå
    Man kan faktisk betale lidt ekstra for at hente bilen i Terminal 1 – det gør vi næste gang

  4. Hej Ditte,
    Sikke da en tur i har været igennem inden det hele faldt i hak og blev ferie-mode. Billederne ser lækre ud og dine stories emmer af feriestemning ☀️

    Ang. det med Albert, vi prøvede det også en sommer hvor vi lejede hus med pool. I et kort øjeblik er jeg og min mand uopmærksom og min datter falder/hopper i poolen da hun hun skal undesøge en frø der var kommet deri – det tog ikke længe før jeg fik hende op. Min søn var også i poolen, og jeg er også i tvivl om han ville have råbt. Måske vores ældste selv blev forskrækket og stivner, og dermed ikke ved hvad eller hvordan de skal reagere. Jeg er ikke tvivl om han ville gøre noget, hvis det virkelige gjaldt … Det samme med Karla …

    Hav den skønneste ferie fortsat ☀️

  5. Uha, sikke en forskrækkelse.
    De der er i terminal 2 og hente bil uden at svede, de har simpelthen taget den bus der kører! Men det er kaos alligevel.
    Det de er ved at bygge er i øvrigt en toglinje, sådan et lokalt tog ala s-tog, det ska nok blive godt.
    Go’ ferie

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram