Har du aldrig ØV-dage, Ditte?

I lørdags afholdte jeg mit første bagekurset for dette efterår. En af de skønne kursister kom til mig, og spurgte mig “har du aldrig øv-dage, Ditte – du virker altid så glad og energisk”.

AV! Der gik faktisk en ubehagelig følelse igennem min krop.

Jo, naturligvis har jeg øv-dage! Jeg synes selv, at jeg prøver at vise et meget realistisk billede af mit liv og min hverdag.

VISER JEG KUN GLANSBILLEDET?

Jeg blev ikke ked af selve spørgsmålet, men det gav mig stof til eftertanke. For jeg prøver virkelig ikke at dele udelukkende det af mit liv som kan fremstå som et glansbillede. Hverken på min instagram eller på min blog. Jeg vil gerne dele ud af svagheder, bekymringer og fejl. Men det fik mig alligevel til at tænke en ekstra gang! Er jeg “for” glad og smilende på de sociale medier i forhold til evt. ØV-dage eller andet. For ingen tvivl om jeg har øv dage!

Men lad mig starte med at sige, at jeg for 3 år siden nærmest ikke havde andet end øv-dage. Jeg var aldrig “rigtig” glad! Hele det emne har jeg været inde på før

Læs bl.a. mit blogindlæg omkring : “Om at turde være sig selv” eller “Body SDS – hjælp til selvhjælp”

Derfor fik jeg en underlig følelse af, om jeg måske virker FOR glad?

Det fik mig til at tænke over, hvad ville jeg få ud af at vise eller hvad ville det betyde, at vise eventuelle øv-dage frem? For jeg prøver hver dag at være så ærlig og reel af føle, som det overhovedet er muligt. Men ingen gider sidde og se på triste og øv-instastories – tænker jeg?

Sandheden er jo faktisk bare den at jeg oprigtig ER meget glad for hvordan mit liv er lige nu. Også selv på de hårde dage.

MIT SVAR TIL SPØRGSMÅLET:

Jeg fik meget hurtigt svaret “jo, selvfølgelig har jeg det, men de dage, hvor tingene er ØV, prøver jeg at sætte et endnu større smil på. I håb om, at det også hjælper mig selv, og får vendt tilbage til det positive”. Hendes svar til mig var “når jeg har øv-dage ser jeg dine instastories flere gange”.

Lige der blev jeg faktisk en lille smule rørt. Tænk mine små 15 sek. film kan skabe den form for glæde. Måske derfor spørgsmålet og vores meget korte snak gav mig stof til eftertanke.

Måske jeg skulle prøve at italesætte, når øv-dage sniger sig ind. For livet kan ikke kun være et stort smil også selvom jeg klart foretrækker det. Men tro mig – alt går ikke altid som forventet.. heller ikke hos mig… og der vil altid være bekymringer i det daglige som gør, eller kan give øv-følelsen.

Jeg er ikke anderledes end alle andre med gode og dårlige sider, svagheder og tanker.

Men husk på jeg arbejder med mig selv hele tiden og er meget bevidst omkring mange følelser og holdninger, idet jeg lever af at være mig. Jeg skal hele tiden tænke fremadrettet, endnu mere kreativt og forsøge at se lidt ude i fremtiden. Jeg lever en del på drømme og knokler hver dag for at mine drømme skal realiseres og blive til virkelighed. Blandt andet også derfor jeg skrev blogindlægget “Body SDS – hjælp til selvhjælp”.

Mit spørgsmål til dig/jer er nu, om I vil lukkes ind på øv-dage, eller om det er okay at lade dem blive “væk”? For i bund og grund bruger jeg tid i privaten, når jeg har øv-dage. Faktisk kan de fleste øv-dage ikke forklares, fordi jeg ikke ved helt hvorfor dagen føltes øv-agtig. Kender I det?

DEL
VISSKJUL Kommentarer (17)
  1. Selvfølgelig vil vi da gerne se med og høre fra dig på dine øv-dage også, men jeg kan godt forstå, hvis du ikke ønsker at vise så stor en sårbarhed ud af til. Ved fra mig selv, at har jeg en øv-dag, så er jeg slet ikke lige så meget på, på de sociale medier, fordi jeg prøver at finde balancen i dagen og der har jeg ikke et behov for at vise dagen frem.

    Hvis du vil dele dine øv-dage, så ser jeg med glæde med, men kun hvis det kan give noget til dig selv

  2. Ja kender det godt. Det er heller ikke altid mine øv dage kan forklares. Dog prøver jeg altid at analysere på, hvad det kan være, så jeg kan blive mere bevidst om dem og måske forebygge dem. Jeg vil gerne lukkes ind på øv-dage, fordi jeg synes det viser en mere menneskelig Ditte. Jeg har selv tit tænkt: Sikke en Super-woman! Kan hun bare knokle derudaf og så altid smile/grine på sine stories. Men jeg holder stadig af at følge dig, fordi du er meget livsbekræftende i din måde og være på og det smitter. Jeg tænker nogle gange bekymrende tanker om dig og din familie, om I kan blive ved at holde til dit arbejdstempo og mængde og hvordan det påvirker Marck. Og børnene. Kunne du ikke overtale Marck til at lave et indlæg på din blog, om hvordan han oplever jeres hverdag, med hans briller på?? 🙂

  3. For min skyld behøver du altså ikke sidde og græde i dine stories fair nok hvis du gør, men du er jo kun et menneske og flertallet (tror jeg) bliver vel lidt mere private når vi er kede af noget? Bare fordi du er en “offentlig” person har du ret til at lukke døren – til det gode og mindre gode.
    Det er skønt du deler alt – er selv af den opfattelse når jeg ser dine stories at du ikke ligger skjul på at livet som mor kan trække tænder ud og det er dejligt for os andre (som ikke kan bage eller har hårfylde som dig ) at du viser den slags os…

    Så ærligt. Fortsæt som du har lyst. Tror din balance i hvad du deler afspejler fuldstændig den du er og den du har lyst til at dele ❤️

  4. Du skal selvfølgelig bare vise øv-dage på insta, hvis du føler for det- for sådan nogle har vi alle sammen. Men jeg sidder og tænker det er også meget forskelligt, hvordan man tackler sine øv-dage. Jeg ser dig som en person der en god til at finde det på positive i det negative – altså finde smilet frem når du møder modstand, og det ser jeg som en virkelig god egenskab.
    Så du må ikke føle, at du måske er for glad! Jeg synes nemlig det er dejligt at følge dit glade sind på Instagram.

  5. Kender alt til følelsen af øv-dage. Man kan ikke forklare hvorfor dagen er øv, men noget er anderledes og der skal lidt mere energi til at slå dagen igang.

    Jeg ser troligt dine daglige insta-film, synes det er dejligt du også viser når f.eks. ungerne ikke hører efter, eller når alting driller og ting ryger på gulvet. Er dog imponeret over dit “altid” glade smil, dit enorme overskud i din travle hverdag.

  6. Hvis man har brug for at være helt privat på sine øv dage så skal man bare være det. Det er jo din verden og du skal da dele lige det du syntes er vigtig og rigtig for dig. Synes da ikke ag du kun viser et glansbillede og da slet ikk med dine mandagstanker de handler jo også om hvor træls altid nogle gange kan være… bliv du bare ved som du er og føler for. Jeg syntes det er hyggeligt at se med…

  7. Hej Ditte
    Jeg er sygemeldt på 6. År med spiseforstyrrelse / angst. Jeg kan engang imellem også få den tanke, om du aldrig har en øv dag. Dog ved jeg godt at det har vi alle, og insta er kun en lille bid af dit liv.
    Jeg tænker tit på, af egen bitre erfaring at bare hun ikke er “for glad”.. altså bare bølgen af lykke, karriere osv stopper brat fordi du ikke har haft dig selv med. Eller givet plads til en øv dag.
    Jeg ville ikke acceptere en øv dag, jeg havde fået drømmejobbet. Ny kæreste og hus. Og der knækkede filmen så for mig, og jeg er endnu ikke kommet op til overfaden for at trække vejret.
    Så altså. Jeg tror virkelig på at du kan styre det, har god støtte i din mand. Jeg elsker at følge med, og smiler med dig hver evig eneste dag.

  8. Kære Ditte.

    Spørgsmålet blev stille af mig, den spørgende kursist.
    Dine stories giver en energi og varme, en varme der ikke er mange som kan formidle videre på den måde som du gør det på via 15 sek stories. Dit smil og din energi brænder igennem og derfor opstod mit spørgsmål.
    Tak fordi du vælger at dele din livsglæde med os.
    At du er havnet i et fag du brænder for var at mærke i lørdags, klapsalven til sidst var et god bevis på dit arbejde og din rejse hvor du et nået til idag er mere end fortjent.
    Det er helt ok at lade “øv-dagen” blive “væk”, at trække sig tilbage til det private er mere end forståeligt.

    Stort TAK fordi du er dig!

    Mvh Camilla

    1. Hej Camilla
      Jeg er så glad for dit spørgsmål! For det gav mig virkelig stof til eftertanke på den gode måde! Din ord betyder meget – tusinde tak for dig!
      Kh Ditte

  9. Jeg tænker lidt – at noget må man vel selv have for sig selv, selvom man vælger at være på de sociale medier. Jeg synes allerede de fleste deler mere ud end jeg selv ville. Vi ved jo godt, at det lille indblik man får i dit og andres liv er split sekunder af en dag.
    Det må vi jo huske at minde os selv om de dage vi synes vores liv er for meget leverpostej i forhold til de instagrammere man følger.
    Jeg vil fortsat gerne bare se lagkagen ❤️

  10. Øv dage er velkommen, men syntes da vi også oplever det af og til.
    Husker da videoer hvor frustrationerne over komplet umulige unger er til at se ( du er en god mor de er bare børn og sådan er børn jo nu en gang), dine bekymringer over at Karla skulle have briller og da i havde indbrud.
    Du behøver ikke for min skyld at fylde mere på jeg syntes allerede du deler VILDT meget af dit liv og det har jeg respekt for. Dig og din familie er bare fantastisk man føler jo næsten man kender jer alle 4 sådan irl.
    Men ja bare vær den du er.

  11. Hej Ditte. Jeg synes faktisk at du er rigtigt god til at vise et nuanceret billede af dig selv og din hverdag. Du tør skrive om store og små emner som du er usikker på og hvor du spørger andre til råds. Du tør dele ud af den viden du har på områder hvor du ikke har den store tvivl. Og du tør skrive om emner som du og dine nære har forskellige synspunkter på. Så jeg tænker allerede at du deler flere af de “svære” detaljer end så mange andre. Jeg synes det er helt op til afsenderen hvad og hvor meget de / i vil dele – hvis man som læser ikke føler at det der bliver delt har ens interesse kan man jo springe over.
    Skulderklap til dig for at være modig 🙂
    Kh Karina

  12. Kære Ditte.

    Jeg syntes du rammer et interessant emne.

    Personligt sidder jeg til tider og tænker at jeg syntes nogle dele for meget ud af deres liv….

    På den anden side er jeg bevidst om at du er dit brand. Så ja du skal være dig. Og jo mere du gir af dig selv, jo mere vil man se, tror jeg.

    Så jeg tænker det må være rimeligt at have en grænse for hvor meget man lukker andre ind i sine dybeste bekymringer og værste dage.

    Det som jeg oplever vigtigst for OS ALLE, er det som du gør, “gør dårlige dage til gode dage”… måske er det bare det du skal have beskrevet…. at dage som er dårlige gør du til gode dage! Og så rækker du ud og finder hjælp gentagne gange!! Du kigger sig selv i øjene og er tro mod det du mærker. Det syntes jeg er et godt budskab!!

    Personligt oplever jer nogle få andre insta’er som gir FOR meget af sig selv… og det jeg mærker er en vis “træthed” fordi det kommer til at lyde som brok og jammer – Selvom jeg er bevidst om, at det ikke er udgangspunktet hos dem.

    Og tænker, at som det vigtigste, skal DU føle det gir dig noget ellers skal du ikke….

    -og Ditte så er det jo sådan, at man høre og ser jo også ofte det man gerne vil se…. jeg ser ikke du har et perfekt liv, jeg ser du har et liv som DU går ud og skaber hver eneste dag, og som gør dig glad og beriget…. med de besværligheder det gir tiltider. DET ER INSPIRERENDE.

    Og sagt meget klart på det du spørg om, “skal du involvere os som følger dig, langt ind i besværlighederne? -nej tak ikke nødvendigvis med mindre det gir mening for dig.

    @livmartine er et godt eksempel på en fin balancegang mellem privat og personlig.

    Tak for dig og dit skønne reflekterende væsen.

    Anett❤️

  13. Jeg kan godt lide dig og dine stories, du er smilende og positiv og det er jo egentlig altid rart.
    Men jeg følger dig faktisk primært for dine opskrifter og jeg er ofte på din blog for at se om du har lagt noget nyt ud der skal prøves, men jeg synes der i perioder der er langt imellem opskrifterne og så kommer det for mig til at handle for meget om reklame for børnemøbler, hårfarve mm. Dette er egentlig ikke nogen kritik, blot et ærligt svar på, hvad der for mig gør dig interessant.
    Alt godt til dig og tak for fantastiske opskrifter!!

  14. Læste dit indlæg i går og synes det er fint du skriver om øv dage. Vi har dem jo alle, men de fleste af os vil sikkert trække os lidt tilbage de dage. Det er jo svære for dig. Men nu har jeg fulgt dig rigtig længe og jeg synes godt man kan fornemme nogen dage er anderledes end andre og det skal de jo også være. Vi er jo mennesker og ikke robotter. Jeg mener ikke du behøver pensle det mere ud hvis du ikke ønsker det. Vi som følger kan jo ikke gøre krav på hvad du skal dele med os. Og jeg kræver ikke du skal ændre dig, jeg nyder det du deler hverdag. Derfor glædede det mig også rigtig meget i dag i din storie at du gjorde det klart at IG og bloggen drejer sig om dig og kun dig samt familien. Og så kan vi andre nyde din sprudlende glæde og grin hverdag når vi lytter til dine Stories.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram