Jeg føler jeg har fejlet som mor

Det her indlæg bliver meget personligt, og jeg har virkelig været i tvivl, om det skulle ud. Alene af frygt for, at andre vil pege fingre. Det kan man sige er sket før, og det gør så ondt, særligt når det kommer til min rolle som mor. Men igen, det her emne føler jeg er meget nærliggende og noget vi alle bør være bedre til at tale om, uden vi ser skævt til hinanden.

Vi er alle mennesker, og kan alle begå fejl og ændre på vores tankegang og måde at agere ud fra.

boerneopdragelse

Jeg har de sidste par måneder gået og følt, at vi havde en meget usikker datter. En pige som manglede selvværd. Når jeg har nævnt det for Marck, har han ret hurtigt lukket den ned, og pænt bedt mig om ikke at se spøgelser. Som han har sagt ” bare fordi du alle dage har følt det omkring dig selv og haft de tanker, behøver Karla ikke have det sådan. Du ser ting, som ikke er der, fordi du selv til tider kan have det sådan” – Well !!! Ja, Marck har lidt ret. Jeg har alle dage manglet selvtillid og selvværd.

Om at ændre sin gamle tankegang og opfattelse

Som jeg har skrevet om nogle gange, har jeg alle dage kæmpet med, at jeg ikke troede på mig selv, jeg følte mig dum og jeg duede ikke til noget. Jeg manglede i den grad selvtillid og selvværd. På mange måder har jeg alle dage været god til at skjule det en smule. Alle så en glad og fjollet pige, men derhjemme kunne jeg ikke opretholde facaden. Det har jeg faktisk kæmpet med hele livet, og i perioder kæmper jeg stadig med det! Men for små 2-3 år siden tog jeg kampen op, og er stadig på noget af en rejse. En selvudviklingsrejse.

Måske er det derfor jeg er så OBS på Karla. Hun (ej heller Albert), må aldrig føle dét jeg har kæmpet med hele livet.

Vil lige hurtigt sige, at jeg er født og opvokset i det mest harmoniske hjem. Mine forældre blev først skilt da jeg var 18 år gammel, og jeg havde på ingen måde set den komme. Har alle dage haft det som blommen i et æg. Men alligevel har jeg observeret eller tolket min mors og fars måde at være på, og taget nogle ting med mig……

dybe tanker om opdragelse

Samtale i børnehaven

Marck og jeg blev indkaldt til en formel samtale i børnehaven, idet Karla skal indskrives til skolestart til foråret 2019. Her er et skema, som skal udfyldes af os og børnehaven. Der er visse ting, som skolebørn skal kunne ved start, som bl.a. at kunne hinke, tage imod en voksenbesked, lege og opfordre til leg mv.

Her går det op for mig og ikke mindst Marck! Børnehaven vil gerne ind på emnet selvtillid og selvværd, idet de ikke mener Karla har nok af det, og ikke tror på sig selv og sine egne evner. Behøver jeg skrive, at det løb koldt ned af ryggen på mig! Jeg hørte ikke super meget af den sidste del af samtalen. Det første jeg sagde til Marck bagefter er “hvad sagde jeg”..!! Marck måtte sande, at det måske ikke kun er mine tanker omkring mig selv, og alt det jeg alle dage har følt, men den måske er god nok.

opdragelse 5 aar

Selvtillid og selvværd

Det er nu blevet en fast ting herhjemme og ikke mindst i børnehaven, at Karla skal tro mere på dig selv, løftes, roses og føle hun er god til det hun gør. Trods jeg alle dage har rost hende og løftet hende (uden at pakke hende ind). Jeg kan slet ikke se, hvor vi skulle have fejlet. MEN jeg føler i den grad, at vi har fejlet BIG TIME… AV av av !!!

Jeg vil gerne skabe en stærk pige, som tror på sig selv, sød mod andre og en pige, som tør sige fra. Alt det vi i bund og grund alle sammen gerne vil give vores børn af værdier – plus en masse andet.

morrollen

Alle sejl er nu sat ind, og jeg må indrømme det har ramt mig, og jeg føler mig enorm sårbar og tager alt for meget dårligt ind i min egen krop for tiden (dumme tanker), fordi jeg føler jeg famler lidt i blinde. Måske fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal gøre tingene bedre – for så havde jeg gjort det for mig selv noget tidligere i livet.

Jeg har fundet en bog, som lyder interessant, som jeg gerne vil igang med. Men i bund og grund har jeg brug for Karla og vi som familie lærer igennem leg, da jeg alle dage selv har taget det bedst ind på den måde – og vi ligner hinanden Karla og jeg. Har du nogle gode værktøjer, spil, bøger eller andre ting, som du måske har benyttet dig af, må du endelig skrive det til mig!

For mig er det vigtigt at skrive om sådanne ting, selvom det er vanvittigt sårbart for mig, og jeg er bange for nogle vil mene jeg/vi er dårlige forældre, blot fordi I ser nogle glimt af min hverdag og tænker måske jeres. Men at turde tale højt om de sårbare ting, gør kun én stærkere.

 

DEL
VISSKJUL Kommentarer (44)
  1. Du har ikke fejlet. Vi gør vores bedste.
    Jeg har været som dig og oplever det du oplever med din datter på min datter.
    Skolehjemsamtaler er tro kopi af mine som barn. En barndom som også gav mig mange slag pga at jeg ikke troede på mig selv. Den usikkerhed er så begrænsende.

  2. Her hjemme kan vi godt lide Carsten sommerskovs bøger og Fililumbur-bøgerne 🙂 Rigtig gode til højtlæsning ved godnat eller andre tidspunkter.

  3. Hvor jeg bare kan sætte mig ind i hvad du føler❤️ Du er den bedste mor fordi du gør alt hvad du kan – husk det! Så fantastisk at du tager kampen op og sætter alle sejl ind med det samme❤️
    Jeg tillader mig at give dig nogle råd som du kan benytte hvis det giver mening for jer.
    Mht selvværd/selvtillid, så dyrk og styrk hendes selvværd frem for alt. Anerkend hendes følelser – også de negative. Fx “jeg kan godt se du bliver ked af det og synes det er uretfærdigt…” når hun fx er den der tager fejl i en situation. Brug ikke gloser som “så kan du komme når du er” god igen”. “. Eller omtale ting hun kommer til at gøre som ” dumt”. Fx “det var dumt gjort”… Osv.

    Fortæl hende at du nyder at være sammen med hende når I fx bager sammen (eller andet). At du synes hun er en god storesøster osv.
    Jeg har en veninde der har en datter med lavt selvværd (og andre udfordringer), og de har en ugentlig dag hvor de er sammen alene. Kun de to❤️ Det er ikke sikkert det passer ind i jeres skema, men måske en fast ting hver uge som kun er for jer to. Selvværd dyrkes bedst under trygge rammer, og måske kunne det hjælpes på vej under lidt mere nærvær❤️

    Jeg skriver ikke det her til dig fordi jeg tror du ikke kan selv, eller synes du er utilstrækkelig – tvært imod, men fordi jeg gerne vil give dig de råd jeg har hvis det kan hjælpe❤️

    Kæmpe kram fra mig til jer.

  4. Åhhh sødeste Ditte
    Hvor er jeg glad for dit indlæg idag. Min mand og jeg har for få uger siden lige været til skolehjemsamtale med begge for drenge. Til begge samtaler hører vi lærerne sige: det er godt nok nogle søde drenge, de er høflige og venner med alle i klassen, men når det kommer til timerne, så “klapper” de i og rækker aldrig hånden op.
    Det skal lige siges de begge er startet på friskole og idag er flyttet til en alm og meget større skole. Da lærerne nu skal til at lære vores drenge at kende har de selvfølgelig snakket med dem individuel, men for begge drenge kom svarerne: jeg er dårlig i skolen, jeg kan ikke finde ud af at læse eller regne
    Slam sagde det, sådan følte jeg det. Det var som at sidde der selv igen som barn og hører samme besked som mine forældre fik med mig. Og det skal de bare ikke føle, de kan jo sagtens det hele, hvilket lærerne oss så småt kan se nu. Men når det kommer til vores børn, så ønsker vi kun at give dem alt det gode med videre fra os, og jeg vil for alt i verden undgå de får min dårlige psyke med sig videre i livet. Den har jeg slås med i mange år og stadig til tider idag. Nå jeg vil bare sige at du ikke er den eneste i verden med den følelse, men du/I gør og har uden tvivl gjort det bedste I har kunnet og det hjælper ikke at dunke jer selv i hovedet. I har taget det til jer nu og I kan nu handle ud fra det i fremtiden.. knus til jer

  5. Kæreste Ditte.

    Sikke et meget fint skriv og hold da op det er sku sej at du sådan smider det ud i plenum.
    Jeg dømmer dig på ingen måde, jeg syntes mere det er meget beundrings værdig!
    Og i min optik er man verdens sejeste mor når man i den grad tør se på det som “gør ondt” og som måske er noget af ens eget osv…

    Jeg kan i den grad relatere til dine bekymringer, jeg kender det udemærket og kender også til det med manglende selvværd.

    Jeg har derfor også være bevidst mht egen datter og til tider reflekteret lidt for meget og ja set spøgelser som måske ikke var der?!

    Men jeg har også, fordi min historie er som den er og fordi jeg har gået MANGE år i terapi… hjulpet min datter, FORDI jeg er mig og har været der hvor selvværdet var meget lavt. Så det er på godt og ondt.

    Du skal kigge på siden:

    https://www.boernemanualen.dk/

    Og på siden:

    https://livepeople.dk/foredragsholdere/sofie-muenster?gclid=Cj0KCQiA28nfBRCDARIsANc5BFAGwrnYxlJyfR6FQwG1QJ025q3G2YDE37uQcl2_OlR836ubG7HuiawaAtU3EALw_wcB

    Sofie Münster skriver de bedste bøger om emnet…

    Min datter har dog ikke haft lavt selvværd men det tror jeg er fordi jeg har kommet det i forvejen med værktøjer jeg har hentet gennem selvbevidsthed – og fordi jeg har bedt om hjælp når jeg var fortvivlet og bange for at “putte” dårligt selvværd ind i hende… der findes rigtig gode måder til at ændre og skabe noget andet istedet som er til gavn for Karla – og jer som forældre.

    Jeg håber du kan bruge mit skriv til noget…. ❤️

    Knus og kram på jeres vej mod at hjælpe søde Karla. Det er sejt det i gør for hende….

  6. Kære Ditte Julie.

    Tak for din sårbarhed og åbenhed. Det er en rigtig fin egenskab at turde være begge dele.

    Jeg har ikke selv den store erfaring – endnu – men med en dreng på seks måneder, er det nu alligevel et emne der fylder en del. Vi har herhjemme snakket meget om, hvordan man sikrer at ens barn selvværd ikke er afhængig af dets præstationer og resultater. Jeg tror nogle gange, at I selv de mest harmoniske hjem, at forældre kan være rigtig gode til at rose sit barn, når det har opnået noget (en flot tegning eller i den stil). Og selvom det kan være i bedste mening – og det samtidig også er vigtig at rose, så får det måske desværre bare plantet et frø, om at man kun er noget værd qua det man opnår og ikke bare fordi man ‘er’ til som menneske. Og hvordan man opnår den balance med at give ens børn følelsen af at være elsket og være noget bare fordi man er til samtidig med at opfordre dem til at prøve nye udfordringer af – ja, den kan være svær.

    Tilfældigvis så jeg Go’ Morgen DK med Sofie fra Nordic Parenting, som kom med fire konkrete råd, som jeg synes var forståelige og nemme at gå til. Jeg håber, at de kan give dig noget inspiration til jeres kamp.

    Alt det bedste herfra.
    Bedste hilsner,
    Nana

    https://nordicparenting.dk/2018/10/31/fire-gode-foraeldrevaner-der-giver-boern-et-hoejt-selvvaerd/

  7. Sikke et dejligt og ærligt oplæg, der i den grad giver genklang. Herhjemme har jeg haft utrolig dårlug samvittighed, efter at jeg gik fra min datters far. Det viser sig i at jeg ofte kan blive usikker på om jeg er for hård, blød osv. Det har dog hjulpet både mig og min datter at bruge ordet “Endnu”. Som f.eks. når hun siger “Det kan jeg ikke.”, så siger jeg “endnu”. Dette kan jeg mærke giver hende mere lyst til at prøve. Jeg har nu oplevet flere gange at min datter(som er 11 år), også har brugt det på mig, når jeg tvivlede på mig selv. Bare et lille tip, fra en mor til en anden:-)

  8. Hej skønne Ditte Julie.
    Tak for dit persnolinge, smukke og stærke indlæg!
    Først vil jeg gerne sige, at fordi dit barn er sensitivt og evt. indtrovært, og at hun ikke tror helt nok på sig selv, gør hverken dig eller Marck til dårlige forældre, eller personalet i børnehaven til dårlige pædagoger! Jeg forstår ønsket og drømmen om det bedste for jeres børn, og at de ikke skal opleve samme nederlags følelse, og have dårlige tanker om sig selv, som du eventuelt har haft eller har. Det er selvfølgelig fantastisk at kende til det i en tidlig alder, så man kan påvirke og skubbe sit elskede barn i den rigtigte retning og gøre hende til et selvsikkert og stærkt menneske. Selvom der er en lang udviklingsproces forude for et lille barn, skal man altid huske på, at børn er deres egne, og de skal være dem selv, og ikke presse dem til at være nogle andre synes de skal være. Ikke at jeg tror at I vil gøre det, men vi er skabt forskelligt. Generne spiller også meget ind. I ligner hinanden. I har et smukt og kreativt sind. I kan noget helt særligt. Jeg håber og tror på, at I nok skal finde den rette vej til bedre selvværd sammen med Karla og hendes pædagoger. Jeg er selv i det pædagogiske fag, og synes ikke at der er noget smukkere end når et barn udvikler sine kompetencer, og pludselig finder sin vej til troen på egne evner.
    Mit råd til et lille smut “i den rigtige retning” er at finde nogle ting Karla er god til. Lade hende være centrum af en aktivitet, anerkende hende men ikke for meget, giv hende nærvær, en til en kontakt samt give hende mulighed for at udtrykke- og udfolde sig, og give hende små udfordringer i hverdagen. I har en meget smuk og sød datter, og ikke mindst søn, og jeg er sikker på at i gør jeres bedste. Og i mine øjne, er I langt fra for at fejle som forældre. Tvært imod så, så du din datter og hendes udfordringer, og det er sku værd at tage hatten af får! Ønsker jer det bedste. Seje kvinde!

  9. En lille ide, som jeg selv gjorde med min lille dreng der i dag er 19 år, da han skulle starte i skole og havde svært ved at sige fra, satte jeg mig ned og legede med playmobil og lavedes forskelle scener, hvor han skulle sige fra eller bede om hjælp hos en voksen. Han har aldrig været god til at række hånden op i folkeskolen, i dag går han på HF og klarede sig hamrende godt, har svar på alt, siger fra og er den mest positive unge mand jeg kender med den største empati for andre mennesker .

  10. Hey Ditte 🙂

    Har lige læst dit indlæg. Jeg er uddannet pædagogisk assistent og er ved at uddanne mig til pædagog.

    Ved ikke om du har det billede af et træ hvor kronen skal afbillede selvtillid og roden er selvværd. Hvis du har en godt selvværd er det som regl lettere at have selvtillid.

    Måden man kan opbygge et godt selvværd på, kan være at anerkende hende hende for den hun er, så fx. hvis du kommer med en tegning ikke nødvendigvis sige den er flot, men sige at du er rigtig glad for at hun har lavet den til dig. På den måde kan det være med til at vise hende at det ikke er tegningen med det at hun har lavet den, der gør dig glad 🙂

    Håber der giver mening 🙂

  11. Åh, sødeste dig. Tror alle forældre har noget de gerne har villet / vil ønske de kunne gøre bedre for deres børn. Og specielt ting man selv har slåsset med. Som forældre vil man jo gerne flytte himmel og hav for sine børn. Jeg arbejder som pædagog i en daginstitution og ved da for det meste, hvad der er bedst / mest rigtigt, men jeg er også menneske og kan også gøre ting eller opleve at jeg ikke fik gjort det helt rigtige for mine 3 dejlige drenge. Jeg vil give dig et tip til godt læsestof. Bruger det også til forældrene på mit arbejde. Tjek NOPA – https://nordicparenting.dk/ Der er mange gode artikler og fifs. Knuz

  12. Åh det er svært!
    Men hvordan skal Karla have mulighed for at tro på sig selv, når én af hendes to største forbilleder ikke tror på sig selv altid?
    Børn mærker ALT og jeg er sikker på Karla også mærker din usikkerhed og på den måde lærer at man kan/skal være usikker i visse situationer.
    Tag kampen op sammen og lav nogle ting der kan give jer begge et selvtillidsboost, er sikker på i kan nå langt hvis i gør det sammen!
    Vi voksne kan lære så uendelig meget af børn, så grib muligheden og se det som hendes måde at sige på hun ønsker en mor der tror på alt hvad i gør

  13. Kære Ditte avavav det er også Noget jeg selv altid har kæmpet med og har et stort fokus på min dreng ikke skal opleve. Han er kun 15 mdr nu, så stadig noget tid inden den snak i har været i gennem. Men jeg frugter virkelig også, ligesom dig, at han ikke få bygget et godt selvværd og selvtillid. Jeg bruger meget Carsten Sommerskov 15 sætninger der giver dit barn højt selvværd/ selvtillid.
    Jeg gør meget ud af at anerkende indsatsen og processen, slå ej hvor er du sej, se det gjorde du helt selv.istedet for resultatet, ala dygtig, hvor er du god.
    Håber det giver mening 🙂 måske noget du kan bruge.
    Du skal bare vide du ikke er alene.

  14. Du skal bare vide – du er IKKE alene. Det er som at fortælle historien om min datter som er 8 år nu, vi kæmper en brag kamp for at tanke hendes selvværd op. Du har ikke fejlet. Karla er helt perfekt som hun er.

  15. Lola er altid god at læse – og super dygtig☺️ Og ellers kan jeg stærkt anbefale Anette Prehns ‘Pixie’bøger om hjernen. De er suveræne til at få børn til at se, hvad de selv kan skabe med deres hjerne – også i Karlas alder.
    https://hjernesmart.dk/syv-miniboeger-hjernens-spilleregler/
    Selvværd skaber I sammen med hende..-nemlig ikke ved at rose hende, men ved at anerkende hende… Ros er dejligt, men anerkendelse er roden til selvværdet.
    Netop som én skriver, så anerkend hendes evner og indsats, ikke hendes produkt.
    Anerkend hendes skønne humør, der gør hende smuk – ikke ‘bare’ at hun er smuk.
    Når der er ting hun ikke kan – så anerkend hende ved at sige: Det kan du ikke ENDNU.
    Men ellers f…. High five..-du gør det godt ❤️ Og husk nu – at hun er helt sin egen og ingen børn skal passe ind i en skabelon, vi voksne har bestemt. Hun skal trives med den hun er og hun skal ikke være andre end sig selv!

    1. Bogen “Du er helt speciel”
      skrevet af Katja Bøggild-Qwist.

      Det er 10 små fortællinger, som kan styrke selvværdet 🙂

      Og så er det rigtig vigtigt at man husker ikke kun at “måle og veje” det de gør, men sørge for at fortælle dem hvor søde de er, hvor god en ven de er, hvor dejligt et smil de har, og hvor glade de gør os i maven, fordi de er noget særligt 🙂

  16. Hej Ditte,
    Jeg føler, at jeg selv kunne have skrevet hovedtrækkene i dit indlæg. Om selv at bøvle/have bøvlet med dårligt selvværd. Frygten for at give det videre og uvisheden om hvordan man undgår netop det.
    Jeg tænker og håber, at man når langt ved at være bevist omkring det i hverdagen. Give ros for processen/ forsøget fremfor resultatet. Men vigtigt af alt, ved måden man selv agerer.
    Nu lyder det måske som om jeg har alle svar, det har jeg langt fra. Men du og Marck virker som de mest kærlige og fornuftige forældre -og et godt team. I og jeres dejlige børn skal nok klare det ❤️

    Mor power til dig!
    /M
    (Og således min første blog kommentar nogensinde)

  17. Det er min største frygt I forhold til vores piger 🙂 ligesom dig har jeg manglet selvværd og selvtillid og gør til tider stadigvæk.. så da jeg blev mor for første gang investerede jeg i bogen ” glade børn med højt selvværd – en forældreguide”. Den har ikke svarene men nogle gode fif og så giver den en god forståelse af det psykologiske ❤

  18. Hej Ditte!
    “Du er helt speciel” af Katja Bøggild Qwist, Er en bog som er skrevet for netop at styrke børns selvværd! Jeg synes personligt den er SÅ fin, og leger med tanken om at kunne bruge den i noget undervisning måske! (Jeg er lærerstuderende)
    Jeg sender kram og kærlige tanker til dig og din datter!
    Knus herfra

  19. Jeg har som barn og ung også døjet utrolig meget med dårligt selvværd. Min mor gav mig en bog kaldet “Du er helt special – 10 små fortællinger, der styrker dit barns selvværd”. Den er så fin og med fine store børnevenlige illustrationer, den kan både bruges til små børn og større børn ☺️

  20. Åh Ditte- det kan virke så sårbart at dele sådan et opslag. Jeg sidder her som pædagog og får lyst til at dele mine tanker. Jeg vil anbefale du/I føler hendes idéer og intiativer. Det ser eksempelvis ud til hun godt kan lide at være kreativ, så afsæt tid til I kan være kreative sammen. Det skal ikke handle om hvor smukt eller pænt det bliver, men mere det at I laver noget sammen og hun mærker jeres nærvær. Spørger desuden ind til hvordan hendes dag i børnehaven er gået- giv hende god tid til at svare og spørger interreseret ind til det hun svarer. Hun føler sig på den måde set og hørt – og som en værdi i sig selv. Hvilket hun jo er!
    Det kan være I allerede benytter jer af mine foreslag i hverdagen, men så synes jeg bare I skal fortsætte 🙂

  21. Søde Ditte. Jeg kender dig ikke, og ved ikke hvad du kommer fra eller hvad du giver din datter. MEN! Jeg kan læse af dine opslag og dine billeder, at du er en fantastisk mor for både Karla og Albert. Og endnu mere, når du er villig til at hjælpe dine børn videre, ved at erkende, at nogle gange er det bare skidesvært at være mor!
    Vi laver alle sammen fejl, vi træder alle ved siden af, og vi gør det af kærlighed, ikke fordi vi er dårlige mødre.
    DU er den bedste mor Karla og Albert kunne få, DU kender og elsker dem mere end nogen anden, så tro på at du gær alt hvad du kan i den givne situation!
    Kram fra en mor, der også af og til fejler, men som ved at hun er den bedste mor for hendes datter. ❤

  22. Hvor er det bare et fint indlæg og hvor kan jeg bare så godt relater…..
    Har hele min barndom været den tykke pige i klassen og i den grad manglet selv tillid…
    Nu jeg selv blevet mor og jeg synes det så svært når min 3 årige fortæller mig hun ikke er god til tingene…
    Så stærkt du tør sætte fokus…

  23. Jeg tænker meget over ikke at kritisere mig selv, men derimod rose mig selv og det jeg gør eller det jeg er, overfor mine børn.

    Altså med måde selvfølgelig. Det skulle jo ikke gerne gå over i den anden grøft

  24. Kære Ditte,
    Hvor er du bare fantastisk sej og modig! Det er så rart at vide, at man ikke er alene.

    Min egen datter fylder snart to år, så vi er ikke på samme niveau, men jeg går alligevel med samme typer bekymring. Jeg kommer fra en meget dysfunktionel familie og har rigtig mange ar på sjælen og manglende færdigheder. Det betyder blandt andet et totalt ikke-eksisterende selvværd. Udover det skal jeg hver eneste dag være enormt bevidst om alt jeg gør med min datter, for ikke ubevidt at gentage nogle af de uhensigtsmæssige mønstre min mor havde, da jeg var lille. Det er rigtig svært og mega hårdt. Især fordi jeg har en bred faglig viden om det hele, idet jeg er ved at uddanne mig til socialpædagog. Mange af tingene sker på er totalt ubevidst plan, og det er hamrende frustrerende, når man ihærdig kæmper for at bryde et mønster.

    I forbindelse med uddannelsen har jeg lært meget om udviklingsstøttende samspil. Om forskellen på hvordan man understøtter udviklingen af henholdsvis selvværd og selvtillid.

    Selvtillid udvikles, når man bliver rost. Altså at ens handlinger/præstationer bliver rost og belønnet.

    Selvværd udvikles, når ens person bliver anerkendt. At man – på trods af præstationer – er god nok som man er.

    Når en person har et lavt selvværd skal man være ekstra opmærksom på, at når man roser, at det kan give bagslag. Det forstærker følelsen af, at man skal præstere for at være god nok.

    Så derfor er mit råd, at være super opmærksom på at I bekræfter og anerkender jeres smukke datter for det hun er.

    Jeg vil anbefale jer at stifte bekendtskab med Marte meo og eventuelt teorien bag. Det handler netop om udviklingsstøttende samspil, hvor der gives konkrete “redskaber” til at understøtte børns udvikling, herunder selvværdet.

    Jeg beklager at min kommentar blev så lang. Og hvis det er pladder, så spring bare let og elegant over. Men måske kan det bruges.

    Uanset hvad, så tusind tak fordi du har delt! Du har gjort en forskel for i hvert fald én person ved at gøre det.

    Mvh. Sidsel

  25. åh Ja – de kære børn .. jeg siger nogle gang højt at mine 3 er virkelig mit livs største udfordring .. jeg tror på at alle besidder både selvværd og selvtillid hos en selv – også hos dig selv Ditte .. men vi skal som forældre passe på med for mange ord om hvad de kan og hvad de er værd .. folk kan jo rose dine kager og dig nok så meget men hvis følelsen af at kagen ikke er god, at du ikke er god, så vokser selvværdet ikke .. og du kan rose din datter nok så meget uden at det giver hende en følelse af selvværd ..
    I kender jeres datter bedst. Hvornår og hvad får hende til at stråle hvor i tænker fedt .. noget i gør sammen / en oplevelse i har sammen som er fed fordi den netop er sammen med Karla og ingen andre ..
    på et tidspunkt lånte vi nogle bøger der hedder Er jeg god nok og Jeg vil af Rikke Mølbak som vi læste sammen med vores datter hvor der er spørgsmål i som giver sådan en god snak ..
    held og lykke med det

  26. Kære Ditte – jeg kan ikke give råd fra egen erfaring, da min datter endnu kun er 9 mdr gammel – men fra den coaching jeg har taget på uddannelse kan jeg anbefale dig at anerkende og rose Karlas indsats (og ikke nødvendigvis udkommet). På denne måde rykker fokus over på at hun er drøn sej og dygtig for at kaste sig ud i hvad end det måtte være og yde sit bedste. Ved at fokusere anerkendelsen derhen, kommer det ikke til at være betinget af at hun skal præstere noget særligt 🙂
    Kan ligeledes tilskrive mig det forslag Malene skriver ovenfor.

    Held og lykke med det – og hatten af for at du tager hul på sådan et sårbart emne! Jeg tror der sidder mange (pige) mødre og har netop dén frygt

  27. Jeg kender det!
    Især efter mine børn (der nu begge er næsten helt voksne) startede i børnehave faldt deres selvværd.
    De sammenlignede sig selv med de andre børn – helt normalt, men for “bløde” børn er det ekstra hårdt.
    Jeg har heldigvis en fantastisk veninde der er psykolog og hun fik hjulpet os igennem og løftet os alle.
    Ud over vores ros, skulle børnene hver aften fortælle mindst 3 ting som der havde været rigtig gode til i løbet af dagen – og efter det skulle de sætte 3 mål for dagen efter… Meget, MEGET svært i starten, men efter kort tid blev det en sjov leg som jeg også lærte en masse af.
    Kram til jer alle – og tror mig, jeres fantastiske pige skal nok finde ud af hvor smuk hun er og lære at sno dem alle om sin lillefinger 😉

  28. Tak fordi du tør at sætte ord på dette følsomme og meget relevante emne – bare TAK. At du gør det er bare endnu et bevis på at du er den bedste mor til Karla❤️

  29. Jeg har læst dit indlæg, og må lige sige fedt du deler alt, næsten alt med os som følger dig.
    Jeg skriver fordi jeg selv har oplevet beskeder fra pædagoger fra både tiden fra vuggestuen og børnehaven . Beskeder hvor jeg indimellem sagde til min mand, tænkt hvis man tvivlende på sig selv som mor! For jeg var da i den overbevisning at mine børn stor trivedes. Da jeg efterfølgende fulgte op altså talte med andre pædagoger om hvad jeg havde hørt, var svarende altid ; !!! Nej nej nej det er da helt normalt og helt OK.
    Mit bedste råd til dig, du må stole på dig selv. I opdrager jeres børn på jeres aller bedst måde. Jeg tænker jeres børn er glade og står op hvermorgen med den bedste overbevisning om at endnu en dag er i vente. De hverken lider af angst eller har nogen form for diagnoser.
    I vælger at stole på nogen pædagoger som mener at jeres barn mangler selvværd! Ja mangler lige lidt mere selvværd så endnu et barn kan puttes ned i en kassen! For det er jo langt nemmere for pædagogerne når alle børn er ens!
    Jeg har slet ikke noget imod pædagoger, men de er nogen gange med til at skabe problemer som slet ikke findes.
    Jeres barn er lige fyldt 5 år, hvor meget selvværd skal man have! Hvis I som forældre viser jeres barn eller hun fornemmer I ændre jer sådan kunstig så kan I med garanti godt regne med at barn som bliver ked af det og som slet ikke tror på sig selv.
    Tro på dig selv, og Stop så med at tvivle og Stop med at sige du har fejlet som mor! Det passer jo slet ikke.
    Keep Up the good Work.

  30. Ej måtte lige fælde en tåre. Utrolig fint skrevet om en svær situation. Står selv og skal skrive min store dreng op til skole, og der skal også arbejdes på nogen ting, jeg læner mig op af de dygtige pædagoger og stoler 1000% på dem, et godt samarbejde mellem hjem og børnehaven er guld værd for os – og har og vil hjælpe ham godt på vej. ❤️❤️❤️❤️ Alt held og lykke med søde Karla.

  31. Prøv at tage et kig på bogen “fremtidens helte”. Den er fantastisk og giver mange konkrete ideer og øvelser til hvordan man gennem sin opdragelse kan skaber handlekraftige og positive børn Enormt nem at gå til, og med mange øvelser/lege som er nemme at føre ud i livet.

  32. Jeg er uddannet pædagog og vil give dig dette tip: selvtillid er lettere at opnå end selvværd, men uden selvværd er det svært ar få selvtillid . Selvtillid er en udvendig følelse (bliver styrket af handlinger du gør i relation til andre) og selvværd er en indvendig følelse(bliver styrket af handlinger der er i relation til din personlighed). Så hvis du har fokus på at rose hende, kan det gøre meget stor forskel om du roser hende for det hun GØR (styrker selvtillid) eller for den hun ER (styrker selvværd) .
    Feks. I stedet for at sige ‘hvor er det dejligt at du hjælper din lillebror ” (selvtillid) så kan man sige : “Hvor er du en dejlig storesøster og du er så sødt af dig at du hjælper din lillebror .”

  33. Hej sødeste Ditte 🙂
    For det første så elsker jeg dine helt ærlige indlæg.
    Det træ, som en skriver om ang. selvværd og selvtillid er simpelthen så godt et billede på hvordan man bygger det op og arbejder med det på. Her er lige et link til det.
    http://wisemovement.be/2017/09/10/selvvaerd-og-selvtillid/
    Jeg har selv en datter, som bliver meget utryg, når hun er sammen med mange mennesker, og hun måske for et nej, og det er også noget, som vi arbejder meget med. Det vi prøver, er bare at rose hende, som du også skriver om, være sammen med hende og støtte hende i, at det er okay ikke være den der råber højest. Det er nemlig okay ikke at være den der altid skal hører og ses. Det kan også kaldes for et sensitivt barn, og det er der heldigvis noget man kan gøre ved, man skal bare tænke på den måde man selv er overfor børnene på, og den måde man selv reagere på. Jeg er sikker på, at det nok skal komme til at gå for søde Karla 🙂 Hun ser virkelig ud til at være en skøn pige 🙂

  34. Hej Ditte
    Hvor er det et fint og ærligt indlæg!
    Jeg kunne lige så godt være dig, eller Karla. Jeg har altid været meget usikker på mig selv, selvtillid og selvværd i bund, på trods af at jeg altid har fået rigeligt med kærlighed og ros, så det er en gåde hvordan det for nogen går skævt! Jeg tror i bund og grund det handler om at man gerne vil passe ind og hvis ikke man passer ind i børnehaven, kan hun passe rigtig godt ind til fx gymnastik, her kan hun få en masse feedback og mærke det på egen krop når hun bliver bedre. Det har altid hjulpet mig, mine venner har aldrig været i skolen, de har været gennem gymnastikken, hvor jeg også er træner i dag og hvor mit fokus er på, at huske alle børn, for nogen gange er det bedste selvtillidsboost, når det kommer fra andre end ens forældre ! ❤️

  35. Kære Ditte.
    Der er ikke noget værre end at have følelsen af at man ikke har gjort det godt nok. Selvfølgelig har du det! Nogle børn har det bare sådan og deres følelse er svær at ændre.
    I mit daglige virke som lærer og pædagog, læser jeg tit denne lille bog op https://adhd.dk/materiale/alle-er-gode-til-noget-minibog-2/. Den er skrevet af René Toft Simonsen. Den er fra ADHD foreningens hjemmeside. Den kan læses op, men også printes ud. På den sidste side kan børnene nemlig selv tegne hvad de er gode til.
    Rigtig god dag til dig og dine 🙂

  36. Hvis der dog bare fandtes en opskrift
    Alle kæmper og forsøger – og du gør dit absolut bedste.
    Du er en god mor! Og uden tvivl den bedste for Karla og Albert!!!! ❤️

    Jeg har selv købt denne bog: Klog er noget man øver sig på” (hvordan forældre ruster deres børn til succes i skolen og livet) – den har fået gode anmeldelser! Har endnu ikke selv nået den, men skal læse den inden min store dreng starter i skole! For hold da op børn også kan være barske ved hinanden.

    Kæmpe highfive herfra!!! ✋

  37. Hvor er du sej og ærlig! At blive forældre er den største udfordring og jeg tror vi skal være bedre til at rose os selv for vores refleksioner og at vi prøver at blive bedre. Men perfekte bliver vi desværre aldrig. Men vil klart anbefale Sofie Munsters bøger fra Nordic Parenting. Selvværd handler om indsats og at øve sig og ikke selve resultatet. Måske du også kan finde den inspirerende? Knus og god vind til jer og Karla!

  38. Du er så modig som tør å skrive dette. Og jeg tror egentlig at alle vi mødre kunne skrevet noe lignende. Vi er sårbare som mødre, redd for å gjøre feil, redd for at noen skal se ned på jobben vi gjør. For så lenge vi gjør vårt beste er det vanskelig å gjøre det bedre.
    Noen barn er introverte, noe er ekstroverte. Noen er “Pippi Langstrømpe”, andre er roligere og mer forsiktig. La Carla få være akkurat den hun er, elsk, ros og støtt henne, og fortsett å gjøre den gode jobben du allerede gjør!!

  39. Kære Ditte,
    Jeg vil bestemt anbefale dig at læse om Marte Meo metoden og teori, og derefter tage det i brug, så godt I nu kan. Det vil gavne dine datter (og din søn) så meget, og man ser overrraskende hurtigt ændringer ved sine børns opførsel og trivsel Og så husk, at du gør det godt nok! Kram herfra

  40. Du er en stærk mor, med er overskud af refleksion, det vil din datter og søn få stor glæde af ❤️
    Herhjemme benytter vi principperne fra marte meofoe at styrke vores børns selvværd.
    Lykke med på jeres vej, knus fra mig

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.