Julebagedyst tanker….

Vi starter lige med et kæmpe HELL YEAH! F*cking mesterbager og så med forklæde – ja, det var der ikke i min/vores sæson, så det var latterligt fedt at prøve. Det kan altså noget, at man får et form for trofæ med hjem, og kan godte sig i.

MESTERBAGER

Jeg har glædet mig som et lille barn til selv at skulle se programmet. Jeg ved jo selvfølgelig godt, hvad der skete, men at se det hele klippet sammen og som en helhed, er bare noget helt andet.

Jeg har hertil aften hygget med hele min familie, som har siddet sammen med mig, og set det første program. OG det er lige præcis det Bagedysten kan, nemlig at samle folk og familier.

Lidt om vores kager:

Bûche de noël

Vores roulade aka Bûche de noël var en meget gennemtænkt kage, som virkelig emmer af Liv og jeg. Det var så vigtigt for os, at vi kunne vise så meget af os selv som muligt i én kage, og ikke mindst ramme noget, som var ekstravant og JULET. Men smagen skulle være lige så perfekt, som kagens ydre. Nørj en opgave vi havde givet os selv.

Kan stadig godt være lidt stolt af, at vi har kreeret denne roulade på kun 2,5 time – WOW. At lege med chokolade i det varme telt, var en nær dødsoplevelse. Der var ca. 38 grader varmt i teltet, og det kan man ikke ligefrem sige er de bedste vilkår for chokolade.

Sådan her så vores første forsøg ud en eftermiddag hjemme hos Liv:

Den endte med at se sådan her ud :

juleroulade buche de nuel

roulade med glaze

kage glaze bagedyst

Og så skal der tages billeder 😉

tempereret chokolade

kagekaerlighed

Den hemmelige udfordring

Tja, det gik jo ikke helt som ønsket. Det var en vild opgave på KUN 2 timer og 15 min. Faktisk så lavede Liv og jeg hele 3 store smukke glaskugler, men hver gang vi skulle lave “hul” i dem, sprang de. SÅDAN NOGET MØG!! Havde vi vidst det betød SÅ MEGET, at en ødelagt kugle også talte i regnskabet, så havde vi lagt en af vores ødelagte kugler på, men vi ville hellere aflevere en fin og ren kage, for det synes vi faktisk den var. Men nok om den udfordring 😉

Mesterværket

I forstår ikke, hvor mange gange denne kugle er blevet testet derhjemme, der er gået MANGE kilo chokolade til. Først startede vi ud med en rigtig æske og derefter kastede vi os ud i denne kæmpe julekugle med 3D effekt.

Helt ærligt, så er jeg helt igennem stolt af vores tankegang, vores måde at gribe opgaven an på, og den kugle havde så mange teknikker i sig, som Markus også roste os for – “tror slet ikke I forstår, hvor svært det er, det I har lavet” Alt ved den kugle elsker jeg, og særligt indeholdet af vores konfekt og fyldte chokolader. Jamen vi har simpelthen fået så meget ros, at det næsten bliver en lang pladderballe af rosende og overvældende ord.

Sådan her så første test ud (først en æske, og så en hvid testkugle)

Vi endte med at tænke: den skal have WOW-effekt, den skal ligne en julekugle, som skulle den hænge på træet, men den måtte også gerne ligne julemandens “mave-del” – derfor fik Liv og jeg også lavet vores eget laksegl med et “LD”

julekonfekt fyldte chokolader

umuligt at tage et billede

julebagedyst Ditte Julie mestervaerk

Samarbejdet med Liv:

Liv og jeg har fra dag 1 være konkurrenter siden 2015. Der er ingen tvivl om, at det til tider har været hårdt – det er vi begge meget åbne omkring. Vi bliver ofte forvekslet med hinanden, hvilket vi ikke altid helt kan forstå. Men i bund og grund, så lever vi af det samme og har heldigvis også fundet ud af, at der er plads til os begge og mere til.

MEN jeg tør godt at sige, at Liv og jeg fik os nogle tudeture under optagelserne. Både fordi vi begge var så overrasket over, hvor gode vi var sammen, men også over alt den ros fra dommerne “det er en fornøjelse at se på jer to arbejde” m.fl. Jeg er så vanvittig glad for denne her oplevelse jeg har fået med Liv. Det har været det helt rigtige match. Vi er så glade for dommernes ord!

Foer og efter make-up

Billeder fra dagene:

julebagedyst Ditte Julie og liv

julebagedyst Ditte Julie

stoebning af mousse moussekage

glaze en kage

spray chokolade

julebagedyst Ditte Julie igang

julebagedyst Ditte Julie aktion

DEL
VISSKJUL Kommentarer (0)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram