Lidt om mit 2019….

Vi har sagt farvel og afsluttet året 2018 med manér, og nu vender vi snuden mod det nye år: 2019. Nyt år, nye muligheder, nye udfordringer. Jeg ved, at der kommer til at ske rigtig meget godt og jeg ved et nyt år også er åbent, og jeg er klar på nye udfordringer og tiltag!

Først ferie…

Marck og jeg starter året med at tage på en dejlig ferie med børnene. Vi rejser mod sol, afslapning og oplevelser. Det har vi begge to skrevet meget mere om i dette blogindlæg. Vi er rejst ud i verden og vender hjem igen til februar; solbrune, afslappede og fyldt op med gode minder og nye idéer. Det samme startede vi 2018 med, og det var så stor en succes, at vi besluttede os for at gentage den. Samtidig er det sidste år, vi kan tage på (så lang en) ferie udenfor højsæsonen, for Karla starter nemlig i skole efter sommerferien.

Nyt studio og nye muligheder

Når vi vender hjem igen er det nemlig til mine nye lokaler – mit nye studie – inde midt i København. Det kommer til at betyde alt, både for min virksomhed, men også for vores familieliv. Kvalitetstid begge steder og ro til 100% at være dér, hvor jeg er – både fysisk og psykisk. Jeg har skrevet lidt tanker om netop det i dette indlæg.

For mig starter mit år 2019 først rigtigt, når vi vender hjem igen fra ferie i februar. I hvert fald mit arbejdsår 2019.

Her i juledagene og mellem jul og nytår, har jeg haft min søde familie med inde i mit studie, så vi kunne flytte alle mine arbejdsting derind og begynde så småt på at møblere stedet også. Det er kun en start, og jeg kommer først til at flytte ”rigtigt” ind, når vi kommer hjem igen fra ferie. Så mens jeg er på ferie, kan jeg gå på stranden med min cocktail i hånden og forestille mig, hvordan det vil blive at flytte til København med min virksomhed 🙂

Derudover har Michelle Kristensen lejet sig ind i mine lokaler, så jeg kommer til at dele kontoret med en sød kollega. I blog/instagram-branchen er man meget alene om sin virksomhed. Selvfølgelig er der andre, der arbejder med det samme, men man møder kun de ligesindede, når man er ude til events eller aktivt har taget et valg om at drikke kaffe sammen og sparre. Ellers sidder man ofte alene i hverdagen – særligt når man endda arbejder hjemmefra. Så derfor glæder jeg mig utroligt meget til at få “en kollega/en roomie”, som arbejder inden for samme branche, som jeg selv gør – på en måde i hvert fald. Jeg er sikker på, at der nok skal komme en super synergi ud af det.

Lancering af By Ditte Julie

2019 byder også på et andet kæmpeprojekt fra min side. Jeg kommer nemlig til at lancere bage- og stelserien By Ditte Julie! Den udkommer til august (og desværre ikke i april, som først annonceret), og jeg glæder mig til den dag endnu mere, end jeg har glædet mig til min fødselsdag eller juleaften. Det siger altså en hel del 😉 I kan læse mere om By Ditte Julie i dette indlæg.

Bøger i 2019

I år udkommer jeg også med min store og ventede bog, KAGEMINDER, som jeg har arbejdet på i hele 2018. Det bliver VORES bog, vores kageminder. Der er en helt særlig grund til, at jeg fandt på denne bog, og det er naturligvis mit eget største kageminde til min elskede og savnede morfar. Bogen udkommer til foråret, og I kan tro jeg glæder mig til at sende endnu en papir-baby på en rejse.

Derudover har jeg 2 andre bøger i støbeskeen til efteråret 2019, som jeg skal igang med, så snart vi kommer hjem fra ferie.

Øvrige projekter

Det nye år kommer selvfølgelig til at byde på en masse øvrige projekter. Ting, som er i støbeskeen, men som er så friske, at jeg ikke kan løfte sløret for dem endnu. Og sådan er mit arbejde jo tit. Læs fx mit indlæg “at dele uden at fortælle”  Som altid deler jeg mine projekter med jer så snart, jeg får muligheden for det.

Vil slutte af med at sige, at jeg glæder mig den til kommende tid, og jeg glæder mig til et år fyldt med spændende opgaver, mennesker og arrangementer. Det kan ikke siges nok, men jeg er så taknemmelig for mit arbejde!

DEL
VISSKJUL Kommentarer (2)
  1. Du er simpelthen fantastisk og med mange nye projekter på gang bliver det bestemt ikke kedeligt at følge dig . Jeg nyder at følge dig og alt der bliver lavet. Sikke et fantastisk år 2019 . Virkelig godt gået Ditte

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram