Hindbærlagkage m. lakrids

10-12 personer
Glutenfri

En smuk og elegant sommerlagkage med masser af hindbær.

Jeg har bagt bløde og glutenfri lagkagebunde med en masse nødder, der er lagt i lag af herlig hindbærcreme og mousse.

Servér en klassisk hindbærlagkage dog med lakrids til dine fødselsdagsgæster.

Ingredienser

NØDDEBUND

100 g æggehvider
100 g lyst rørsukker
100 g blandede nødder
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
2 spsk lakridssirup, sød

HINDBÆRCREME

2 blade husblas
200 g hindbær, friske eller frosne
70 g lyst rørsukker
1 økologisk citron, saften heraf
1 tsk maizena
1 spsk vand
2 æggeblommer
2 æg, str. M/L
20 g smør, koldt

HINDBÆRMOUSSE

2,5 blade husblas
1 god vaniljestang
2,5 spsk lyst rørsukker
250 g hindbær
1 økologisk citron, saften og skallen heraf
2,5 dl piskefløde

CHOKOLADEBÅND M. HINDBÆR OG LAKRIDS
I ØVRIGT

200 g friske hindbær
rød skovsyrer og blomster

Fremgangsmåde Udskriv

1
NØDDEBUND

Pisk æggehvider let skummende. Tilsæt sukker og pisk det til en sej marengs. Hak nødder fint i en minihakker. Bland nødder, vaniljesukker og bagepulver i en skål. Vend lidt af marengsen i nøddemassen – giv det nogle slag og rør herefter lidt mere marengs i massen. Gentag indtil der ikke er mere marengs. Sørg for at vende det forsigtigt sammen så du opnår så meget luftighed som muligt. Kom nøddemassen op i en justerbar kagering fra By Ditte Julie (22-24 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden. Bag bunden i ca. 20-25 minutter ved 175 grader varmluft. Lad bunden køle helt af. Befri bundens kant fra formen ved hjælpe af en lille kniv. Læg et stykke kageplast ned langs kanten. Dryp den afkølede bund med lakridssirup.

2
HINDBÆRCREME

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i ca. 10 minutter. Kog hindbær, sukker og citronsaft op til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen og mos hindbær groft med en gaffel. Opløs majsstivelse i vand og rør det sammen med æggeblommer og æg. Kom gryden tilbage over blusset. Hæld i en tynd stråle æggeblandingen ned i hindbærblandingen under konstant piskning mens cremen langsomt varmes op og tykner. Når cremen er kogt igennem i ca. 1 minut tages den af varmen. Lad den svale i 5 minutter. Rør små tern af koldt smør i cremen. Tilsæt til slut den udblødte og afdryppede husblas direkte til cremen. Lad cremen svale til den er håndvarm. Fordel cremen over bunden. Glat overfladen med en kagespartel. Sæt kagen på køl i minimum 1 time.

3
HINDBÆRMOUSSE

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i ca. 10 minutter. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret. Kog vaniljesukker, sukker, hindbær, citronskal og -saft op i en gryde i ca. 10 minutter. Tag det af varmen. Sigt lagen så du kun har bærsaften tilbage. Rør den udblødte husblas direkte ud i den varme bærsaft og lad det svale.

Pisk fløde til en let flødeskum. Vend forsigtigt flødeskummen sammen med bærsaften over et par gange. Hæld forsigtigt hindbærmoussen ud over hindbærcremen. Giv kagen nogle lette bank i bordpladen. Stil kagen på køl i minimum 3 timer.

4
CHOKOLADEBÅND M. HINDBÆR OG LAKRIDS

Temperér chokolade. Rør hindbærstøv og lakrids i chokoladen. Klip et stykke kageplast der passer til kagens omkreds plus en cm. Smør et lag chokolade ud på kageplasten. Lad det sætte sig kort og kom det forsigtigt omkring kagen. Lad chokoladen sætte sig helt inden du forsigtigt fjerne kageplasten.

5
I ØVRIGT

Kom friske hindbær på toppen og pynt med friske blomster.