Søger bagehjælper – ledig stilling

Bagehjaelper

Min lille virksomhed vokser og jeg har fået nogle rigtig store samarbejder hjem, som gør, at jeg nu søger assistance i køkkenet. Diverse samarbejder/kunder samt mit nye samarbjede med Nemlig.com, bøger der bliver produceret og ikke mindst By Ditte Julie, har jeg måtte sande, at jeg ikke kan bage alt selv samtidig med alle mine andre opgaver. Derfor har jeg brug for din hjælp. Vil du være en del af mit team, så læs nedenstående og send gerne en ansøgning.

Søger bagehjælper

Du skal være indforstået med, at der ikke kommer til at være faste timer hver uge, men at jeg kan kalde dig ind i perioder ad gangen, når jeg eksempelvis er i gang med skydning af en bog, skal bage op til events eller andet, hvor jeg bager større opgaver. Nogle uger kan det være 1 dag, andre uger 3 dage i streg. Vi vil planlægge det sammen løbende. Bagningen vil foregå i mit studie på Esplanaden i København K. Så er du dygtig i et køkken, og har stor erfaring med kagebagning, så er det måske dig, jeg leder efter.

Udover erfaring i et køkken, kræver jobbet også

  • At du er god til at holde overblikket, selvom det til tider går stærk
  • At du er indforstået med, at du “kun” laver elementerne og samler kagerne, hvorefter jeg vil sætte the final touch på kagerne og pynte dem
  • Jeg er ikke selv med i køkkenet, når du bager. Derfor skal du selv have en god grundviden inden for bagning og kunne følge en opskrift (men selvfølgelig vil jeg være med på sidelinjen i starten)
  • At du har eget CVR-nr. og dermed selv kan sende dine timer til mig

Til gengæld kan jeg tilbyde dig at blive en del af mit team, hvor du vil mærke, at der altid er nærvær, seriøsitet, plads til grin og leg. Det skal være sjovt at gå på arbejde. Og mon ikke, at der ryger en smagsprøve af i ny og næ 😉

Hvis du tænker, at det netop er dig, der skal have jobbet, så send mig en motiveret ansøgning og CV på mail til support@dittejulie.dk

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

DEL
VISSKJUL Kommentarer (0)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram