Appelsinkage med ricotta og mandler
22. oktober 2019

Appelsinkage med ricotta og mandler

10-12 personer

Ingredienser

Appelsinkage med ricotta og mandler

150 g smør, blødt
200 g lyst rørsukker
1 tsk vaniljepasta
2 øko appelsiner, skallen heraf samt saften fra én
4 æg, str. M/L
250 g ricotta ost
50 g mandelmel
200 g kage hvedemel, Valsemøllen
1 tsk bagepulver
50 g mandelflager på toppen
flormelis til drys

Fremgangsmåde Udskriv

1
Appelsinkage med ricotta og mandler

Pisk smør, sukker og vaniljepasta lyst og luftigt. Pisk nu æggene i ét ad gangen. Bland herefter appelsinskal og -saft og ricotta sammen i en skål og vend det i blandingen. Kom mandelmel, kage hvedemel og bagepulver i en skål og sigt det i massen. Hæld dejen i en form på 22 cm i diameter og drys overfladen med mandelflager. Bag kagen ved 180 grader i 45-55 minutter. Lad kagen køle af og drys med flormelis inden servering.

Valsemøllen

Svampet, syrlig og helt uimodståelig efterårskage med appelsin, ricotta og mandler. Det er den perfekte kage, når efteråret rusker udenfor, og der skal skrues op for hyggen indendørs. Server kagen med dampende varm kaffe og lune tæpper, så kan det kun blive en hyggelig eftermiddag.

Dansk mel af bedste kvalitet

Appelsinkagen er bagt med Valsemøllens kage hvedemel for at gøre resultatet endnu bedre. Kage Hvedemel har et lavere indhold af gluten og et højere indhold af stivelse, end andre meltyper, hvilket gør at fx lagkagebunde bliver luftige og småkager bliver sprødere. Melets effekt afhænger af, hvilken type hævemiddel, man bruger i sit bagværk. Melets stivelseskvalitet og lave indhold af protein gør det særligt velegnet til bagværk, der hæver med bagepulver, natron eller æg. Det er bagværk som eksempelvis mazarinkager, sandkager, lagkagebunde, tærtebunde og småkager af alle slags, melet er særligt velegnet til, og som i kombination med de forskellige hævemidler enten får bagværket til at blive saftigt, luftigt og blødt eller sprødt med det helt rigtige knæk.

Valsemøllens mel er af den bedste, danske kvalitet. Det er dyrket, høstet og malet i Danmark med respekt for den danske natur, da de ikke benytter stråforkortere osv. Ligeså vigtigt det er for mig at bage med råvarer, der sikrer mig det allerbedste resultat, er det at være med til at værne om naturen, så godt jeg kan. Jeg støtter de, der tager et aktivt valg om at passe på kloden, da jeg er sikker på, at det er noget vi alle skal gøre i fællesskab.

Det er ricotta osten, der gør kagen så kompakt, saftig og svampet. Sammen med appelsin og mandler giver det en afbalanceret kage, som er lige til at sætte tænderne i. Og så er kagen super simpel at bage, så smut med ungerne eller veninderne i køkkenet. Det kan (næsten) ikke gå galt.

Reklame for Valsemøllen