Græskarkage med mørk chokolade og ostecreme

Reklame for Valsemøllen

Svampet, vinterlig og fuldstændig fantastisk græskarkage med mørk chokolade og ostecreme. Ja, den smager simpelthen vidunderligt, hvis jeg selv skal sige det – og det skal jeg jo 😁 Mange af jer, der var forbi og hilse på til Kreative Dage i Fredericia, fik en smagsprøve på netop denne kage med, og I var bestemt også begejstrede. Så denne kage er altså gennemtestet og officielt godkendt, tør jeg godt at sige.

Dansk mel af bedste kvalitet

Græskarkagen er bagt med Valsemøllens kage hvedemel for at gøre resultatet endnu bedre. Kage Hvedemel har et lavere indhold af gluten og et højere indhold af stivelse, end andre meltyper, hvilket gør at fx lagkagebunde bliver luftige og småkager bliver sprødere. Melets effekt afhænger af, hvilken type hævemiddel, man bruger i sit bagværk. Melets stivelseskvalitet og lave indhold af protein gør det særligt velegnet til bagværk, der hæver med bagepulver, natron eller æg. Det er bagværk som eksempelvis mazarinkager, sandkager, lagkagebunde, tærtebunde og småkager af alle slags, melet er særligt velegnet til, og som i kombination med de forskellige hævemidler enten får bagværket til at blive saftigt, luftigt og blødt eller sprødt med det helt rigtige knæk.

Valsemøllens mel er af den bedste, danske kvalitet. Det er dyrket, høstet og malet i Danmark med respekt for den danske natur, da de ikke benytter stråforkortere osv. Ligeså vigtigt det er for mig at bage med råvarer, der sikrer mig det allerbedste resultat, er det at være med til at værne om naturen, så godt jeg kan. Jeg støtter de, der tager et aktivt valg om at passe på kloden, da jeg er sikker på, at det er noget vi alle skal gøre i fællesskab.

Det smukke fletlåg får kagen til at ligne en million, selvom det egentlig er en simpel kage. Saftig, krydret og med den blødeste ostecreme på toppen, er det en sikker vinder for både små og store kageelskere.

GRÆSKARKAGE MED MØRK CHOKOLADE OG OSTECREME

til ca. 8 personer

GRÆSKARKAGE
1 butternut squash (500 g færdig græskarpuré)
lidt vand
260 g mørkt muscovadosukker
150 g smør, blødt
3 æg, str. M/L
300 g kage hvedemel
2,5 tsk bagepulver
0,5 tsk salt
2 tsk cake factor
75 g hasselnødder (eller din yndlingsnød)
100 g god mørk chokolade, hakket

Flæk græskarret, og fjern kerner og tråde. Skær græskarret i mindre stykker, og kog dem møre i ca. 15 minutter med lidt vand. Blend dem herefter til en cremet puré. Pisk sukker og smør lyst og luftigt. Tilsæt græskarpuré, og pisk det godt sammen. Pisk æggene i massen et ad gangen, og pisk godt mellem hvert æg. Sigt alle de tørre ingredienser i en skål, og vend det hele forsigtigt sammen. Hak chokolade og hasselnødder, og vend dem i dejen. Beklæd en kageform (jeg brugte en på 20×10 cm) med bagepapir i bunden. Hæld dejen i formen og bag kagen ved 180 grader i 30-35 minutter. Lad kagen køle af i formen og pynt med ostecreme, når kagen er afkølet.

OSTECREME
210 g smør, blødt
300 g flormelis
340 g neutral flødeost
1,5 tsk vaniljepasta
1 øko citron, skal og saft

Pisk smør og flormelis lyst og luftigt. Tilsæt flødeost, vaniljepasta og citronskal og -saft, og pisk kun lige akkurat, til den er ensartet. Hæld ostecremen i en sprøjtepose med en stor stjernetylle. Lav nu et gitterlåg med cremen. Start med at sætte en lang stav i den ene side af kagen. Sæt små buer på tværs af den stav, du lige har lavet. Spring hver anden bue over, så der dannes et lille mellemrum mellem hver bue. Fortsæt med at lave hver anden bue hen over hele den første stav. Fæstn nu en ny stav over afslutningen af alle de små, tværgående buer. Sæt igen buer over den lange stav, men modsat de første buer, således at anden række af små buer er ud for de mellemrum, der er på første stav. Fortsæt til hele kagen er dækket af gitterlåg.

I ØVRIGT
hasselnødder
guldstøv
spiseligt bladguld

Pynt til sidst med hasselnødder vendt i guldstøv og bladguld.

DEL
VISSKJUL Kommentarer (4)
  1. Hej Ditte.
    Er det bare mig der ikke kan se hvor meget mælk der skal tilsættes i dejen?
    I selve beskrivelsen står der efter at man har tilsat æg et efter et, at man skal tilsætte mælk.. men jeg kan ikke se, at der står mælk under ingredienser?

    Vh Maria

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.