Året der gik 2017
30. december 2017

Året der gik 2017

Året der gik (2017) er vist mere eller mindre obligatorisk, når man kalder sig selv blogger. Der kan vist ikke være nogen tvivl om, at 2017 på alle fronter har været et fuldstændig sindssygt år! Ikke nok med der er sket meget på den private front, så er der i den grad også sket meget i min virksomhed.

Dette blogpost om ”Året der gik” bliver ikke nemt at skrive.  Det skal ikke blive for trættende og langt, men jeg kommer heller ikke uden om, at året også har budt på lidt udfordringer. Her kommer min kære Body SDS mand ind i billedet. Ham vender jeg tilbage til.

skaermbillede-2017-12-29-kl-14-58-47

FORÅR

Lad os starte med foråret, som jo oprindeligt var fyldt op med barsel, hygge og opgaver, som gjorde at jeg langsomt officielt kunne kalde mig selvstændig.

Barsel har jeg nok aldrig rigtig følt jeg har været på, men det var jeg nu. Albert har fra han var 3 dage gammel været med på arbejde, fotoshoot og meget andet. Han har været en gave for mig! Han er skyld i jeg har turde kaste mig ud i at være selvstændig! Jeg vil aldrig glemme min barsel med Albert, og vil altid se tilbage på en travl tid, men i bund og grund er jeg ikke et rigtigt-barselsmennske. Jeg dur ikke til at amme, dikke dikke dagen lang. Derfor har min barsel været helt perfekt og lige i min ånd, og Albert og jeg har været knyttet helt særligt sammen.

skaermbillede-2017-12-29-kl-14-46-26

I foråret gik jeg i al hemmelighed og lavede min bog færdig og bryggede på mit eget kagekrydderi.

I februar tog jeg kontakt til Mill & Mortar, og herefter gik tiden med at trylle den helt rigtige kombination frem. Det kan slet ikke beskrives, hvor stolt jeg egentligt er over den lille sorte boks! Tænk jeg fik lov til at gøre denne drøm virkelig og den i dag kan købes i landets butikker, og på min webshop.

skaermbillede-2017-12-29-kl-14-46-58skaermbillede-2017-12-29-kl-14-55-22

Marck og jeg skulle i foråret have været på en romantisk tur til Wien, men da vi ikke kunne få børnene passet, blev det til en vaske ægte venindetur. Med en veninde, som mere er som en søster for mig. Intet uden hende! Men på denne tur blev det også klart, at hun skulle være en del af min virksomhed, og det har hun mere eller mindre været siden. Bag om i hvert fald! Hendes hjælp og støtte betyder alt! Du kan læse om vores tur lige her og se min kageguide til Wien.

skaermbillede-2017-12-29-kl-14-51-01

Sidste ting jeg vil nævnte for foråret må være min dag hos Peter Lieps Hus på Bakken. Okay, jeg kunne skrive det længste indlæg omkring alle de samarbejder jeg har arbejdet med i 2017, men mange af dem kender I og nogle af dem skiller sig ekstra meget ud! Denne dag hos Peter Liep gør i den grad. Jeg har en særlig kærlighed til Bakken og lige netop Peter Liep! Da de kontaktede mig, og spurgte om jeg kunne komme ud og undervise deres team og lige have udviklet x antal opskrifter. Tænkte jeg (ærligt) – ”hvad skal jeg dog lære kokke?”. Jeg havde ondt i maven i flere dage og var latterlig nervøs. Sådan toilets-nervøs ☺ Men efter en time i køkkenet kom jeg uheldigvis til at sige ”fisse” i stedet for fikse, og i et køkken, hvor tonen måske er sådan, men dog ikke komme ud af munden på en ”pæn pige”, så brød vi alle isen, og jeg havde den vildeste dag! I kan læse om dagen i dette blogindlæg.

skaermbillede-2017-12-29-kl-14-53-12 skaermbillede-2017-12-29-kl-14-53-50

SOMMER

Vi kommer ikke uden om, at jeg fyldte 30 i sommeren! En alder jeg faktisk ikke havde krise over, men da dagen kom gjorde det alligevel ondt, og min fødselsdag var ikke lige som jeg havde regnet med, men pyt det blev den efterfølgende 🙂

skaermbillede-2017-12-29-kl-14-59-05

I sommeren tager det for alvor fart, og jeg er ikke længere på barsel. Dog har vores bryllupsplanlægning taget lidt over, og jeg er lidt her og der og alle veje 🙂 Det kan være en udfordring, når man vil være den gode forretningskvinde, mor, kæreste/kone, veninde også at huske sig selv.

Men højdepunktet for sommeren må og skal være min bogudgivelse! Intet kan beskrive, hvor stor en dag det var for mig! En ting er at jeg har udgivet KAGEMAGI året for inden, men TID TIL KAGE var min helt egen bog, min helt egen papirbaby. Tænk jeg officielt fra denne dag kunne kalde mig forfatter. Min morfar har sikkert vendt sig i graven af stolthed. Han troede ikke engang jeg kunne gennemføre en advokatsekretæruddannelse, fordi jeg aldrig har været stærk bogligt, men det betyder ikke noget for mig! Hvis jeg vil, så VIL jeg og jeg KÆMPER!

skaermbillede-2017-12-29-kl-15-02-16 skaermbillede-2017-12-29-kl-15-03-51

Efter sommeren kom vores helt store dag, vores bryllup. En dag som jeg altid vil se tilbage på med det største smil på læben! Aldrig har jeg følt mig så smuk. Når jeg sidder og ser billeder fra vores store dag, bliver jeg så varm inden i, og jeg kan se hvor meget vi stråler. Det var den smukkest dag – nørj altså! Til alle jer der endnu ikke er gift, shit I skal glæde jer.

Faktisk så er det sådan, at min brudekjole er nomineret til Årets Brudekjole 2017 – det kan ikke beskrives, hvor meget jeg synes min kjole fortjener den fine titel! Håber du vil give min kjole en stemme (kjole nr. 15) – du kan stemme lige her.

Ditte Julie står i sin bryllupskjole på en lang allé med træer på hver side af vejen.

Men efter brylluppet følte jeg faktisk en tomhedsfølelse, jeg aldrig har følt før. Jeg var hverken glad eller ked, jeg var bare helt tom inden i. Kan man få en bryllupsdepression? I så fald var jeg nok lidt ramt – jeg skrev faktisk et indlæg omkring det, da jeg synes det var vigtigt at få sat lidt ord på de følelser man kan have efter sådan en stor dag. For i bund og grund følte jeg mig som verdens heldigste pige, jeg kunne bare ikke mærke det.

Body SDS

Faktisk startede jeg til Body SDS få uger før mit bryllup på kraftig opfordring fra en veninde, som kunne mærke på mig, at jeg var ved at være opbrugt. Måske – men jeg lyttede og tog afsted til en helt ny verden, jeg slet ikke vidste fandtes.

Efter mit første møde med Morten, min Body SDS-mand, fandt jeg ret hurtigt ud af, at min krop trængte til førstehjælp, mildt sagt! Jeg havde de sidste mange måneder løbet med 300 kilometer i timen, og helt glemt mig selv og min krop. Helt glemt at lytte til min krop og mærke efter om jeg var glad eller ked. Jeg havde nærmest mistet min mavefornemmelse. Jeg har nu gået fast hos Morten de sidste 5-6 måneder, og jeg må bare sige – WAUW! Jeg har fundet mig selv, jeg lytter mere til min mavefornemmelse, jeg har fundet ud af hvem Ditte er igen, og hvem jeg vil være. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg lever et relativt offentlig liv, og lader mine følgere og læsere komme tæt på mig og min familie dagligt, men det gør mig også ekstremt sårbar i nogle sammenhænge.

Jeg lægger enormt meget personlighed i alt hvad jeg laver, alle mennesker jeg arbejder med og samarbejder jeg takker ja tak til, hvilket gør jeg skal huske at mærke efter og have mig selv med i opgaven. Det hjælper Morten mig med. Faktisk siger han intet. Han lærer mig blot hvordan jeg trækker vejret og mærker efter helt nede i bunden af maven. Det har været en kæmpe gave for mig og min virksomhed at gå til Body SDS!

skaermbillede-2017-12-29-kl-14-52-20

2017 blev også året, hvor jeg delte ud af min fortid, min usikkerhed, mine mange år i helvede som mobbeoffer. Alt dette åbnede jeg op for på landsdækkende TV i Aftenshowet på DR – I kan se afsnittet lige her. Jeg lover Jer, at 2018 også bliver året, hvor jeg vil dele meget mere ud af den Ditte, og forhåbentlig kunne hjælpe og støtte samt give flere mennesker troen på, at de er noget og man kan hvad man vil, hvis blot man er indstillet på at kæmpe lidt.

skaermbillede-2017-12-29-kl-15-08-25 skaermbillede-2017-12-29-kl-15-08-33

Jeg kan heller ikke lukke 2017 ned uden at komme ind på mine bagekurser. Jeg har underviste mere end 200 mennesker i 2017, og jeg må bare sige – jeg ELSKER det!! Det håber jeg virkelig dem, som har været på mine hold kan mærke. Det er virkelig noget af det jeg brænder for – at lære fra mig og være der for Jer. Via alle mine kurser har Miele og jeg samlet ind til børnetelefonen hos Børns Vilkår. Miele har givet et bridrag pr deltager, og sammen har vi samlet lige knap 16.000,- ind – det gør mig STOLT! Jeg er så lykkelig for 2018 starter ud med endnu flere kurser – du kan stadig nå at tilmelde dig lige her.

skaermbillede-2017-12-29-kl-15-07-07

VÆGTTAB

Måske er ordet vægttab ikke det rigtige ord at bruge, men det var nu hvad det blev til. 2017 blev også året, hvor mit spektakulære numseløft kom på forsiden af Ekstra Bladet og faktisk også er det mest læste blogindlæg i 2017. Jeg startede et 3 måneders træningsforløb op med Gustav – du kan læse om hvorfor i dette indlæg. Men nøj var var det godt for min krop at blive strammet op igen! Tak til Gustav for hjælpen.

vægttab personligtræner Ditte Julie Jensen vægttab personligtræner Ditte Julie Jensen Gustav

DET BEDSTE VED 2017

 Ingen tvivl om, at min bogudgivelse og vores bryllup ligger helt i toppen over det bedste ved 2017.

Men ærligt, at vil jeg sige det bedste ved 2017 er, at jeg hver dag står op og er glad. Lever af min passion og mine drømme, det føler jeg er en gave, og jeg elsker at knokle ”for mig selv” dagligt. Jeg elsker alle de inspirerende mennesker jeg møder på min vej dagligt!

Via mit businessvirke har jeg i 2017 mødt mange mennesker, men særligt to mennesker har jeg lukket ind i det private også, og de er blevet en kæmpe stor del af mig og min familiens liv. En særligt tak skal lyde til Carina Due og Lars Jon!! Jeg glæder mig til de eventyr, som ligger og venter på os i 2018.

skaermbillede-2017-12-29-kl-15-03-13skaermbillede-2017-12-29-kl-19-47-38

DET VÆRSTE VED 2017

Jeg leder og leder efter noget som skulle have være det værste ved 2017? Jeg kan ærligt ikke komme op med en konkret ting, som har været det værste i år.

Men noget af det jeg stadig synes er svært og jeg lærer dagligt, er at træffe de rigtige valg for mig og min virksomhed. Være tilstede på alle fronter. Huske mine dejlige veninder og venner, min dejlige mand, mine skønne børn og huske mig selv. Det at være lidt her og der og alle vegne på samme tid, og lige holde et hjem rent, huske ting til børnehaven/vuggestuen, arrangementer osv. osv. Det synes jeg nogle gange kan være hårdt, særligt fordi jeg arbejder mere end 12-15 timer om dagen.

skaermbillede-2017-12-29-kl-14-48-42

HVAD SÅ MED 2018

Tja, hvad med 2018? Jeg starter op med nogle bagekurser, også drager vi faktisk på bryllupsrejse i en hel måned – weehuuu!!! Nørj det bliver godt.

Ellers står året på en masse spændende ting, som jeg løbende vil komme ind på, når jeg må løfte sløret for de forskellige ting, men én ting er sikkert. 2018 bliver et år jeg allerede nu ved jeg kommer til at være STOLT af 😉

Allerede nu ligger der en del bogudgivelser for 2018. Jeg har signet op med Dansk Supermarked, som virkelig kommer til at blive stort i 2018. Jeg har forlænget med mange af mine samarbejdspartnere fra 2017 og langt ind i 2018. Men hæng i, jeg har mange spændende projekter i ærmet for 2018.

Tusinde tak for et dejligt 2017! Tak fordi du følger med, kommenterer, støtter og bidrager til jeg kan være mig! TAK TAK ❤

GemGem