At se verden med nye øjne….
23. april 2018

At se verden med nye øjne….

Tænk engang, at man som mor bliver udfordret dagligt i de små og store beslutninger, som skal tages. Nogle beslutninger skal ikke tages, de er valgt på forhånd, og dem skal man bare arbejde med. Her er et godt eksempel. Karla har fået briller, ikke en beslutning som skulle tages, nogle højere oppe havde truffet den, men alligevel gjorde det vanvittig ondt på mig.

Hvorfor nu det? Herre gud, det er et par briller!

Men for mig var det en stor ting. Jeg kæmper tit med ikke at putte mine fejl og mangler (eller mine skeletter fra tidligere) ned over hovedet på mine børn. Ingen siger de føler det samme som jeg har gjort eller gør. Men hele min barndom har jeg kæmpet med “ikke at være god nok” og er blevet mobbet. Derfor kan jeg hurtigt komme til at påtage mig nogle følelser de burde have eller har, hvilket de formentligt overhoved ikke har. Derfor gik der et lyn igennem min krop, da jeg fik at vide Karla skulle have briller.

Jeg er virkelig bange for at blive misforstået! Men det gjorde mig oprigtig ked af det, at Karla ikke skulle være som “alle andre” i sin alder. Ikke at det som sådan er unormalt at have briller på, men alligvel. Hun er 4 år gammel, og skal nu lige tænke sig en ekstra gang om. Frygten for hun skulle blive drillet eller føle sig anderledes, gjorde mig så ked. Igen måske nogle af mine følelser, som jeg ikke skal trække ned over hende.

For barnet har virkelig brug for briller, hun har +6,5 på begge øjne. Men hun vil formentlig vokse sig fra det, da det ikke er en bygningsfejl.

Men hendes første uge med briller gik sådan her:

Dag 1: Løb lidt for langt og blev slået ned af en gynge. Karla fløj sig en tur og det samme gjorde brillerne.
Dag 2: Løb ind i en dør og brillerne blev vinde og skæve.
Dag 3: Fik så voldsom og kærlig en krammer på legepladsen af en veninde, at Karla røg i gulvet og det samme gjorde brillerne. Jeg høre mig selv sige “hov hov, ikke så voldsomt, Karla har fået briller”………
Dag 4: Lagde brillerne fra sig, og Albert fik fingerne i dem, igen skal de rettes ud 🙂

og sådan kunne jeg blive ved. Ved godt det er naturligt og det er en start. Karla skal også lige vende sig til det. Men igen min pointe er bare. Jeg synes slet ikke en 4 årlig skal have det ansvar på sig eller tænke i de baner. Hun skal bare have lov at løbe og lege. Være en vildbasse. Men ærligt, de briller er ikke gratis 🙂

Hvad ville jeg så egentligt sige med dette? Tja, måske jeg blot flover mig lidt over, at jeg gik sådan i panik over min lille Karla skulle have briller.

Men ærligt. Jeg synes Karla er for cute med briller! Hun er den samme glade pige og er ikke påvirket af det. Så jeg skal så meget pakke mine bekymringer væk. Men igen, jeg er et menneske og mor. Jeg SKAL bekymre mig! Måske bare ikke så meget. Heldigvis har jeg Marck, som er helt modsat mig. God kombi.

Læs mere:

Sådan lægger jeg makeup til hverdag og fest 

Hej januar – slankekur (regler, træning) og alt det der

Min polterabend // Nu hår det ned – 2. del

Efterårsferie, familiehygge og anbefalinger

Kunsten er at sige pyt!!