13. oktober 2021

BALANCE – indre harmoni, som du selv skaber

BALANCE! Mit og Kristinas eget design og tøj!

Imorgen lanceres BALANCE. Hold op, hvor har dagen været længe ventet. Men det har været hele ventetiden værd. Jeg er så utrolig stolt og glad for det færdige resultat.

BALANCE – dit nye træningstøj

Sammen med Kristina Trolle har jeg skabt en serie af træningstøj, der består af fire forskellige styles i to flotte farver, som omkranser harmoni og dybde.

Tøjet er skabt for netop at minde os om, hvor vigtig balancen i livet er. Derfor passer tøjet til dig, uanset, hvem og hvad du er til. Er du løberen, styrketræneren, yoga/pilates kvinden, hende som elsker behageligt hverdagstøj, men også til fest. BALANCE rummer det hele, ligesom din indre balance rummer flere facetter af dig.

Vores rejse

Kristina er forfatter, astrolog, sundhedsformidler og indehaver af livstilsbrandet Whole Woman. Vi mødte hinanden for nogle år siden på et holistisk retreat på Mallorca. Opholdet på Mallorca åbnede op for en masse hos mig selv og mødet med det spirituelle gav mig en oplevelse, der åbnede mit hjerte. Efterfølgende blev vi veninder og har fundet ud af, hvor meget vi rent faktisk balancerer hinanden. Vi er hinandens modpoler, men samtidig også hinandens Yin og Yang. Lidt fra os hver skaber vores balance, og hermed kom navnet til tøjet, BALANCE.

Vi har begge prøvet at være i det ekstreme på hver vores måde, vi har begge ramt bunden, fordi vi ikke lyttede til os selv. Vi glemte vores balance og indre harmoni. Vi er begge drevet af passion, hvilket kan føre én til det ekstreme. Derfor er det vigtigt, at vi minder hinanden om den indre balance for, at vi kan drive vores passion.

BALANCE og harmoni

Aldrig har balance været mere oppe i tiden. Det er på alles læber, og med god grund. Vi har brug for balance og den indre harmoni.

Det er vigtigt, at vi holder fast i balancen i livet. Vi må ikke miste os selv eller gå til ekstremerne. Ordsproget ”alt med måde” rummer større visdom end som så. At turde stå midt på skalaen – at turde være lidt af det hele – markant og beskeden, stræbsom og tilbagelænet, sårbar og stærk, dyb og let om hjertet – alt efter situation og tid. Det gør dig unik og skaber din balance!

Tænk at kunne trække i noget tøj, som straks minder dig om det: HUSK BALANCEN, KÆRLIGHEDEN TIL DIG SELV OG DIN HARMONI!

Det kan du nu! BALANCE-serien har vi skabt for at minde dig om at fokusere på at finde den indre ro, være tro mod dig selv, din egen kærlighedskilde og være den bedste og mest autentiske udgave af dig selv. Din krop og sjæl er det vigtigste!

Du kan købe tøjet her.