Derfor skal du rejse med små børn, hvis du spørger mig.

At rejse som familie med små børn er fantastisk, synes jeg. Jeg får ofte spørgende blikke, når jeg fortæller, at vi rejste til Indonesien og Filippinerne med små børn i en måned. Og jeg må ærligt sige, jeg forstår ikke hvorfor. Jeg synes nemlig, at man skal rejse på eventyr og oplevelser med sine børn – uanset alder.

Men kan dine børn huske ferien, når de bliver større?

Karla taler stadig om de rejser, vi var på, da hun var to år gammel. Og om vores rejse sidste år, da vi var i Cuba og Mexico. Så ja, Karla kan i hvert fald godt huske vores rejser. Albert kan måske ikke huske så meget, idet vi ikke kan kommunikere med ham på samme måde, men jeg synes heller ikke, at det er dét, det skal komme an på. Det afholder os i hvert fald ikke fra at tage på de større rejser – tværtimod. Børn kan huske langt mere, end vi lige tænker. Om det er dufte, indtryk, smage, så sætter det hele sig et sted. De husker, det nærvær vi har, som familie. Det nærvær, vi som forældre giver vores børn, som hurtigt kan forsvinde i madpakker, indkøb og madlavning i hverdagen. Det nærvær er guld værd.

En måneds rejse sammen så intensivt gør noget rigtig godt for vores familieliv. På ferie med god tid ved poolen, solskin og glade forældre giver glade og afslappede børn, og på vores rejse kom vi helt ned i gear. Vi var afslappede og rolige, og det smitter af på børnene. Det var godt for os, som travl børnefamilie, at få den oplevelse sammen. Vi får tid og overskud til nogle helt andre samtaler med vores børn. Faktisk føler jeg, at vores børn lærte os en masse om dem, som vi måske ikke ser i en travl hverdag. Vi får nogle samtaler og snakke, som vi ellers aldrig rigtig gør – da vi oplever nogle nye sider af hinanden, og det gælder også os som forældre.

Desuden bliver hukommelsen hjulpet gevaldigt i disse online-tider, hvor vi hele tiden tager billeder og videoer af de ting, vi oplever. Det gør det nemt for børnene – og for os andre – at huske de mange oplevelser, vi fik på rejsen, og at genkalde sig duftene, fornemmelserne og stemningerne. Vi kan hive billederne frem, når vi slapper af i sofaen derhjemme og tale om de enkelte steder, når vi har lyst, og det hjælper minderne på vej. Så selvom børnene måske ikke skulle kunne huske lige så meget af rejsen som vi voksne gør, har vi stadig en masse billeder og videoer derfra, som gør, at den alligevel aldrig går i glemmebogen.

Er det ikke lidt for barskt område for børnene?

Det er netop i Karla og Alberts alder (2-6 år), at børnene danner deres grundsten for deres personlighed. Det er både vigtigt for os, at de får gode minder med os som familie, men også oplevelser, de kan lære af. Det er netop oplevelser, som dem, vi har haft på rejsen, der er med til at forme dem som mennesker. At kunne pege på ti børn, der løber og leger i nogle murbrokker og har det sjovt, selvom de ikke har legetøj til op over begge ører, gør indtryk på børnene, og sætter tankerne igang hos dem. Jeg er ikke af den overbevisning, at børnene skal skånes (for meget). Hvis man taler med børnene om, hvad de ser, og hvordan det er anderledes i forhold til, hvad de kender hjemmefra, så kan de lære rigtig meget af det. I børnehøjde, selvfølgelig. Så jeg synes ikke, at det er barskt for børnene, for det er virkeligheden, og den skal de også se. Det er med til at sætte livet i perspektiv for børnene – og for de voksne 😉

Hvordan tilpassede I rejsen til små børn?

Børnene var utrolig nemme at rejse med, for de forventer ikke noget, pga. deres alder. De kræver ikke noget, andet end deres forældres nærvær. Og os havde de jo på fuld tid. Selvfølgelig tilpassede vi os efter børnenes energiniveau, stimulering osv., men vi oplevede stor fleksibilitet i forhold til at have små børn med. Havde de været 5-10 år ældre, havde de måske krævet mere eller forlangt nogle andre ting. På mange måder føler de med os, og gør, hvad vi gør. Vi lytter til deres grænser, og gjorde nogle ting adskilt, så en kunne holde øje med børnene.

Karla og Albert havde hver deres rygsæk med, som de skulle kunne bære selv. De fik selv lov til at fylde den med legetøj, som de kunne bruge hjemme på hotellet eller på restauranten, når vi ventede på mad. Derudover havde vi PlusPlus’ere, magneter, tegneting og iPads med. Vi ønskede at give børnene en lille pause fra alt deres legetøj derhjemme, og derfor slæbte vi ikke alverdens ting med. Strandlegetøj købte vi lokalt, så de havde noget at lege med på stranden og ved poolen. Tit blev det palmeblade eller andet der var på stranden, som udgjorde vores leg.

Hvad med alle de fremmede sygdomme?

Mange rejser kun derhen, hvor de er sikre på, at de er tæt på et hospital, pakker det helt store apotek, og rejser til det sikre feriested med børnene. Efter min mening vælger mange for “safe”, når de skal vælge ferier. Men hver sin smag selvfølgelig. Jeg er ikke bange for at rejse til et land, der har andre sygdomme, og vi medbringer ikke alverdens medicin og piller hjemmefra. Jeg stoler på, at de lokale er allerbedst til at behandle og medicinere mod de sygdomme, der måtte opstå (forhåbentligt bliver det slet ikke nødvendigt, selvfølgelig, men skulle uheldet være ude). Jeg vil lige sige, at vi selvfølgelig alle er vaccineret med de vacciner, der er anbefalet, når man rejser i de områder, vi gør. Vi tager vores forholdsregler, men vi bekymrer os ikke, hvad der ofte viser sig at være unødigt.Så til småbørnsfamilier, der overvejer en større rejse, kan jeg kun sige: Gør det netop nu! Det er fantastisk at rejse med små børn.

Håber du kunne bruge mine tanker, og kunne du ikke, idet du er helt uenig med mig, så hopper du bare videre 🙂 Jeg ville blot dele mine erfaringer med dig.