Det krakelerede glansbillede …..

Glansbillede

I går var det 1. marts og dermed første forårs dag i 2018. Man må sige vejrguderne ikke er helt med os eller enige. Men det fik mig til at sidde og kigge alle vores feriebilleder igennem og smilet voksede efter hvert billede.

Det slog mig, at jeg allerede havde glemt de små udfordringer vi havde og jeg savnede alt ved vores ferie! Føler allerede jeg har været hjemme i måneder. OKAY, vi har også været ramt af sygdom lige siden vi kom hjem, og særligt Albert har været syg i 14 dage nu, og har tabt 2 kilo og er først nu ved at vende. Synes han har været ualmindelig uheldig. Både skoldkopper, bronkitis (lungebetændelse) og influenza B (den grumme af slagsen). Nå ikke mere om sygdom, det var slet ikke det der fik mig til at gå til tasterne….

På sådan en ferie tages der mange magiske billeder og der sendes også mange “perfekte” billeder hjem. Ja det hele ligner jo skønt glansbillede, men bag de perfekte billeder gemmer sig nogle gange også en hængemule. Hvad mener jeg så med det? Det skal jeg fortælle dig.

4 år og sig helt egen herre !!

Karla var i den grad en MUNDFULD! 4 år, en mening, selvstændig og mange grænser skal prøves af eller rykkes ved. Der blev talt med alt for store bogstaver i starten af vores ferie, og alt blev til en diskussionsklub. Det var så trættende og slet ikke hvad vi ønskede at bruge vores ferie på! En aften fik jeg nok og blev presset helt derud af hende, at jeg bogstaveligtalt brølede i hovedet på hende og råbte “du ødelægger vores ferie”.

Bagefter begyndte jeg at græde.

Fik dårlig samvittighed og tænkte at sådan skulle jeg ikke reagere som mor….. men jeg er også kun et menneske!

Flere gange på vores ferie fik både Karla og Albert sat gang i min indre følelses-rutchebane – det kan børn virkelig. Imponerende, hvordan man på under 1 min. kan nå at elske dem med tårer i øjnene og nærmest hade dem.

Ved godt hader er et voldsomt ord, og måske det også bare fremmer forståelsen. Men ærligt…. jeg kan godt nogle gange som mor føle at jeg ikke står til.

At jeg som mor, skal være ansvarlig for hendes opdragelse, danne et godt menneske, give hende de rigtige værdier og ikke skade hende. Alt det er FANDME skræmmende (ja, undskyld jeg bander!).

Dog vendte det hele og Karla endte med at blive en helt anden, hvilket gav os nogle tydelige tegn på, at hun havde manglet os/savnet os.

Vi har også en travl hverdag, og Marck og jeg tog hurtigt en beslutning, at nogle ting skal ændres! Men nu skal vi huske på at hun også bare er 4 år og i trodsalderen.

Hvad vil jeg egentlig sige…

Tja, vil bare gerne være med til at skabe fokus på de små tabuer og fortælle min familie er ligesom din! OG at der bag hvert et perfekt billede og glansbillede også kan være en anden sandhed…også selvom vi elsker at tro på glansbilledet.

Hav en RIGTIG DEJLIG FREDAG!!!! ❤️Her kommer lidt billeder fra vores allerede savnede ferie!

GemGem