“Du har så mange følgere… kan du ikke lige”
13. august 2018

“Du har så mange følgere… kan du ikke lige”

Igår på min løbetur begyndte jeg at tænke lidt over alle de mange henvendelser jeg får hele tiden.

Jeg får nemlig virkelig mange henvendelser omkring frivilligt arbejde, bidrag til velgørenhed, om ikke jeg vil bruge mit medie til at fortælle om budskaber eller gøre opmærksom på følgende events/arrangementer pga. mine mange følger.

Jeg siger ikke at det kun er pga. mine følgere, men det er i hvert fald ofte det, som der bliver lagt vægt på i henvendelserne.

Personligt synes jeg det er virkelig svært!!! For mange af de henvendelser jeg får, kan jeg sagtens se er relevante og her ville jeg egentlig gerne give et bidrag. Men vi snakker virkelig mange henvendelser hver måned. Og jeg har ikke lyst til at bare “tale” fordi jeg kan.

Jeg har alle dage haft lyst til at dele ud af mine egne historier, og hjælpe udfra det, som jeg har følt eller mærket på egen krop. Jeg har i 3 år frivilligt hjulpet Børns Vilkår, Børnetelefonen. Jeg har lavet “Bag for en Sag”, og delt ud af min historie og gjort opmærksom på en sag, som står mit hjerte nært – meget nært! For jeg vil virkelig gerne være med til at gøre en forskel, eller jeg skal i hvert fald selv føle at jeg gør en forskel. Derfor vil jeg gerne hjælpe eller tale, hvor det giver mening for mig.

Men hvad er egentligt min holdning til det?

Jeg synes det er lidt svært! For i bund og grund er alle sager vigtige og alle sager kan noget. Jeg føler bare det ville konflikte lidt, hvis jeg hele tiden talte dyrevelfærd, organdonation, mobning, klovneløb, kampe mod kræft eller hvad det end kan være. For mig handler det mere om jeg går helhjertet ind i et projekt og kan bruge mig selv og mine egne erfaringer til noget. Der er 100 % andre, som brænder mere for dyr eller noget helt tredje.

Synes det er svært at sige nej….

Det var blandet også derfor jeg sagde JA til at tale i Aftenshowet i forbindelse med Maryfonden – igen mobning og selvværd. Noget jeg selv har oplevet og levet med i gange år. Det er ligesom min ting. Her taler jeg ikke ud af det blå, men rent faktisk om noget, som jeg har mærket på egen krop i mange år. Maryfondens budskab er som skabt til mig, og derfor en sag jeg føler jeg gerne vil tale om, som evt. fast ambassadør.

Jeg føler lidt, at jeg gerne vil “binde” mig til en case og gøre en større forskel der, end bare at tale for at tale, idet jeg har rigtig mange som følger med.  Men det gør ikke, at alle de mange henvendelser jeg får ikke er vigtige! Hver og en er vigtig, men det gør ikke jeg skal sige ja, vil at dele deres budskab. Trods det er virkelig svært for mig at sige nej til dem, som spørger eller beder om hjælp. For deres sag er naturligvis vigtig for dem og betyder noget. Jeg synes bare det handler om mavefornemmelse og troværdighed.

Det er lidt svært for mig at tale om, fordi det hurtigt kan misforstås eller lyde en smule krukket. Men hvor går grænsen i form af hvilke budskaber/sager jeg skal tage ind? Derfor tror jeg det har været det nemme valg for mig, at sige mere eller mindre “nej” til det meste, og så holde mig til et fast ambassadørskab. Jeg føler jeg har et ansvar både overfor mig selv og andre. Jeg lever af mit brand – måske er det derfor jeg synes at den grænse der er for, hvor meget jeg skal tale om er så svær og enorm fin. Det hele handler om at finde en fin balance.

Jeg ønsker faktisk at dedikere mig til en eller to sager, hvor jeg selv føler at jeg kan gøre en forskel. Ikke fordi det skal handle om mig, men fordi det skal føles rigtigt inde i mig. Jeg skal ikke ud og være politisk aktiv og tage stilling til en masse debatter. Jo indenfor husets fire vægge, men ikke nødvendigvis i offentligheden.

Årh det er et svært og følsomt emne. Hvad synes du – hvordan har du det egentligt med SoMe og alle de gode budskaber, som mange taler om? Kunne være en interessant debat. Lad mig høre din mening.