
5. maj 2018
Et lille udvalg af min make-up, som jeg bruger lige nu.
I spørger rigtig ofte, hvilke produkter og mærker jeg anvender, når det kommer til min make-up. Jeg har prøvet at tage lidt billeder af det jeg bruger lige nu. Jeg skifter ud efterhånden og elsker at prøve nye ting og nye farver. Man er vel pige – og kan altid gå amok i MAC, Matas eller Sephora.
Jeg vil helst ikke skrive så meget om hvilke nr. min make-up er, for det er ikke sikkert, at min make-up passer til jeres hud, ansigtsfarve eller hårdfarve mv. Derfor skriver jeg lidt mere overordnet, hvad jeg bruger. Så kan du altid prøve dig frem i samme mærker eller blot finde lidt inspiration.
MIN MAKE-UP
Jeg har altid en god dagcreme og øjencreme (fra Raunsborg – reklame) inden under min make-up. Derudover bruger jeg en primer fra MAC, som gør min make-up holder i rigtig mange timer, og mine arbejdsdage er som regel meget lange.
Herefter bruger jeg en god foundation, Pro Longwaer fra MAC, som jeg blander op et par dråber Honey Bronze fra The Body Shop. Det giver en smuk glød. Jeg bruger ikke foundationen om sommeren. Men så blander jeg et par dråber Honey Bronze i min dagcreme.
Jeg bruger lidt blandede pensler. Men de fleste er købt i Normal.
Herefter bruger jeg concealer under øjnene, og lige pt. bruger jeg en fra Sephora. Den dækker godt. Herefter bruger jeg en mineralpudder fra Nilens Jord, og en XX fra MAC til kindben, pande og hals. Jeg bruger en highlighter fra MAC og Sivana Colors til kindben, øjenlåg, næseryg og overlæben. Jeg afslutter med en rosa/pinkfarvet kinderød fra MAC.
Til mine bryn bruger jeg en eller to forskellige farvet blyanter. Den ene er lidt mere cremet, men de er begge fra Normal. Jeg afslutter med en Brown gel fra GOSH.
Hvad angår øjenskygger har jeg virkelig mange forskellige. Men jeg elsker virkelig NAKED Palet. Så har jeg både til hverdag og fest. Lige pt. er jeg særligt glad for deres nyeste HEAT.
Jeg har prøvet så mange mascaraer igennem årene og har mange favoritter. Men lige pt. bruger jeg en kopi, som fås i Normal. Den er virkelig god og koster ingen penge. Jeg afslutter altid min make-up med et par sprøjt af MAC’s FIX+, som ”lukker” make-uppen. Den er også god i løbet af dagen, lige til at friske op med. En dejlig agurk/aloe vera spray.
Jeg håber det kunne give lidt inspiration. Om ikke andet, så ved du nu hvad jeg bruger lige nu. Det kan skifte mange gange og særligt, når man også skifter hudfarve i forbindelse med forår og sommer.