Ferie med eller uden børn….?!?!?!
23. juli 2018

Ferie med eller uden børn….?!?!?!

Jeg sidder fredag morgen og ser Go’ morgen DK. Fredag betyder fredagspanel og første emne handler om, om det er okay at forældre holder ferie uden deres børn og sender dem i vuggestue/børnehave. WHAT tænkte jeg. Jeg sidder spændt og vender på fredagspanellets udtalelser.. Min mening kommer vi tilbage til 😉

Men i panelet kommer der lidt forskelligt på bordet. Men uanset hvad, bliver jeg en smule forarget over, at det er et emne, som skal tages op og noget som skal vendes. Om det er okay eller ikke-okay?!?!?! Hvad blander andre sig i det for? Men det korte og det lange er, at 42% afleverer deres børn, trods den ene eller anden part har ferie. Er det så OKAY?

Først lidt om min holdning til ferie…

Vi har nu holdt ferie en uge og i aften drager vi syd på og holder en uge sammen med min mor i dejlige Provence. Det bliver ferie for mig! Jeg er virkelig dårlig til at holde ferie hjemme i eget hjem! Denne uge har været dejlig, men også ulidelig i perioder. Jeg får flashback til vores bryllupsrejse med børnene, hvor alle mand havde glædet sig helt vildt til ferie og 4 uger sammen, men Karla drev os alle sammen til vanvid de første par dage – måske vi alle drev hinanden til vanvid i starten. Det er som om vi indstiller os på, at nu har vi ferie og det skal være rart, og det er nærmest det eneste det ikke er, når vi skal diskutere med Karla eller Albert hvert 10 min. over ligegyldigheder mv. Shit nogle dage føles umenneskelige. Kender I følelsen?

Hver dag er der lige et eller andet, som gør vi skal helt derud, hvor ingen af os kan lide at være og tingene bare koger over. Efter 4 dage, måtte Marck og jeg ændre i planerne og lige vende dagene, men vi føler faktisk ikke vi kan ændre på noget. Måske det bare skal være sådan, at alle lige skal vænne sig til at være sammen hele tiden, og de små og store kanter skal files af på ny. Men ærligt, jeg bliver kvalt og er ikke så god til at være i det!

Jeg bliver så ked, når jeg skal bruge så meget tid på at irettesætte eller “skælde ud”. Karla vil på ingen måde lytte og bliver vanvittig hysterisk. Desværre ser Albert op til storesøster, og gør nøjagtigt det samme. Han bliver mere og mere hys – bliver helt træt. Ikke noget med “nej tak”, men der bliver RÅBT og BRØLET “NEEEEEEEEEEEEEEJ siger jeg!”.

Karla ligner mig SÅ meget, at jeg til tider har svært ved at takle hende, fordi jeg selv er sådan eller kan se mig selv i hende. Det er altså svært!

Når det blev lige en masse udenom. Men ferie hjemme, bliver også hurtigt til mange projekter, rengøring, tøjvask, indkøb mv. så det føles slet ikke som ferie – altså sådan rigtig ferie.

Andres øjne og meninger

Personligt synes jeg det bliver sværere og sværere at være børnefamilie i dagens Danmark. Ikke nok med der er flere og flere eksperter som mener en hel masse, og vi fra fødslen af bliver udstyret med 12 pjecer i alt det vi skal, bør og ikke må. Andres øjne der vender ens vej og ofte også bliver løftet, hvis vi gør noget de ikke ville gøre. Vi synes alle vi selv gør det rigtige og det som er bedst for os, og afviger nogle for meget fra ens selv, SÅ er den helt gal. Vi mødre kan være så stride. Måske fordi vi alle er så sårbare i rollen og vil alle gøre vores bedste.

Her bliver jeg simpelthen nød til at sige. Slap af, og pas din egen/egne fokusområder, og bland dig uden om andres. Din mening kan have den bedste intensition, men vil blive misforstået af modtageren, idet vi er så følsomme på det felt. Det ville være langt mere behageligt for alle. Lige så mange mennsker vi er, lige så mange holdning, og der skal være plads til alle.

Vi gør det alle på den måde, som føles bedst for os/vores familie. Vores børn ved ikke bedre, så når alt kommer til alt, så gør vi det så godt som vi kan. Jeg ELSKER at finde inspiration hos andre, høre om andres måde at tackle nogle problemstillinger på mv. Måske jeg kunne lære lidt og inddrage det i min familie. Vi har alle forskellige værdier! Men der er ingen som skal kigge skævt til mig, hvis jeg valgte at holde ferie med min mand alene i vores sommerferie (her snakker jeg ikke alle 3 uger selvfølgelig). Jo, vi er blevet forældre og har valgt vores børn til, og som udgangspunkt skal vi være sammen. MEN vi skal også pleje det, som gør vi kan være de gode forældre. Hvis ikke vi plejer hinanden eller os selv, så kan vi heller ikke være gode ved andre. Det gælder også som forældre – hvis du spørger mig! 🙂 Der bliver smurt så mange leverpostejsmadder om året, så hvis bare 10 af de mader skal kunne lidt ekstra, så skal der også være plads til mor-og-far-tid uden andre skal løfte øjne af det. Alle familier er ikke ens, og vi skal gøre det, som føles bedst for os som familie.

Derfor har Marck og jeg også valgt, at holde 1 uge hjemme, 1 uge syd på, hvor ALLE holder ferie, 1 uge hjemme, hvor børnene skal i sommerhus med bedsteforældrene i 3 dage, fordi mor og far her skal på festival og pleje hinanden og kærligheden! Vores valg  – og den bedste beslutning for os.

Ytringsfrihed, men ikke ytringspligt

Slip fordommene, vær mere åben og find inspiration hos andre. Er du uenig, så tænk det og “gå videre”, istedet for at dele din holdning med andre. Det kommer der ikke altid noget godt ud af. Ros istedet hinanden for alle os forældre ved godt, hvor hårdt det er!

Det er som om, at der er en trend på SoMe, hvor det er tilladt at fortælle alt, godt og skidt – råds for usødet. Jo, vi har ytringsfrihed i Danmark, men ikke ytringspligt. Vi burde ikke være så fordømmende, men istedet for give hinanden det ekstra skulderklap.

Vi er en familie, som gør det på en måde, og du er en familie, som gør det på en anden måde. Men vi gør begge vores bedste og det i sig selv er det BEDSTE!

Dejlig sommer og highfive til dig!!!

Flere indlæg om mine tanker

Mors Dag og tanker omkring, hvordan vil jeg være som mor?

Mandagstanker …. når ikke alt er rosenrødt

Mine tanker om Den Store Bagedyst.. Drømmer du om at ansøge?

Manifestér dine drømme med Drejebogen

GemGem

GemGem