
3. september 2018
Har du aldrig ØV-dage, Ditte?
Har jeg aldrig øv-dage?
I lørdags afholdte jeg mit første bagekurset for dette efterår. En af de skønne kursister kom til mig, og spurgte mig “har du aldrig øv-dage, Ditte – du virker altid så glad og energisk”.
AV! Der gik faktisk en ubehagelig følelse igennem min krop.
Jo, naturligvis har jeg øv-dage! Jeg synes selv, at jeg prøver at vise et meget realistisk billede af mit liv og min hverdag.
VISER JEG KUN GLANSBILLEDET?
Jeg blev ikke ked af selve spørgsmålet, men det gav mig stof til eftertanke. For jeg prøver virkelig ikke at dele udelukkende det af mit liv som kan fremstå som et glansbillede. Hverken på min instagram eller på min blog. Jeg vil gerne dele ud af svagheder, bekymringer og fejl. Men det fik mig alligevel til at tænke en ekstra gang! Er jeg “for” glad og smilende på de sociale medier i forhold til evt. ØV-dage eller andet. For ingen tvivl om jeg har øv dage!
Men lad mig starte med at sige, at jeg for 3 år siden nærmest ikke havde andet end øv-dage. Jeg var aldrig “rigtig” glad! Hele det emne har jeg været inde på før
Læs bl.a. mit blogindlæg omkring : “Om at turde være sig selv” eller “Body SDS – hjælp til selvhjælp”
Derfor fik jeg en underlig følelse af, om jeg måske virker FOR glad?
Det fik mig til at tænke over, hvad ville jeg få ud af at vise eller hvad ville det betyde, at vise eventuelle øv-dage frem? For jeg prøver hver dag at være så ærlig og reel af føle, som det overhovedet er muligt. Men ingen gider sidde og se på triste og øv-instastories – tænker jeg?
Sandheden er jo faktisk bare den at jeg oprigtig ER meget glad for hvordan mit liv er lige nu. Også selv på de hårde dage.
MIT SVAR TIL SPØRGSMÅLET:
Jeg fik meget hurtigt svaret “jo, selvfølgelig har jeg det, men de dage, hvor tingene er ØV, prøver jeg at sætte et endnu større smil på. I håb om, at det også hjælper mig selv, og får vendt tilbage til det positive”. Hendes svar til mig var “når jeg har øv-dage ser jeg dine instastories flere gange”.
Lige der blev jeg faktisk en lille smule rørt. Tænk mine små 15 sek. film kan skabe den form for glæde. Måske derfor spørgsmålet og vores meget korte snak gav mig stof til eftertanke.
Måske jeg skulle prøve at italesætte, når øv-dage sniger sig ind. For livet kan ikke kun være et stort smil også selvom jeg klart foretrækker det. Men tro mig – alt går ikke altid som forventet.. heller ikke hos mig… og der vil altid være bekymringer i det daglige som gør, eller kan give øv-følelsen.
Jeg er ikke anderledes end alle andre med gode og dårlige sider, svagheder og tanker.
Men husk på jeg arbejder med mig selv hele tiden og er meget bevidst omkring mange følelser og holdninger, idet jeg lever af at være mig. Jeg skal hele tiden tænke fremadrettet, endnu mere kreativt og forsøge at se lidt ude i fremtiden. Jeg lever en del på drømme og knokler hver dag for at mine drømme skal realiseres og blive til virkelighed. Blandt andet også derfor jeg skrev blogindlægget “Body SDS – hjælp til selvhjælp”.
Mit spørgsmål til dig/jer er nu, om I vil lukkes ind på øv-dage, eller om det er okay at lade dem blive “væk”? For i bund og grund bruger jeg tid i privaten, når jeg har øv-dage. Faktisk kan de fleste øv-dage ikke forklares, fordi jeg ikke ved helt hvorfor dagen føltes øv-agtig. Kender I det?