13. februar 2019

Hvad er dit formål, hvad vil du egentligt sige..?

Nogle gange undrer jeg mig så meget, at jeg føler, at jeg simpelthen er nødt til at komme ud med det via bloggen. I et lille håb om, at du som læser eller følger vil tænke dig en ekstra gang om.

Dette indlæg handler ikke om, at jeg ønsker at hænge nogen ud eller udstille en korrespondance, jeg har haft med en bestemt person. Det handler heller ikke om, at du skal være enig med mig. Det handler tværtimod om, at jeg finder emnet meget relevant og vigtigt at diskutere. Særligt i dag, hvor de sociale medier stadig er så “nye”, at vi alle skal finde os til rette i do’s and dont’s, når vi kommunikerer bag skærmen. Måske kan jeg give dig lidt stof til eftertanke.

Beskeder på de sociale medier

Mange, som deler sin hverdag på godt og ondt på internettet og de sociale medier får dagligt rigtig mange henvendelser fra sine følgere. Det er en del af gamet, og i det store hele nyder jeg, at jeg har så “tæt” kontakt til jer, mine følgere. Lad mig være ærlig; jeg elsker da klart, når I overvejende er enige med mig, eller når I kommer med jeres dejlige, varme tilkendegivelser. Der er ingen tvivl om, at jeres meninger er vigtige for mig, idet jeg lever af at producere indhold og produkter, som kun kan gøres til mit levebrød, når I køber det eller tror på mine opskrifter, idéer og kunnen.

Men nogle gange modtager jeg beskeder, hvor jeg virkelig undrer mig over, hvorfor skal jeg have den besked. Hvad er formålet, hvad ønsker du at få ud af at sende din besked til mig, og vigtigst af alt: ville du have fortalt mig det samme, hvis du stod ansigt til ansigt med mig?

rystende beskeder paa instagram

Lad mig give dig et eksempel

Mandag aften modtager jeg en besked fra en følger, som skriver:

“Jeg kunne egentligt godt lide at følge dig og dine kager, men jeg forstår ikke, hvorfor du vælger at udstille dig selv. (…) Tænker det formudder lidt, hvad man gerne vil være kendt for (…) Blot lidt feedback fra en følger (…)”

Efter jeg har læst beskeden, sidder jeg med åben mund, og er ærlig talt en smule rystet. Hvad gør dig, som følger, til ekspert i mit liv? Mine grænser? Min forretning? Den, jeg gerne vil være “kendt” for? Den, jeg gerne vil “fremstille” mig selv som? Jeg blev forarget over beskeden, ikke vred eller ked af det, som i gamle dage, hvor jeg var gået i forsvar. Men jeg sidder faktisk tilbage med en masse uforstående spørgsmål til, hvad afsenderen vil have ud af sådan en besked?

Jeg vælger at svare og spørge, hvad følgeren forventer at få ud af at sende disse ord til mig, og retur kommer: “(…) at det ikke kan komme som en overraskelse at få sådanne beskeder fra en følger (…) at man må være lidt mere hårhudet, for ikke at tage sådanne beskeder ind (…) Nu er det jo ikke mig, som vælger at ligge mit liv til skue (…)”

Mit svar på dette er, at jeg ærlig talt synes, at vedkommende skal unfollow’e min profil, og at mit budskab tydeligvis ikke er forstået. Hvortil der kommer et “rolig rolig (…)”

Skal “vi” som “lever” offentligt være mere hårdhudede?

Hvad er det lige, der gør, at jeg skal acceptere sådanne beskeder og blot lære at blive hårdhudet, blot fordi jeg har en offentlig instagramprofil og meget af det, jeg deler er personligt (men på ingen måde privat). Fordi jeg har valgt at drive en offentligt instagramprofil, gør det ikke, at jeg så bliver en skydeskive for sådanne beskeder. Hvad er formålet med den/sådanne beskeder? At jeg skal lave op på mig selv, ændre mig og tilfredsstille den enkelte følger, fordi hun ikke kan lide mit indhold? NEJ, jeg skal ikke. Jeg forstår måske ikke helt, hvad jeg skal med sådan en “ligegyldig besked”.

Jeg kan ikke tilfredsstille alle følgere på de sociale medier, men jeg kan derimod være mig og stå ved, hvem jeg er. Bliver det for grænseoverskridende for nogle følgere, kan de nemt og hurtigt unfollow’e min profil.

tonen på sociale medier

Alle følgere af min profil har selv taget et aktivt valg om at følge med hos mig af en grund; om det er kagerne, ferierne, mit liv, min karriere eller helheden. Uanset er der kun én, der bestemmer, hvilket indhold, der bliver lagt op, og det er mig. Og det gør jeg selvfølgelig i overensstemmelse med loven, de personer, jeg viser på billederne osv. Jeg viser ikke et glansbillede, men derimod stort og småt fra min hverdag, samt små lig i lasten fra fortiden og meget andet, som jeg har lyst til at dele med jer, fordi jeg oplever, at når jeg åbner lidt op, viser det sig, at mange andre har det på samme måde, og på den måde kan man støtte hinanden og dele. Måske endda give hinanden et lille fællesskab.

Jeg er ikke ude på at udstille følgeren, der skrev til mig, men derimod beder jeg jer om at tænke en ekstra gang over, hvad I skriver til hinanden, til mig og til alle andre. Hvad skal modtageren have ud af jeres besked? Ville du sige det direkte til modtageren, hvis du mødte ham/hende på gaden? Jeg elsker feedback, men det skal være konstruktivt. Jeg forlanger ikke, at alle er enige med mig, min karriere eller i min families måde at gøre tingene på, men vi er alle med til at give et bredt billede af virkeligheden.

Vi skal tænke mere på hinanden

Jeg oplever tonen på de sociale medier til tider tager en uheldig drejning. Det er nemlig ikke kun mig, der modtager sådanne beskeder. Tænk f.eks. på al den mobning, der foregår over de sociale medier. Det burde slet ikke være sådan her. Der burde ikke være forskel på, om vi siger tingene direkte til hinanden, eller om vi sidder bag en skærm og skriver til hinanden. Tro mig, det bliver modtaget på samme måde uanset, hvordan det bliver afsendt. Derfor er mit budskab – og ønske – med dette indlæg, at vi alle bør tænke os lidt mere om, rose hinanden og tie, når der ikke er noget konstruktivt at sige. Og det er bestemt ikke fordi, vi overhovedet ikke skal fortælle hinanden, når vi har taget fejl, eller gjort noget, der har overskredet den andens grænse. Men det er en helt anden sag. Husk, at kritik også kan være positivt, så længe det bliver givet med kærlighed og omtanke.