Hvor meget skal jeg dele?
16. juli 2018

Hvor meget skal jeg dele?

Lige pt. hitter det mere end aldrig før, at turde åbne op, være personlig og ærlig på de sociale medier. Vi vil mere end nogensinde før gerne vide, hvem vi følger. Hvilket jeg kun kan tilslutte mig!

Jeg valgte for ca. 1,5 år siden da Instagram åbnede op for instastory, at vise jer lidt mere om “kvinden bag kagerne”. Desværre følger der også en bagside med, når jeg vælger at lukke Jer ind i mit liv via stories og små fortællinger. For ikke at glemme mine mandagstanker på bloggen, som virkelig går et spadestik dybere. Det er et valg jeg har taget, så det vil jeg ikke beklage mig over – for jeg står inde for mine valg.

Men blot fordi jeg har næsten 52.000 følgere på IG samt alle dem på bloggen og Facebook, gør ikke, at jeg vil stille op som “talerør” for enhver pris. For det har en pris hver gang jeg åbner munden. Lige så mange mennesker vi er, lige så mange holdninger. Og jeg har ikke valgt at være så åben og ærlig, for at fremstå bedre. Men fordi jeg føler jeg har noget på hjerte, og gerne vil dele mine historier med jer. Nogle gange kan mine fortællinger hjælpe andre eller blot give Jer et smil på læben. Derfor bliver alle samarbejder også nøje udvalgt, idet jeg vil kunne stå indenfor det jeg laver. Men det emne har jeg talt så meget om, så det lader vi ligge for idag 🙂

Hvor går grænsen?

For mig er der en grænse. Grænsen for mig ligger i, om jeg vælger at være personlig, og dermed skrive og fortælle om mig selv. Det kan jeg selv stå på mål for, men jeg vil ikke bruge min blog til at inddrage private sager alene af respekt for andre mennesker. Når jeg går hen og bliver privat påvirker det ofte min familie, børn eller min omgangskreds, og de skal ikke stå på mål for det jeg skriver. Derfor finder jeg en fin grænse mellem af være personlig, ærlig og åben, men ikke personlig. Det er også derfor jeg ikke altid svarer på jeres spørgsmål, idet jeg i det pågældende tilfælde synes det er en privatsag og muligvis kan indrage andre mennesker, og det vil jeg ikke berøre. Synes man må finde fine balancer og gensidige respekt for andre. Og jeg har i den grad et ansvar! Derfor er jeg kun personlig og ikke privat.

Jeg oplever mange nærgående spørgsmål og kommentarer på de sociale medier dagligt. Det er min opgave at navigere i, hvilke der er for private og evt. inddrager andre mennesker, og de spørgsmål vil jeg ikke besvare. Men det er uden tvivl et svært spørgsmål – for grænsen imellem personlig og privat er måske lidt snæver.

Lidt om kommentarer…..

Idet jeg selv har valgt at åbne op og deler meget fra min hverdag, familie, personligt og min karriere modtaget jeg som sagt rigtig mange kommentarer. Vil lige skynde mig at sige, 95% at alle kommentarer eller spørgsmål er så dejlige og jeres ord betyder ufattelig meget! Så lige et stort TAK! Men som I måske ved, så hænger de “dumme” kommentarer ved, og de er lidt sværere at slippe. Jeg er blevet meget bedre, meeeeeen nogle gange påvirker det mere end andre gange.

I min verden er der stor forskel på, hvad jeg gerne selv vil dele ud af og hvor personlig jeg gerne vil være. Altså forskellen ligger i om jeg er personlig eller privat. Jeg er meget personlig, men tro mig, der er også meget, som er privat. Der er ting jeg holder for mig selv og mine nærmeste. Det er trods alt ikke alt I behøver vide om mig.

I sidste uge modtog jeg en kommentar, som ærlig talt slog luften ud af mig, og jeg blev så vred og ked af det på samme tid. Jeg gik i flere timer og grublede over, hvordan jeg skulle tackle den besked. Aldrig har nogen skrevet så grimt til mig før, og ordret skrevet jeg var en dårlig mor! Hvorfor jeg overhovedet havde fået børn, når jeg kun talte grimt om dem eller grinede af dem, ikke gav mig tid til dem, og hvordan Marck overhovedet gad finde sig i det. Her går grænsen!!!! Uanset, hvad jeg skrev tilbage, så fik vedkommende fordrejet mine ord til jeg var en uduelig mor og tænk jeg kunne betragte 15 min. i en bil fyldt med grin og sang med min datter som kvalitetstid. Jeg er ærlig talt i chok!

Mit ønske til jer

Jeg synes virkelig tonen på de sociale medier er gået for vidt og folks nysgerrighed har taget overhånd. Jeg ved godt, at mange af Jer føler I “kender mig” igennem mine stories eller andre offentlige personer. Men I må ikke basere hele mit/vores liv udfra 10-15 stories pr. dag. Der sker virkelig meget andet. Som oftes holdes for en selv, idet det går hen og bliver privat. Nu kan jeg kun tale for mig selv. Men når jeg vælger ikke at udtale mig om noget offentligt, selvom det er noget, som sker i mit liv, så er der uden tvivl en god grund til det og dermed en privatsag, som jeg holder for mig selv. Lidt som jeg skrev længere oppe, så har vi som familie sammen valgt, hvad der skal forblive i familien og dermed være en privatsag. For mig handler det alene om, hvordan jeg vil bruge mine kanaler, og de skal ikke vedrøre andre, men mig. På den måde bliver det personligt, ærligt og ægte og ikke en privatsag mellem andre.

Derfor beder jeg dig om, at tænke en ekstra gang over det du skriver. Et godt eksempel: Jeg fik farvet mit hår peach/jordbærfarvet for nogle uger siden og nogle stykker skrev “ej, må jeg godt sige – jeg synes ikke det klæder dig”. Øhhh jo, det må du godt, men hvad jeg skal bruge det til? Og hvad får du selv ud af at skrive det? Jeg skriver heller ikke til dig, at jeg synes ikke din bluse på billedet klæder dig. Jeg kan godt tænke tanken. Men hvorfor have det behov for at tale højt hele tiden? Det fede ved de sociale medier er netop, at vi kan scrolle videre eller swipe til siden, hvis vi ser noget, som ikke lige denne dag faldt i vores smag.

Lad være med at skrive ting, som du helt ærligt aldrig ville sige til mig, hvis du stod foran mig. Det er så unfair at sidde som en kujon bag skærmen og tro man kan tillade sig alt og bare ytre sin mening uden nogen form for konsekvens. Eller jo, men konsekvensen er kun, at du får et negativt retursvar, og så kan mudderkastningen starte, men der er ingen personlige konsekvenser for at opføre dig uacceptabelt.

Jeg har altid lært, at har du ikke noget positivt at sige, så hold mund! Det er måske meget firkantet sat op, men hvis man blot husker på det, kan verden kun blive et bedre sted at være 🙂

Tænk over hvad I skriver, for bag skærmen sidder et menneske af kød og blod. OG jo, jeg er sårbar, netop fordi jeg har valgt at lukke jer så meget ind og deler så meget personligt med jer, trods jeg forbeholder mig retten til, at lade noget være privat.

Kæmpe kram ud til jer!

Læs mere:

“Du har så mange følgere… Kan du ikke lige”

“Et lille udvalg af min make-up, som jeg bruger lige nu”

“Mit forhold til min egen krop”