19. november 2018

Jeg føler, at jeg har fejlet som mor – den værste følelse

Det her indlæg bliver meget personligt, og jeg har virkelig været i tvivl, om det skulle ud. Alene af frygt for, at andre vil pege fingre. Det kan man sige er sket før, og det gør så ondt, særligt når det kommer til min rolle som mor. Men igen, det her emne føler jeg er meget nærliggende og noget vi alle bør være bedre til at tale om, uden vi ser skævt til hinanden.

Vi er alle mennesker, og kan alle begå fejl og ændre på vores tankegang og måde at agere ud fra.

Jeg har de sidste par måneder gået og følt, at vi havde en meget usikker datter. En pige som manglede selvværd. Når jeg har nævnt det for Marck, har han ret hurtigt lukket den ned, og pænt bedt mig om ikke at se spøgelser. Som han har sagt ” bare fordi du alle dage har følt det omkring dig selv og haft de tanker, behøver Karla ikke have det sådan. Du ser ting, som ikke er der, fordi du selv til tider kan have det sådan” – Well !!! Ja, Marck har lidt ret. Jeg har alle dage manglet selvtillid og selvværd.

Om at ændre sin gamle tankegang og opfattelse

Som jeg har skrevet om nogle gange, har jeg alle dage kæmpet med, at jeg ikke troede på mig selv, jeg følte mig dum og jeg duede ikke til noget. Jeg manglede i den grad selvtillid og selvværd. På mange måder har jeg alle dage været god til at skjule det en smule. Alle så en glad og fjollet pige, men derhjemme kunne jeg ikke opretholde facaden. Det har jeg faktisk kæmpet med hele livet, og i perioder kæmper jeg stadig med det! Men for små 2-3 år siden tog jeg kampen op, og er stadig på noget af en rejse. En selvudviklingsrejse.

Måske er det derfor jeg er så OBS på Karla. Hun (ej heller Albert), må aldrig føle dét jeg har kæmpet med hele livet.

Vil lige hurtigt sige, at jeg er født og opvokset i det mest harmoniske hjem. Mine forældre blev først skilt da jeg var 18 år gammel, og jeg havde på ingen måde set den komme. Har alle dage haft det som blommen i et æg. Men alligevel har jeg observeret eller tolket min mors og fars måde at være på, og taget nogle ting med mig……

dybe tanker om opdragelse

Samtale i børnehaven

Vi blev indkaldt til en formel samtale i børnehaven, idet Karla skal indskrives til skolestart til foråret 2019. Her er et skema, som skal udfyldes af os og børnehaven. Der er visse ting, som skolebørn skal kunne ved start, som bl.a. at kunne hinke, tage imod en voksenbesked, lege og opfordre til leg mv.

Her går det op for mig! Børnehaven vil gerne ind på emnet selvtillid og selvværd, idet de ikke mener Karla har nok af det, og ikke tror på sig selv og sine egne evner. Behøver jeg skrive, at det løb koldt ned af ryggen på mig! Jeg hørte ikke super meget af den sidste del af samtalen.

opdragelse 5 aar

Selvtillid og selvværd – fejlet som mor

Det er nu blevet en fast ting herhjemme og ikke mindst i børnehaven, at Karla skal tro mere på dig selv, løftes, roses og føle hun er god til det hun gør. Trods jeg alle dage har rost hende og løftet hende (uden at pakke hende ind). Jeg kan slet ikke se, hvor vi skulle have fejlet. MEN jeg føler i den grad, at jeg har fejlet som mor og ja at vi har fejlet BIG TIME… AV av av !!!

Jeg vil gerne skabe en stærk pige, som tror på sig selv, sød mod andre og en pige, som tør sige fra. Alt det vi i bund og grund alle sammen gerne vil give vores børn af værdier – plus en masse andet.

Alle sejl er nu sat ind, og jeg må indrømme det har ramt mig, og jeg føler mig enorm sårbar og tager alt for meget dårligt ind i min egen krop for tiden (dumme tanker), fordi jeg føler jeg famler lidt i blinde. Måske fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal gøre tingene bedre – for så havde jeg gjort det for mig selv noget tidligere i livet.

Jeg har fundet en bog, som lyder interessant, som jeg gerne vil igang med. Men i bund og grund har jeg brug for Karla og vi som familie lærer igennem leg, da jeg alle dage selv har taget det bedst ind på den måde – og vi ligner hinanden Karla og jeg. Har du nogle gode værktøjer, spil, bøger eller andre ting, som du måske har benyttet dig af, må du endelig skrive det til mig!

For mig er det vigtigt at skrive om sådanne ting, som at føle, at man har fejlet som mor, selvom det er vanvittigt sårbart for mig, og jeg er bange for nogle vil mene jeg/vi er dårlige forældre, blot fordi I ser nogle glimt af min hverdag og tænker måske jeres. Men at turde tale højt om de sårbare ting, gør kun én stærkere.

morrollen