Frejas basilikumskage

12 personer

I februar 2023 startede jeg en tradition på Instagram, hvor mine følgere bager en kage med sæsonens bær og frugter. Marts måneds #klubdittejulieisæson kage var en kage med basilikum. Her er Frejas bud på månedens kage. Opskriften er Frejas egen.

Ingredienser

Blondie

150 g smør
3 æg
175 g sukker
100 g mel
1 tsk bagepulver
125 g jordbær

Hvid chokolade pynt

50 g hvid chokolade

Basilikum-lime-mousse

3 blade husblas
1 dl limesaft
100 g sukker
15 basilikumsblade
1,5 dl fløde
150 g skyr

Jordbærmousse

3 blade husblas
450 g jordbær
75 g flormelis
2,5 dl fløde

Basilikumsganache

100 g hvid chokolade
20 basilikumsblade
0,5 dl fløde
1 tsk sukker
1 spsk limesaft

Chokoladebånd

140 g hvid chokolade

I øvrigt

Basilikumsblade til pynt

Fremgangsmåde Udskriv

1
Basilikum-lime-mousse

Start med at lave basilikum-lime moussen ved at udbløde husblassen i koldt vand. Bring citronsaft og sukker til kogepunktet en gryde og tag den derefter af varmen. Vrid husblassen fri for vand og opløs den i gryden. Lad siruppen køle af i en skål. Pisk fløden til let skum i en mellemstor skål. Tilsæt skyr og pisk det forsigtigt sammen med flødeskummet. Det må ikke overpiskes, da det nemt kan skille. Vend 1 spsk af skummet i den afkølede sirup. Vend derefter resten i. Fordel moussen i halvkugle-silikoneforme på 4 og 6 cm i diameter. Stil formene på køl.

2
Basilikumsganache

Hak den hvide chokolade fint og hæld den i en skål, der kan tåle varme. Bring fløde til kogepunktet i en lille gryde og hæld det over chokoladen mens du rører med en dejskraber, til chokoladen er opløst. Tilsæt limesaft og basilikumsblade og blend derefter ganachen til den er ensartet og blank uden store stykker af basilikum. Fyld ganachen i en skål og sæt den i fryseren.

3
Blondie

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Smelt smørret i en gryde. Tag gryden af varmen og rør chokolade i. Pisk æg og sukker til det er lyst og luftigt og vend smør-og chokoladeblandingen i. Bland mel og bagepulver godt sammen i en ny skål og vend det i dejen. Rør til sidst de frosne jordbær i og hæld dejen i to springforme med en diameter på 18 cm. Bag dem i 30-40 minutter.

4
Basilikum-lime-mousse (fortsat)

Tag basilikumsganachen ud af fryseren. Den skal være fast og klar to brug. Tag derefter basilikum- lime moussen (kun den store form) ud af køleskabet. Moussen skal være tykkere i konsistensen, men ikke helt fast. Tag en teste og form en lille klat ganache. Læg klatten i en af halvkuglerne og dæk forsigtigt med overskydende mousse fra siderne af formen. Gentag dette til alle de store halvkugle-mousser har ganache i midten og sæt til sidst formene på køl igen. De små halvkugler fyldes ikke, da de er for små.

5
Jordbærmousse

Udblød husblas i koldt vand. Lav derefter en jordbærpuré: hvis du bruger friske jordbær, (anbefales ikke, de er dyre) stavblender du dem med flormelis. Hvis du derimod bruger frosne jordbær, varmer du du dem op i en gryde med lidt vand. Når de er møre, hælder du vandet fra og tilsætter flormelis. Stavblend jordbærrene præcis som, hvis de var friske. Tag den udblødte husblas op af vandet og varm den op i mikroovnen. Det tager få sekunder, så hold øje med det. Rør lidt jordbærpuré i husblassen og vend til sidst det hele i. Pisk fløden til let skum og vend også det i. Sæt moussen på køl til den er tykkere i konsistensen.

6
Pynt

Tag kagen ud af ovnen og sæt den på frys. Lav nu chokoladepynten: hæld isterninger og vand i en skål. Lad det stå i 2 minutter, så vandet køles ned. Smelt hvid chokolade i en skål og hæld det i en sprøjtepose. Sprøjt hvid chokolade i skålen med kold vand and let the magic happen. Eksperimentér med udseendet på chokoladen og tag til sidst det hele op af vandet med en si. Sæt det på køl.

7
Samling

Tag de kolde kager ud af fryseren og placer den ene på et fad. Placer en springform over kagen og læg kageplast på indersiden. Fyld jordbærmousse i springformen og læg kage nr. 2 på. Sæt kagen på frys. Sæt også basilikum-lime mousserne på frys.

Når det hele har sat sig, kan du pille kageplasten/springformen af. Temperer derefter lidt hvid chokolade og smør det på endnu et stykke kageplast. Vær sikker på at det er langt/bredt nok til at gå rundt om kagen (her fejlede jeg lidt). Placer halvkugle-mousserne på toppen af kagen. Dekorer med basilikumsblade og chokoladepynten fra tidligere. Velbekomme!