
11. juni 2018
Kunsten er at sige PYT !!
I morges lagde jeg et billede op af nogle hjemmelavede studenterbrød. Jeg havde med glasur skrevet “stuNdent” på dem alle sammen. Billedet er taget, bogen er trykt, og opskriften samt billede findes i Bilkas bog “Fester & Gæster.”
Ingen har opdaget, at jeg har skrevet forkert på dem alle sammen.
Et lille dumt “N”
Jeg har nemlig fået sneget et lille dumt “N” ind på alle studenterbrødene. Årh hvor kunne jeg græde! Det er simpelthen for dumt. Men jeg må bare sige det faktisk er en lidt klassisk Ditte-ting. Jeg har måtte lære mig selv at sige PYT, du kan ikke være lige god til det hele.
Jeg prøver stadig dagligt at sige PYT til mig selv og mine mange små fejl. Til dig, som følger med på mine stories samt mange oplæg og blogpost, så vil du have opdaget, at jeg ikke er noget sprogøre. Det er på ingen måde naturligt for mig. Jeg kan ikke altid høre, hvordan ord skal staves. Det der med at læse, kan også godt være lidt af en udfordring. Det er blevet meget bedre, men det går langsomt og jeg kan godt blive lidt pinligt, hvis andre venter på mig imens jeg læser.
Følelsen af at skulle kæmpe lidt ekstra for tingene
Nu vil du sikkert sidde og tænke “jamen er du ikke uddannet advokatsekretær”. Jo det er jeg, og det var de hårdeste år, særligt som elev! Jeg har lavet SÅ mange fejl og jeg måtte virkelig lære at skrive advokat-sprog. De første 2 år som elev græd jeg dagligt, når jeg gik fra mit arbejde. Jeg fattede ikke, hvorfor jeg tog uddannelsen. Men ingen troede på mig, og derfor ville jeg gerne bevise, at jeg kan hvad JEG VIL !! BASTA BUM. 2 år senere afsluttede jeg min uddannelse med et 12-tal og et gennemsnit på 10. Jeg har alle dage følt jeg har skulle kæmpe lidt ekstra for tingene, og der er ikke ret meget jeg har følt naturligt. Først efter jeg er blevet selvstændig – og dog, men det vender jeg lige tilbage til.
Igennem min elev tid fandt jeg ud af, at jeg på alle måder har større forståelse for tal end ord, hvilket gjorde jeg arbejdede med konkursboer, dødsboer eller ejendomsret. Jeg var måske ikke den fødte sekretær, særligt ikke sprogligt! Men det gjorde ikke mig til en dårlig sekretær. Jeg fandt ud af, hvor jeg kunne slå til og gøre en forskel som sekretær. Jeg tør godt at sige, at jeg alle dage har været en meget ønsket sekretær trods min sprogbarriere. Dog trives jeg ikke i et advokatmiljø – har nok alle dage haft lidt for meget fart på og haft for mange gode ideer 😉
Kan kalde mig forfatter…
Da jeg startede ud som blogger/opskriftudvikler, fik jeg mange hårde ord med på vejen. Der var virkelig mange, som ikke kunne acceptere de små stave og slåfejl. For de findes ve gud på min blog. Flere synes jeg skulle få nogle til at skrive for mig eller læse korrektur, og NEJ så var det ikke længere min blog og mine ord. Jeg er ikke fejlfri og vil ikke give det billede ud ad til.
Jeg havde i mange år lært at skrive “fejlfrit” på advokatsprog, og nu skulle jeg lære at skrive fra hoften og hjertet. Shit det var svært. Det er stadig ikke naturligt for mig, men det skal på ingen måde heller holde mig tilbage. For jeg er glad for det jeg laver!
Måske var det også derfor jeg blev så rørt første gang jeg så min bog stå på hylden inde hos Gyldendal blandt andre forfattere. Bagebog eller ej, så kan jeg kalde mig forfatter, hvilket er KÆMPE stort for mig! Jeg udvikler opskrifter dagligt og har 4 bøger bag mig samt 2 e-bog (den 3. på vej) – trods min manglede ordforståelse. Vil lige slå fast – jeg er IKKE ordblind. Det er jeg testet for – mange gange. Vi vil så gerne kunne putte børn i kasser og rammer, så alle de testes og prøver har jeg været igennem. Det er bare ikke særlig naturligt for mig, som det måske er for dig.
Derfor skal du/vi lære os selv at sige PYT!!
Bare fordi jeg ikke har den bedste ordforståelse eller staver som en brækket arm til tider, så skal det ikke afholde mig fra at skrive eller formidle. Nogle dage går kommentarer på Instagram og bloggen hårde ind end andre dage. Men PYT vi kan ikke være sublime til det hele!
Gør det du brænder for på trods af små barrierer!
Læs mere:
Højt julehumør og klar til jul
Så smid dog bleen, skat. Please!
Legedag i Bonbon-land // Billedespam
Vi har taget et aktivt valg – mobilfri november