
4. marts 2018
Legetøj til rejsen og flyturen
LEGETØJ TIL REJSEN OG FLYTUREN
Det store spørgsmål inden den lange flytur og ikke mindst til selve rejsen, hvad skal der pakkes og hvor meget? Jeg håber virkelig jeg kan inspirere til noget godt legetøj, for vi havde det helt perfekte legetøj med til rejsen og flyturen.
For det er virkelig ikke nemt og en jungle. Ønskerne er altid, at de små er underholdt i så lang tid som overhovedet muligt.
I samarbejde med Pixizoo, som har virkelig meget spændende legetøj til alle aldre, fandt jeg frem til LEGETØJET! Man må sige, at både Albert og Karla var godt underholdt og kunne lege længe.
Det var VIGTIGT for os, at vi havde noget legetøj med, som ikke fyldte alverden og kunne bruges på både flyturen og på lege rejsen (restauranter, stranden, værelset mv.).
FÆLLES LEGETØJ
Vi havde Plus Plus‘er med i både store og små (de store er Albert særligt glade for), og Karla er til begge dele, men i og med hun nu er fyldt 4 år, er de små plus plus‘er lige en tand mere spændende og flere ting kan bygges. Vi havde hjemmefra fundet en masse skabeloner på nettet og printet ud, så vi kunne lave en masse skønne ting.
Derudover havde vi Magformers med. Shit det er genialt! Hele familien havde en fest over dem, og vi byggede en masse sjove ting med dem. Virkelig kreativt! Der følger et lille hæfte med, som illustrerer, hvor mange skønne ting der kan kreeres.
Reklame for Pixizoo
LEGETØJ HVER I SÆR
Selvfølgelig havde de også lidt legetøj med hver især og deres fælles Ipad, som Karla virkelig brugte meget – den er bare god – let’s face it 🙂
Men Karla havde også en del male/tegnehæfter med og små farveblyanter. Altid en sikker vinder. Albert havde hans elskede biler med sig, som selvfølgelig blev hapset af vores taxamand (som nogle af jer nok har læst i første blogpost “Vores eventyr til Cuba“), men vi fandt et sted, hvor vi kunne købe nogle nye, for Albert elsker biler! Rigtig dreng, hvad det angår.
Legetøjet var næsten fremme hver gang vi ventede på mad – den tid er virkelig svær med små børn, idet de er vant til hjemmefra kun at sidde ved bordet, når der er mad 🙂