12. marts 2018

Mandagstanker …. når ikke alt er rosenrødt

SHIT en søndag jeg havde med mine børn! De er virkelig en stor mundfuld for tiden, og jeg føler måske heller ikke jeg har overskud til at takle en 4 årig, og en 1,5 årig, som stadig kun siger “os” eller “hej”.

Men i går, var en grum en af slagsen, og jeg følte virkelig jeg fejlede som mor.

Hver eneste morgen starter vi dagen ud med at diskutere tøjvalg.

Også selvom tøjet er lagt frem af enten mig eller hende selv fra aftenen før. Så vil hun ikke have det på, eller farven er forkert, eller også er det ikke en kjole mv. Hun kender svarene, men alligevel tester hun lige grænserne af. Det er virkelig drænende at hver morgen skal starte i skrig og gråd.

Karla er også der, hvor ALT er kedeligt eller også siger hun ordene “nej, det gider jeg aldrig!”. Ingen tvivl om Karla har haft lidt svært ved at komme hjem fra ferie og BUM tilbage til hverdagen igen, og jeg må heller ikke glemme at hun altså også bare 4 år og i TRODSALDEREN.

Når hyggen bare ikke kan skabes

I går gjorde jeg alt for at hygge med mine børn. ENDLEIG havde jeg en hel fridag – dog var Marck ikke hjemme, men jeg skulle hygge med dem og jeg glædede mig.

Men efter de første 3-5 kampe, indkøb i Netto og en kort tur i Plantorama, så så jeg mig selv sidde i sofaen og var helt tom. Jeg kan ikke rigtig forklare det, men jeg bliver simpelthen så ked af det, når jeg hele tiden føler jeg skal være den sure mor, skælde ud eller råbe af dem, for jeg ønsker det ikke. Men – at gentage sig selv dagligt og hele tiden kæmpe med det samme er en smule op af bakke (læs: F*CKING hårdt!).

Nå, men det skulle ikke slå mig ud….. Så vi byggede togbane (hvilket jeg heller ikke kunne finde ud af i følge Karla). Så spillede vi vendespil, men da hun tabte, kollapsede hendes verden, og vi var ikke længere bedste venner.

Da Albert vågnede fra sin lur, tænkte jeg: Vi skal lave abemad og rigtig hygge, de kan være med i køkkenet begge to. Efter 30 min. forberedelse og 3 lækre skåle abemad med sukkerfri råcreme og 85 % mørk chokolade siger Karla “ej, det gider jeg ikke ha”, og Albert siger bare “AD” ! Men ingen af dem smager på det.

Ja, det kan lyde plat, men efter så mange “nej’er”, og “du er dum mor”, “du kan ikke finde ud af det mor”. Spiste jeg hele møget selv! (2 bananer, 2 kiwi, 1 håndfuld druer, 2 pærer, en bakke hindbær og blåbær, råcreme og 50 g mørk chokolade). Tror du jeg havde ondt i maven bagefter – JEP! Men fandeme nej, det skulle ikke gå til spilde!

abemad

Imens jeg sidder og slapper af efter mit bjerg af frugt, kommer Albert og vil lege. Vi har 3 DEJLIGE minutter indtil Albert helt umotiveret vælger at kaste en jernbil/traktor i hovedet på mig, lige ved øjet.

Du må ikke spørge mig, men det var som om dét slag udløste en stormflod af tårer. Jeg bryder ud i al for voldsom gråd! Men nu kunne jeg simpelthen ikke mere. Albert kunne jeg ikke engang skælde ud og fortælle “man må ikke kaste med ting”. Karla bliver så overrasket over min reaktion, og begynder at græde og Albert følger trop. Jeg prøver at trøste dem, og lidt mig selv. Karla spørger, hvordan voksne kan græde. Prøver at samle mig og forklare “mor bare blev forskrækket fordi det gjorde ondt og kom uventet…..”

Idag er mit øje godt ømt og blåt. Tak Albert.

Da begge børn var lagt i seng, løb jeg en lang tur og græd ud i badet.

abemad-hygge

Så fik jeg luft….!

Jeg havde lige lyst til at dele dette med Jer. Hvorfor så det. Tja, vil vel blot fortælle jeg NATURLIGVIS også har sådanne dage og at jeg virkelig føler mig som en dårlig mor for tiden. Føler mig så magtesløs og frustreret. Men heldigvis elsker jeg mine børn på bundlinien!

Undskyld – men måtte lige bruge bloggen til at puste ud og rense min krop, så jeg er klar til denne uge 🙂

DEJLIG MANDAG ❤️

#mandagstankerfraensøndag #smileridag!

p2113525