6. august 2018

Mit forhold til min egen krop

Jeg fik sådan lyst til at tale højt om forholdet til min egen krop og mit eget spejlbillede. For jeg tror det er sundt at sætte lidt ord på det emne eller i hvert fald tale højt om det. Måske i virkeligheden fordi, når jeg ofte skriver eller taler højt om et emne, begynder jeg at tro en smule mere på det!

Jeg bliver rigtig tit spurgt “hvad gør du med al den kage du laver”, “….for det er tydeligt at se du ikke selv spiser det”. På en eller anden måde kan jeg godt mærke, at jeg bliver lidt ked af, at vi forbinder kage eller det sukkerholdige køkken med en skyld i overvægt eller definitionen på, at vi ikke kan være slanke og spise en del kage. Lad mig sige det sådan, jeg synes helt oprigtig ikke kage er usundt. For mig er kage nydelse og jeg nyder gerne et stykke kage eller en anden form for sukkerholdig basse – faktisk sker det næsten dagligt! Men igen alt med måde, for indtog jeg også burger, frituremad eller sådan “usund mad” ville det gå galt. Men igen – vi definerer allesammen ordet “usund” og “alt med måde” forskelligt.

Min egen krop….

I dag har jeg endelig, som i ENDELIG sluttet fred med min egen krop og jeg er tilfreds med mit eget spejlbillede. Det har alle dage været en evig kamp for mig. Hvornår sluttede jeg så fred? Den kom faktisk først da jeg havde født Karla, eller det vil sige nogle måneder efter jeg havde født Karla.

Jeg har alle dage være lidt buttet og kæmpet med de der 5-7 kilo for meget. Jeg var kun 2 lorte høj og lidt for hvalpet. Uanset hvad eller hvordan jeg gjorde, så skete det aldrig. Jeg blev aldrig et siv og med en talje, numse og babser, smukke kæber mv. Jeg synes bare alt var galt.

I 10’ende klasse var jeg en smule heldig. Jeg voksede hele 11 cm på 1 år, og mine ekstra kilo kunne ikke følge med. Meeeeeen desværre var det ikke nok, for jeg kunne stadig ikke lide min lidt for firkantet krop, og pegede stadig fingre af alt det som manglede.

Hvordan fandt jeg fred med min krop?

Jeg tog ca. 23-25 kilo på med Karla. 2 dage efter fødsel havde jeg smidt 12 kilo, så ingen tvivl om, at der var meget væske, Karla var en kæmpe baby (4530 gram). Men jeg trænede som en gal under min graviditet med Karla. Jeg løb helt frem til uge 31, og spinnede til det sidste. Og alligevel satte kiloene sig. Uretfærdigt. Jeg har alle dage følt, at bare jeg kiggede på en pose chips, så sad den på siden.

Uden det må misforstås, så kan jeg se på min familie, at det ikke ligger til nogen af os, at være de tynde siv 🙂 Så det er ikke unaturligt, at jeg havde lidt ekstra som barn. Men uanset hvor meget jeg trænede, og var på den ene og den anden kur, så følte jeg virkelig ikke jeg var tynd/slank. Men da jeg fik Karla skete der nemlig noget. Jeg stoppede med at være på KUR!!!! Undskyld mig, der er ingen mennesker der er lavet til at være på KUR. Det er uholdbart.

Jeg fandt derimod ud af, hvordan min krop var/er sat sammen. Jeg begyndte at lytte til mig selv og slutte fred oppe i hovedet, for når jeg kigger tilbage på billeder, havde jeg et helt forkert billede af mig selv. Det kan lyde plat – men det er virkeligheden. Recepten kommer her:

Jeg stoppede med at tænke over, hvor meget og hvor lidt jeg indtog. Jeg begyndte at spise mere afslappet og varieret, fordi Karla skulle smage på en masse forskelligt. Vi begyndte at spise kl. ALT for tidligt (17-17.30), fordi Karla var så træt efter en dag i vuggestuen. OG DET HJALP. Eller det ændrede alt. Og det vigtigste af alt. Jeg smed min vægt ud. Jeg kommer aldrig til at kunne lide tallene på vægten, men når jeg kigger min i spejlet, så er jeg glad.

Fik faktisk engang taget en test, for kunne fortælle, hvor meget min krop ville veje, hvis det kun var skelet, indmad dvs. – og de tal (den vægt), ville jeg aldrig kunne forenes med, når der også kom hud, sjæl og liv ind i kroppen også. Derfor skulle tallene ikke styre min drømme krop, men derimod et spejl. Jeg har fundet ud af, at min krop elsker, at vi spiser så tidligt. Jeg er stoppet med at snacke den kl. 16.00, fordi jeg nærmest står midt i madlavningen og snart skal spise, og ikke mindst det faktum, at min krop har mange timer til at fordøje dagens største måltid på. Mit forhold til mad er meget mere afslappet!

(det her billede er lidt sjovt, for blev så ked da jeg så artiklen og tænke. Gud hvor ser jeg tyk ud. Marck bad mig holde det op til ansigtet og tog et billede og straks kunne jeg godt se, at jeg ikke var tyk, men blot meget glad med store kinder)

Realist eller?

Vil lige skynde mig at sige, at jeg naturligvis er meget bevidst om, at jeg ikke spiser boller til morgenmad, sandwich til frokost og burger til aftensmad, og også lige skal smage på 3 kager i løbet af dagen. Men derimod tænker jeg over, at hvis menuen til aften står på burger, så bliver det en salat til frokost eller noget andet mere let. Men på en afslappet måde.

Jeg har fundet ud af, at hvis jeg vil spise kage, og den mad jeg har lyst til, så kræver det, at jeg løber et par gange om ugen. Løb gør også noget mentalt godt for mig og mit hovede, men det gør også, at jeg har et mere afslappet forhold til mad og ikke mindst min krop. For at vende tilbage til spørgsmålet “hvad gør du med al den kage du laver”, tja, naturligvis ikke alle kagerne, men jeg spiser alt hvad jeg selv laver og nyder det. Men så tager jeg også en løbetur eller en let salat. Alt skal være med måde.

Lyt til dig selv, og mærk efter hvad din krop har brug for. Hav et mere afslappet forhold til din krop, så slapper den også mere af, og kan arbejde. Straf ikke dig selv, men begynd at se dig selv med nye briller. Kig på gamle billeder af dig selv, det hjalp mig.

Men tro mig, jeg gør også noget for at have den krop jeg har idag. Tænker mig om, men meget mere afslappet. Er stoppet med at sige “det må jeg ikke spise”, for det giver mig kun ENDNU mere lyst.