Mit livs Rutsjebanetur – sorgen jeg har pådraget mine børn

For lidt tid siden besøgte jeg Femina og programmet “Mit Livs Overskrift”. Allerede dengang satte det en masse tanker og følelser i gang, men nu er det udkommet, og jeg føler virkelig, jeg har noget på hjertet, som jeg gerne vil dele med jer. 

Lysten til at åbne op har været der længe

Jeg har længe haft lyst til at åbne op overfor jer, men jeg har haft brug for at finde ud af hvordan. Det handler nemlig ikke kun om mig og mine følelser. Det handler også om mine nærmestes følelser og tanker, og i særdeleshed mine børns. Og hvis der er noget, jeg virkelig ikke har lyst til, så er det at ramme andre eller udstille andre, bare fordi jeg har et behov for at åbne op. Ingen skal hænges ud – blot fordi jeg ønsker at forklare mig. Og som jeg tidligere har udtalt, så kan man ikke være skilt med sig selv. Der står en hel familie bag. 

Jeg tror ikke, det er gået nogens næse forbi, at den seneste tid har været hård for mig. Jeg har ikke været 100% mig selv, og lige pt. har jeg svært ved helt at finde hoved og hale i det hele. Jeg har også haft svært ved helt at udtrykke, både overfor mig selv og overfor andre, hvad det er, jeg føler, tænker og mærker.

Lad mig starte med, at det hele handler omkring de følelser, jeg bærer på i forbindelse med min skilsmisse og hele sorgen omkring “den”, og særligt den sorg jeg har pådraget mine børn. Det er en svær tid, jeg har sat dem i for at sætte mig selv først. Jeg fortæller lidt om mine tanker og følelser i “Mit Livs Overskrift”, som I kan se i vedhæftet video. Videoen er kun 13 min. lang, og jeg føler ikke, at jeg kan beskrive det bedre, end jeg udtaler i videoen. Måske du skal se klippet, for at resten af dette indlæg giver mening.  

Video fra MIT LIVS OVERSKRIFT

Jeg er kommet frem til, at der er sket en ændring det seneste 1-1,5 år med mig og min virksomhed. 

Mit Livs Overskrift

Dengang jeg var advokatsekretær, var det meget tydeligt for mig, at jeg var to forskellige personer. Jeg var advokatsekretær-Ditte og jeg var private-Ditte. Jeg trivedes aldrig i den personlighedsspaltning, som jeg så det som. Det var hårdt at give al min energi til sekretær-Ditte og mine kollegaer, og når jeg kom hjem fra job fik mine nærmeste den “grimme”-Ditte, som var negativ og brugt. Da jeg startede som selvstændig skete der pludselig et skift, og jeg var fra den ene dag til den anden 100% mig selv og samme person, både derhjemme og i mit erhverv. Jeg havde fundet hjem og fundet energi i at være hende, jeg ville være hele tiden, og ikke kun overfor nogle personer. Jeg havde mig selv med i alt, jeg lavede, og jeg følte mig virkelig i ét med alt, hvad virksomheden var. Jeg var min virksomhed og omvendt. Jeg kunne være sårbar, glad, energisk og ærlig – jeg kunne være HEL og dele ud af alt, jeg indebar.

Dog er det som om, at jeg efter skilsmissen ikke kan være 100% mig selv. Jeg kan ikke altid fortælle 100%, hvordan jeg har det, og hvad jeg føler. Det kan jeg ikke, fordi jeg har brug for at passe på andre end bare mig selv. Samtidig har det været et vildt limbo, hvor jeg på den ene side var fuldstændig knust og ulykkelig, fordi jeg var igennem en skilsmisse, og fordi jeg pludselig gjorde at mine børn skulle undvære enten deres mor eller far hver evig eneste dag. Men samtidig var jeg lykkelig, fordi jeg vidste, at det var den rigtige beslutning, og fordi at min virksomhed oplevede en kæmpe succes. Det var utrolig svært at være i. 

Det er som om, jeg er tilbage til den gamle Ditte, som går på arbejde og giver mit arbejde alt jeg har, al min energi, power og opmærksomhed, fordi der sker så mange gode ting, og min virksomhed kræver min tilstedeværelse 200% for at tjene penge og holde hjulene i gang. Og når jeg kommer hjem til mine nærmeste, er der ikke mere luft på ballonen, og jeg er træt, ked, brugt og uden mere energi. Fordi jeg i virkeligheden går med så mange svære følelser privat, som jeg ikke kan dele med jer uden at udstille andre, men samtidig gerne vil dele alt det gode, der sker, for de øjeblikke er der også mange af. Jeg er igen tilbage til følelsen af at min personlighed er delt i to, og jeg bliver faktisk helt vildt ked. Føler mig en smule falsk (uden at være det) ved at virke så glad på Instagram/arbejde, når jeg i virkeligheden også er max ked af det privat. 

Jeg arbejder med det, mine følelser og er der for mine børn. De er trods alt det vigtigste, men jeg skal også være der for mine ansatte, virksomheden og familien mv. Men den vigtigste jeg skal være der for er MIG SELV. Derfor oplever jeg mit livs rutschebanetur, og lige pt. er jeg godt og grundigt på vej rundt i nogle vilde loops. Jeg ønsker at lære af al modgang, livets bump på vejen mv., og derfor tror jeg også, det er vigtigt, at jeg prøver at åbne op og fortælle, at jeg sagtens kan gå og være glad, dele små og store succeser med jer, men samtidig også godt kan være ked af det, men det er bare så svært at dele modgangen med jer, da den indblander en masse mennesker, som jeg ikke ønsker at dele noget om. Jeg er ved at finde ro og balance i mit privatliv, og det tager tid. 

Jeg deler alt det her med jer, fordi jeg ønsker at min virksomhed, mit brand og jeg selv skal være gennemsigtigt og ærligt – både på godt og ondt. Og den seneste tid har budt på mest “godt” og mindre “ondt” – i hvert fald udadtil. Og jeg ønsker jo i virkeligheden at dele begge dele ud, men lige det her indblander andre end mig selv, og derfor kan jeg ikke dele alt det “onde”. Men jeg ønsker samtidig ikke, at det skal være kunstigt eller falskt. Og samtidig skal det heller ikke være sådan, at man tænker “alt er bare godt hos Ditte Julie”, “det hele kører bare derudaf”. For der er masser, der kører derudaf, men der er så sandelig også masser, der ikke gør. 

Men livets balance er jeg ved at finde, endnu engang. Dén tror jeg, man skal finde flere gange i løbet af ens liv – måske endda mange gange.