Om at bruge sine børn som reklamesøjle

For det er jo hvad mine børn hurtigt kan gå hen og blive, når deres egen mor er influencer ( som det jo hedder)…. hvis man altså ikke vælger at det skal de IKKE være.

Jeg får tit spørgsmålet; tænker du over, hvor meget du deler af dit liv og særligt med dine børn. Svaret er altid ja, for jeg tænker meget over det. Men tænker jeg nok over det?

NU KOMMER SVARET…

Nu hvor spørgsmålet kommer så ofte, så er jeg begyndt at tænke endnu mere over det særligt fordi Karla bliver en større del af mit arbejde, og jeg elsker det på alle måder. Men der er også en lille smule frygt forbundet med at tage hende med på arbejde og til større samarbejder. Hun er jo min lille pige og jeg vil på ingen måde tvinge hende til noget.

For noget tid tilbage modtog jeg nogle beskeder omkring en følgers opfattelse af mig som mor, menneske, kone mv. Det fik mig til tasterne og skrev blogindlægget ”hvor meget bør jeg dele”.

Trods alle jeres dejlige beskeder efter ovenstående blogindlæg, så kunne jeg mærke, at jeg trak mig tilbage, og begyndte at tænker over flere af jeres beskeder. På en eller anden måde er det sundt, og det er også interessant at læse, hvordan I betragter mig og mit liv ud fra små hverdags/arbejdsglimt.

Marck og jeg har haft snakken omkring Karla og Albert virkelig mange gange. De bliver også ældre og særligt Karla er kommet i en alder hvor hun er mere opmærksom på det hele. Vi har truffet nogle valg, og er meget beviste om, hvor meget hun skal være en del af mit arbejde. Særligt det betalte arbejde, hvilke samarbejder jeg vil have hende eller Albert med i.

HVOR MEGET SKAL BØRNENE VÆRE MED?

I det omfang de selv ønsker det. Ja, okay men de er kun knap 5 og 2 år gamle, derfor kan de på ingen måde sige til eller fra selv.

Svaret her er JO! Som deres mor, er jeg ikke i tvivl om, hvad de vil og ikke vil. I drømmer ikke om, hvor tit jeg har skulle bruge et billede af Karla eller Albert, eller at fange et lille hverdagsøjeblik, hvor Karla har sagt nej i det sekund telefonen er kommet frem.

Jeg kan hurtigt mærke og spørger dem også om det er okay jeg filmer, eller lige tager et billede. Der kan selvfølgelig godt være øjeblikke, hvor Karla ikke er i stand til at sige fra, men så er det min opgave som mor, at kende dem godt og selv mærke efter. Derfor må svaret også være, at jeg altid er meget velovervejet omkring mine børn.

Vi har valgt, at have forholdsvis mobilfri zone mellem kl. 16-19. Det er nok mest mig der har mobilforbud 😉 Men det gør faktisk at jeg tit ikke laver så mange stories eller deler så meget med mine børn, fordi jeg ikke har mobilen fremme, når vi er sammen. Nogle gange laver vi noget, som jeg synes er hyggeligt eller siger noget om os som familie, og så laver jeg lige en story eller to, men ellers er aftalen at vi har mobilfri zone, når vi henter børnene til de skal puttes.

Jeg ønsker ikke at udstille mine børn (hvem gør det?), men jeg ønsker heller ikke at skabe et glansbillede, for livet med små børn er benhårdt og kræver så vanvittig meget! Derfor vælger jeg også at dele vores hverdag på både godt og ondt. Selvom jeg inderst inde godt ved det, så er det på alle måder så befriende at læse om, hvor hårdt det også kan være ovre hos andre, så man kan få lidt bekræftelse i, at vi alle kæmper og elsker vores børn lige hårdt. Det billede viser jeg også gerne!

For der er ingen tvivl om, at Karla kan få mig helt derud, hvor jeg ikke længere kan genkende mig selv!

Så bare fordi I ikke har set mine børn eller mand på story eller andre steder på sociale medier, er det ikke fordi jeg ikke er sammen med dem, men blot fordi jeg ikke nødvendigvis synes de skal promoveres hele tiden. Vi nyder også hinanden uden at dokumentere det.