Om at turde være sig selv
21. maj 2018

Om at turde være sig selv

At turde være sig selv, kan nogle gange blive udfordret… Jeg har sådan lyst til at skrive lidt om min glæde og lykke over alle Jer ude på den anden side af skærmen, som jeg faktisk ikke kender, men I kender mig mere og mere.

I denne uge lagde jeg en lille instastory op, hvor jeg sidder i min have og slapper af i bikini. Men jeg var som sådan ikke med i videoen, men nogle spottede min krop (kropsholdning) i min computerskærmen. Hertil kom der nogle kommentarer omkring det var uheldigt, akavet m.fl. Hertil må jeg bare sige NEJ!

Jeg sidder og slapper af med min computer mellem benene, og det er bare en krop. Jeg blev en smule provokeret og lagde en dansevideo op af min krop, som lagde min Instagram ned med kærlige kommentarer. TAK!

Jeg modtager dagligt mange beskeder fra Jer, hvor I roser mig, min personlighed, mit grin, siger mit smil smitter, at I elsker at følge med i min hverdag, gøren og laden samt min familie m.fl. Jeg bliver så rørt hver gang I skriver – altså sådan helt ind i hjertet glad! For jeg kender ikke jer, og det I ofte skriver, er ting ens nærmeste skriver eller fortæller en.

Tit tænker jeg også ”jamen det kan jo ikke passe, at fremmede mennesker kan holde af mig på den måde”, eller ”hvem er det lige de forelsker sig i, er det virkelig mig?”. Jeg laver mange stories dagligt og elsker at fortæller om mit liv, mine gøremål, hvad der sker i mit liv på godt og ondt. Det er aldrig unaturligt for mig. Kan faktisk vildt godt lide at lave de små videoer dagligt.

Men jeg er jo bare mig, og ser ikke mig selv på samme måde, som I ser mig (det gør de færreste – går jeg ud fra). Derfor kan det nogle gange være meget overvældende at føle sig elsket/holdt af på et online medie. Giver det mening?

Jeres dejlige beskeder og jeres altid søde ord min vej kan være meget skræmmende – særligt personligt. Det kan de negative bestemt også, men jeg er blevet bedre til at ignorere dem og tage de konstruktive “negative” kommentarer til mig.

Er jeg den, som jeg udgiver mig for at være? At turde vær sig selv…

Hver dag prøver jeg at gøre det, som gør mig glad! Jeg har i alt for mange år stået op og hadet mandage. Set frem til fredag og ikke følt jeg kunne finde ud af være glad (eller føle det helt inde i kroppen) eller lave noget, som blev værdsat. Jeg tror alle dage jeg har været god til at få det til at se sådan ud. Det er først efter jeg er blevet selvstændig, at jeg har fundet ud af, at være glad og lave noget, som giver mening for mig og ikke mindst bliver værdsat.

I er flere som skriver “Hvor får du al den energi fra” eller meget i den stil i hvert fald. Jeg får så meget energi af at gøre noget for mig selv hver dag, som gør mig oprigtig glad. Jeg brænder sådan for det jeg laver, og det giver en enorm energi.

Det er den vildeste følelse! Men lad mig være ærlig. Jeg har virkelig kæmpet for at give mig selv lov til at være glad og tilfreds. Når man i mange år har vænnet kroppen til den modsatte følelse, er det virkelig svært at vende den følelse. Det arbejder jeg stadig på dagligt. Det har i hvert fald taget tid for mig. Derfor kan jeg også godt nogle gange føle ”årh nej, hvem er det dog I forelsker Jer i – er det virkelig mig”……?!?!?!

Sukkersødt eller bare glad?

Nogle kan måske opfatte dette indlæg en anelse sukkersødt, og det må I også gerne. Men nu jeg har en blog, kan jeg lige så godt bruge den, som en offentlig takketale 🙂 For ja, det er måske dét det i virkeligheden er.

For jeg er helt oprigtig glad over I er så meget med og giver mig så meget igen.

MEN JA, det er virkelig mig. Den Ditte jeg til tider stadig lige selv skal vænne mig til, hende som gerne må være glad, være stolt af sig selv og huske at give sig selv skulderklap.  Jeg er enormt beæret over, at I er så mange, som følger med i mit liv og skriver så mange søde beskeder til mig. Alle beskeder gør mig så glad! De betyder nok lidt mere end I tror, derfor havde jeg brug for at skrive dette lille indlæg, for at sige ordentligt tak!

I er GULD VÆRD og med til at gøre rigtig mange af mine drømme virkelige, fordi I tror på mig og jeg kæmper for dem. TAK!